Helligånden går i aktion
I denne uges bibeltekst befinder vi os i dagene mellem det kongelige indtog med hosianna-hyldende mennesker og den mørke aften med Judaskysset.
Disciplene ser ud til mere end nogensinde at holde sig tæt til Jesus, og Jesus har vigtige sidste budskaber til disciplene. Budskaber, der er helt afgørende for deres og vores fremtidige liv. Budskaber om forfølgelse og om Helligåndens liv.
Helligånden kommer – også midt i sorg og uro
Disciplene er på vej ind i den mest uforståelige og smertelige periode med Jesus. De spørger ikke mere! En total passivitet er indtrådt. Jesus taler igen om forfølgelse; en virkelighed, som de fra nu af vil komme til at leve i. Og om livet med Helligånden; en virkelighed, som de kun sporadisk kender til.
Jesu ord i disse for-påskedage synes at trække tæppet væk under dem. Han kommer med et glædeligt budskab, men de hører det ikke. Det skulle blive svært! Han skulle lide og dø, men også opstå igen, og Helligånden skulle snart gives til dem på en måde, som de ikke kan forestille sig. Men de fatter det ikke!
Helligånden kommer – når Jesus ikke er synligt til stede
VI kan se tilbage og til en vis grad forstå, hvad der skete. Disciplene var på dybt vand! Ikke engang deres fantasi kunne hjælpe dem til at forstå, hvad der skulle ske de næste 50 dage. En virkelighed hvor Jesus skulle vise sig i sit opstandelseslegeme. Det legeme, der kunne spise og drikke som et menneskes, og som pludseligt kunne komme og gå som en ånds. Det var en mærkelig tid for disciplene.
Det var dages tilvænning til en ny tid. Det var, som om Jesus sagde til dem: ”Bare rolig, det er godt at mødes fysisk, men jeg har noget til jer, som er meget bedre. I vil gå fra herlighed til herlighed”
Helligånden kommer – for at Guds Rige kan komme
Som en gammel ”pinsekirke-pige” opvokset i en pinsefamilie – og faldet i søvn på linoleumsgulvet i min barndoms pinsekirker til et utal af pinseprædikener – skal jeg være den første og mest entusiastiske fortaler for det kraftfulde liv med Helligånden! Et liv med profetiske ord og bøn for syge, tungetale og undere og Åndens velduftende frugter. Jeg tror på det hele, jeg lever i det hele og ønsker at leve endnu ”stærkere” i det!
Taler Jesus her om, hvordan vi skal virke for ham?
– Det er ikke det, Jesus taler om her! Det har han i løbet af de sidste 3 år gennem liv og ord givet dem en forsmag på. Han er endda gået så vidt, at han har sagt til de forvirrede følgesvende, at de vil komme til at gøre det samme, ja faktisk større gerninger end han selv har gjort.
Her lægger han vægt på Helligåndens vigtige opgave; en tredelt opgave, der handler om at bringe os til at forstå:
1. Synden – som er så virkelig, og som skiller os fra Faderen.
2. Retfærdigheden – som er totalt afgørende for, at vi kan møde Faderens åbne arme.
3. Dommen – som først handler om, at Jesus ved sin død skulle dømme og afvæbnede Satan og hele hans fordømmende hær.
Vi kan tale i det uendelige om synden, uden at overbevise os selv eller andre om, hvad det er. Vi kan slide os selv og andre og vores bøjede knæ ned uden at blive gjort så retfærdige, at Gud kan favne os. Vi kan frygte dommen og dømme andre uden at opleve frihed!
– Hvad gør Helligånden i os?
– Når Helligånden får muligheden i mig, kan han, i ét nu (eller over en tid, med et samvær med ham) overbevise mig ved et mirakel i mit hjerte.
I gamle dage havde man begrebet: ”at komme i syndenød” – det er tilsyneladende ikke moderne mere, og mange af os kender det dårligt. Måske er det det, der sker, når jeg pludselig fra dybet af mit hjerte i Guds klare lys ser, at jeg har så uendelig meget brug for, at Jesus forsoner mig med Gud. Her er der ikke tale om hjerneaktivitet, men om noget meget dybere og højere.
Her kan jeg opleve den kæmpe frihed, der er et af de store kendetegn på Guds Rige. Guds Rige, der kommer i Helligåndens kraft.
Fuldstændigt uvidende om, hvad der skulle fortælles i de sidste kapitler i Johannesevangeliet, måtte de forknytte disciple igennem Gethsemane Have og Pilatus’ Gård og forbi Golgatha og Gravhaven. Fornægtelse og fornyelse af relation og kald. De havde ikke længere en fysisk Kristus at støtte sig til. De skulle indse, at det var godt, at han havde forladt dem.
En ny tid åbnede sig for dem. En tid, hvor Gud skulle åbenbare sin sandhed og rigdom i et fantastisk samspil mellem ham selv, hans forsonende Søn og Den Hellige Ånd, der på sin stærke og åbenbarende, kraftfulde og fredfyldte måde skulle lade dem se, at Guds Rige var kommet nær.
Så nær – at der virkelig var daglig adgang til alt det, de havde set Jesus leve ud.
Søndagens tekst: Joh. 16:5-15
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
Helligåndens opgave
5Nu skal jeg snart tilbage til ham, der sendte mig, og ingen af jer spørger mig længere, hvor jeg går hen. 6I er fyldt af sorg og uro på grund af det, jeg har fortalt jer, 7men I må tro mig, når jeg siger, at det er bedst for jer, at jeg går bort. Kun hvis jeg går bort, kan Vejlederen komme til jer, og når jeg er gået bort herfra, vil jeg sende ham til jer.
8Når Helligånden kommer, vil han afsløre folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom. 9Deres synd er, at de ikke tror på mig. 10Det er retfærdigt, at jeg går til Faderen, og I derfor ikke længere kan se mig. 11Dommen består i, at denne verdens fyrste er dømt.
12Jeg har stadig meget at sige jer, som I ikke kan forstå endnu. 13Men når sandhedens Ånd kommer, vil han vejlede jer til hele sandheden. Han vil ikke fremføre sine egne meninger, men det, han hører mig sige, vil han give videre til jer, og han vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. 14Han vil ophøje og ære mig ved at tage imod det, jeg giver ham, og derefter åbenbare det for jer. 15Alt, hvad Faderen har, er også mit. Det er derfor jeg siger, at Helligånden vil tage imod det, jeg giver ham, og åbenbare det for jer.