Al sand kunst og kultur er berigende

Kulturinterview med

Kirsten Krog
Mag.art., freelance skribent

Hvilke former for kultur bruger du tid på?
Da jeg er mag. art. i nordisk litteratur, bruger jeg naturligt nok mest tid netop på litteraturen. Det skrevne ord har en evne til at skabe billeder, der rumme en over- eller merbetydning. Med andre ord kan en tekst sige langt mere, end ordenes enkeltbetydning, og det synes jeg er fascinerende. Evnen til at sige mere end ordene siger, gælder især i tekster med et åndeligt indhold. Jeg har i mange år beskæftiget mig med middelalderens litteratur og tekster fra den kristne mystiks tradition. I sådanne tekster oplever man, hvordan ordene formår at sige det uudsigelige og dermed skaber et hav af metaforer og poetiske ordsammensætninger. Ord bliver til skønhed. Samtidig synes jeg, at det er befriende, at det er tekstens evne til at sige noget sandt om Gud, der er væsentlig, ikke forfatterens kunstneriske og eksperimenterende evner. Treklangen det sande, det gode og det skønne mangler i megen moderne kunst.
Men jeg beskæftiger mig nu også med andet end litteratur. Hvis man kan kalde håndarbejde for kultur, er det nok den form for kultur, jeg bruger næstmest tid på. At være kreativ med garner og mønstre er vildt hyggeligt og afslappende.

Hvorfor vælger du at bruge tid på kultur?
Det har jeg vel egentlig allerede sagt indirekte. I litteraturen, men også fx i billedkunsten og musikken kan man på en særlig måde komme tæt på virkeligheden – også den, som findes hos Gud. Der hvor kunst og kultur åbner sig for Gud, udvides verden for læseren, beskueren og den lyttende.
Man kan vel sige, at al sand kunst og kultur er berigende. Så er det ikke så underligt, at man giver plads for det også i en travl hverdag.

Hvad er din største kulturoplevelse?
Ja, her er det igen litteraturen, der har givet mig de største oplevelser. C.S. Lewis er helt klart en af mine favoritforfattere, men også så forskellige forfattere som Sigrid Undset, Karen Blixen, Poul Hoffmann og Marilynne Robinson har givet mig mange skønne timers læseoplevelser. Men skal jeg fremhæve én forfatter, må det blive den sikkert ikke så kendte svenske, katolske forfatter Birgitta Trotzig. Hendes ordkunst er fænomenal, og hendes evne til at sætte ord på troens mysterier skal man ellers lede længe efter. Jeg er vild med hendes bog En berettelse fra kysten. Tag bare et citat, som det her: ”Vi er mørke og hans, lysets, vej til os bliver for os mørke. Thi vi kan ikke på en gang med vore onde, syge øjne se ind i hans blik, han, det uforgængelige lys. Så ser det for os, som vi vandrer, ud som om det er os, der tilbagelægger vejen – en vej i mørke fuld af sønderrivende skår. Men i virkeligheden er det ham, som er på vej mod os – han baner vej ind i os, han bryder sig vej tværs gennem vor uigennemtrængelighed, han splintrer den i skår for os. Og det ser for os ud, som om vi såres, mens vi stykke for stykke befries.” Er det ikke bare præcist skrevet?

Den mindre kendte svenske, katolske forfatter Birgitta Trotzig (1929-2011) har modtaget adskillige litterære priser i sit hjemland. Hun blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris bl.a. for romanen Dykungens dotter (1985, da. Dyndkongens datter, 1990), et hovedværk i forfatterskabet, inspireret af H.C. Andersens eventyr.