Herzog genopliver Israels arbejderparti
Som en stjerne i et reality-program undergår Arbejderpartiets leder Isaac Herzog en forvandling som hurtigt ændrer måden hvorpå offentligheden opfatter ham og som, til trods for alle odds, løfte ham op til statsministeriets kontor d. 17. marts. Det skriver “Jerusalem Post”s tidligere chefredaktør, Jeff Barak, i sin gamle avis.
Når Benyamin Netanyahu først erklærede det unødvendige valg syntes statsministeren allerede at have foden inden for til sin fjerde periode som leder, til trods for alle voksende disillusion til hans lederskab. Nu er Netanyahus greb om magten begyndt at se stadigt mere usikkert ud, og der er ingen garanti for, at Præsident Reuven Rivlin, som har mere end end enkelt udestående med ham, vil tilkalde Netanyahu til at samle den næste regering, når stemmerne er blevet optalt.
Så hvordan har arbejderpartilederen skabt en så pludseligt vending, og genoplivning af et parti, som var i TERMINAL henfald? Den første forandring var semantisk: den bevidste brug af DROPPING af kælenavnet “Bougie”, i stedet for den mere autoritære og hårde “Herzog”. I begyndelsen kom dette ikke naturligt. Interviewere og Arbejderpartimedlemmer af Knesset måtte rette sig selv midt i sætningen, når kælenavnet røg over tungen, men i løbet af få uger var et nyt politisk lederskabsvaremærke etableret: Herzog.
Og så, i fuldstændig modsætning til hans billede som den opmærksomme advokat, har Herzog blændende forstyrret hel det politiske system med hvad der ser ud til at blive denne valgkamps mesterværk: Arbejdserpartiets alliance med Tzipi Livni. I begyndelsen, da aftalens detaljer kom ud efterlod det analytikerne gispende efter vejret af forbavselse – til gengæld for samarbejde med et parti smo kun har seks Knessetmedlemmer i det tidligere parlament, indvilgede Herzog i at tilbyde Livni statsministerposten under en rotationsaftale, hvis de danner den næste regering.
Denne pris er høj, men Herzog indså ganske rigtigt, at det var den eneste måde hvorpå han kunne redde landet og overvinde Netanyahu. Sidste uges meningsmålinger bekræfter ham: alle tre fjernsynsnyhedskanalers undersøgelser forudser at Herzog-Livni alliancen vil samle flere sæder end den Likudledede Netanyahu. Dette er den første gang meningsmålingerne har vist Herzog-Livni i front og, endnu vigtigere, så bekræfter de en udvikling, hvor Herzog-Livni støt går frem, mens Netanyahus popularitet vedbliver med at styrtdykke.
Denne forvandling fortsatte med opgivelsen af Arbejderpartiets varemærke, vis appel har været konstant afvisning i løbet af de sidste par årtier, og skabelsen af “Den Zionistiske Lejr” det nye navn for Arbejderpartiet-Hatnua fusionen. Igen er dette endnu et eksempel på klog markedsføring. Hvem vil ikke gerne være medlem af “Den Zionistiske Lejr”?
Dem på den yderste venstrefløj vil ikke stemme på Arbejderpartiet alligevel, så den virkelige kamp om vælgerne er hos de FED-UP midte, højre-midt vælgere, som endelig har fået nok af Netanyahus GO-NOWHERE lederskab. Det skader også Netanyahu alvorligt gamle kampagnestretegi, hvor enhver til venstre for ham fremstilles farlige og POST-ZIONIST, som ønsker at nedbryde den jødiske stat. Ved at vælge navnet “Den Zionistiske Lejr”, har Herzog-Livni øjeblikkeligt afvæbnet Netanyahus giftige valgkampsteknik.
Men en forvandling kan kun komme så langt. Hvis der ikke er nogen overbevisende grunde til at stemme på “Den Zionistiske Lejr”, vil end ikke den mest vidtrækkende kosmetiske forandring bringe Herzog til magten. Han har vist at han har sande lederskabsevner ved klogt at blive en overbevisende udfordring til Netanyahu, så nu må Herzog til at komme med en ny vision for landet.
I dette hjælpes han på vej af den nuværende bølge af politiets efterforskning af korruption i den politiske systems hjerte. THE PROBE ind i Yisrael Beytenus aktiviteter begynder nu at MUSHROOMING ind til noget større ved denne weekends høring om generaldirektøren for “Israel Lands Authority”s og Netanyahus allierede Benzi Lieberman. Stanken fra korruptionen var en af faktorerne, som bragte Yitzhak Shamirs Likud-Regering til fald, og Netanyahus svaghed for få sin overdådige livsstil betalt for af andre er velkendt.
Forringelse
Shamir faldt også fra magten, fordi hans benhårde holdninger med hensyn til fredsprocessen blev set som yderst skadeligt for Israels forhold til USA. Ligesådan har Netanyahu ledet en dramatisk forringelse af båndene mellem Washington og Jerusalem og manglen på entusiasme vist af franske embedsmænd for hans albueskubbende fremvisning ved marchen i Paris i sidste uge spejler resten af Vesteuropas syn på vores statsminister.
Herzog har behov for at udnytte disse strømninger og køre en kampagne for et rent Knesset og et forbedret forhold til den resterende verden gennem et fornyet og ærlig forhandling med Palæstinenserne. Men han skal også tage et blad ud af Yair Lapids valgkamp bog for to år siden og fokusere på Netanyahus virkeligt svage punkt: Den høje leveomkostning.
Hvis Herzog kan overbevise vælgerne om, at han har klare økonomiske planer om at reducere de høje leveomkostninger og sænke huspriserne, så vil vælgerne være hans.
