Er Jesus opstået eller hvad?

Påsken lærer os, at Jesus var andet og mere end et menneske.

Påskemorgen havde tre veninder et stykke arbejde, der måtte gøres. Få dage forinden havde de tre kvinder overværet henrettelsen af Jesus. De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, men nu var det hele tilsyneladende slut. Jesus var død, og som en sidste gestus havde de købt parfumeret olie, da sabbatten var forbi, og de var nu på vej til graven for at salve den afdøde.

Ingen af dem havde overvejet, at Jesus var opstået, selvom han havde forudsagt det flere gange. De troede ikke på det. Det var for overnaturligt og urealistisk. Nej, de var i stedet optaget af en mere jordnær praktisk udfordring. De skulle nemlig flytte den enormt tunge sten, der var rullet hen foran indgangen til graven.
Men kvindernes udflugt til graven blev vendt fuldstændig på hovedet, da de opdagede, at både stenen og Jesus var væk. I stedet mødte de en engel, som erklærede: ”Han er opstået, han er ikke her.”

Jesu liv var fyldt af undere

Lad mig bare indrømme det. Jeg er en af de godtroende præster, der er overbevist om, at Jesus bogstaveligt talt opstod efter at have været død. For mig er det ikke bare en eventyrlig fortælling, men kulminationen på historien om Guds søn.
Hele Jesu liv her på jorden var fra start til slut fyldt med guddommelige begivenheder, der vidner om, at han ikke var som dig og mig. Guds søn blev født af en jomfru, helbredte syge, gjorde vand til vin, bespiste tusindvis med en madpakke, gik på vandet, tilgav menneskers synd og valgte uskyldigt at gå i døden for menneskeheden.
Men han opstod igen, fordi han var og er Guds søn. At Jesus blev levende igen, var sammen med alle de andre mirakler et brud på alle kendte naturlove. Det går over al menneskelig fatteevne og viden. Ja, det kræver faktisk tro.

De kendte mennesket Jesus

De tre kvinder ved graven er fortællingen om, at Guds søn lever, og graven er tom. Men det er også fortællingen om menneskers udfordring med troen.
Ingen af kvinderne havde vitterligt forestillet sig, at Jesus kunne opstå, selvom han havde gjort det klart for dem, at det præcist var det, der kom til at ske. De havde gjort Jesus menneskelig. Og det er svært at bebrejde dem, for de havde om nogen lært Jesus at kende som menneske.
De havde set ham sulten, oplevet ham træt, og de var til stede i hans smertefulde timer på korset, hvor hans krop til sidst kollapsede.
At Jesus var et menneske, kræver ikke tro, men det gør det at tro på Jesus som Guds søn. Og hvis Jesus var og er Guds søn, må han dermed også være hævet over enhver menneskelig fatteevne.
Derfor er det også forståeligt, at de tre kvinder ved graven havde svært ved at kapere det, der skete påskemorgen, hvor de flygtede fra stedet dybt rystede.

Undervurdér ham ikke

Denne påske vil jeg gerne udfordre din forestilling af, hvem Jesus er. Mennesker undervurderede ham konstant, da han gik på jorden, og det er stadigvæk vores problem.
Vi gør Jesus så menneskelig, at det til sidst ikke er nødvendigt at tro på ham. Men Jesus vil altid bryde med menneskers begrænsede billede af ham. For han er større og mægtigere, end du nogensinde vil kunne begribe.
Han er ikke begrænset af tid eller sted. Han var med i skabelsen af himlen, jorden og mennesket. Han overvandt døden på et kors, han opstod igen og lever i dag.
Påsken lærer os, at Jesus netop ikke kun var menneske. Han var og er Guds søn, og det fejrer millioner af troende mennesker over hele verden.
Må denne påske endnu engang provokere dit og mit begrænsede billede af Jesus, så vores tro på ham kan vokse.

Søndagens tekst: Mar. 16:1-8

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus genopstår

1Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med. 2Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen. 3-4»Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?« sagde de til hinanden, for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben. 5De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, 6men han sagde til dem: »Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt. 7Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ‘Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.’«
8Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.