Har du skam i livet?

Veninderne Rosa (Petra Maria Scott) og Dina (Rebecca Emilie Sattrup), titelfiguren i ”Skammerens datter” (still fra filmen: © Jiri Hanzl).
Veninderne Rosa (Petra Maria Scott) og Dina (Rebecca Emilie Sattrup), titelfiguren i ”Skammerens datter” (still fra filmen: © Jiri Hanzl).

At være uden skam i livet vil sige at være skamløs, samvittighedsløs og kold. At skamme sig er naturligt og vidner om samvittighed og selverkendelse, men allerbedst er det selvfølgelig at kunne se sig selv i øjnene uden skam. Være den, man er, uden at være kuet af frygten for at tingenes sande tilstand kommer frem i lyset.

Lene Kaaberbøls Danmarkskendte Skammerserie er netop filmatiseret, dvs. første del, som indeholder præsentationen af skammerrollen. Genren er fantasy – i stil med Ringenes Herre – hvor vi befinder os i en anden verden end den virkelige. Tiden er tilsvarende vores middelalder, hvilket også er et kendt generetræk, og der er selvfølgelig en fyrste, et slot og diverse drager. Men selvom det ikke er nogen nyskabelse, så er fortællingen – og især idéen med Skammeren – original.
Skammeren besidder et særligt blik, som trænger lige ind i sjælen og afslører, hvad personen, der udsættes for dette blik, har været igennem og skammer sig over. Hovedpersonen Dina er Skammerens datter og selv skammer. Hun er selvsagt ikke særlig populær blandt kammeraterne, som både frygter og flyr hende, for det er ikke rart at blive mindet om sin skam.
Denne egenskab har dog én nyttig samfundsfunktion i en tid uden DNA-prøver og de store politimæssige efterforskningsmetoder. Skammeren kan finde frem til sandheden om en formodet forbryders skyld, eller mangel på samme, i en forbrydelse. Og det sætter skub i handlingen, da Dina hidkaldes for at fastslå skylden i et bestialsk forældremord hos kronprins Nikodemus Ravens.

Flot af en dansk film at være

Nu kan det lyde fordomsfuldt, men fantasyfilm kræver ofte et filmbudget, som hører hjemme i Hollywood og ikke lille Danmark. Men Skammerens Datter er virkelig flot lavet. Med et budget på ca. 50 millioner kroner ligger den i den dyre og ambitiøse ende af skalaen. Der er ikke de store specialeffects, men som tidligere nævnt er der drager, slotte og Skammerens særlige blik, som kræver noget filmisk og scenisk. Mange scener er optaget i Tjekkiet, sådan at vi kan følge hovedpersonerne på deres rejse gennem spektakulære landskaber med stejle klipper, smukke søer og afsidesliggende landsbyer. I den henseende er filmen flot og vellykket.
Det samme kan siges om skuespillerne; det er formodentligt ikke Hollywoodhonorering, når hovedrollen og en central birolle spilles af debutanterne Rebecca Emilie Sattrup og Petra Maria Scott. Men instruktøren Kenneth Kainz og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen skaber et godt samspil mellem de unge debuttanter og så skuespillere som Peter Plaugborg, Jakob Oftebro og Maria Bonnevie.

Ikke alt er, som man skulle tro

Uden at afsløre hele handlingen kan man roligt fastslå, at ikke alt er, som man skulle tro. Nogle skammer sig rigtignok, men ikke over det, de er anklaget for, mens andre ikke ejer skam i livet. Stillet overfor sin egen synd – hvis vi nu skal overføre historien til et kristent perspektiv – kan et menneske angre, forhærdes, eller vredes på budskabsbæreren. Og det er netop den sandhed, som filmen formår at fremstille på en fin og troværdig facon.

Skammerens Datter • 96 min. • Premiere: 26. marts