Valgkampen er et kald til os kristne

Jørn Nielsen, H.C.
Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved

Den igangsatte valgkamp, der idealistisk set handler om landets ve og vel og ikke om nogens personlige karriere (Løkke Rasmussens ord), er også et kald til Kristi efterfølgere. Har vi mon tænkt på det?

Det er ikke et kald til nogen ”rød” el. ”blå” blok, endsige spilde tid med at lytte til trættende, perfide debatter, men at høre den Åndens røst, der med apostolsk myndighed formaner os til ”at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser…” (1. Tim. 2:1-3).
Disse inspirerede ord blev skrevet under den tyranniske og kristendomshadende kejser Nero, som lod Paulus’ blod flyde p.gr.a. hans troskab mod Jesus Kristus og hans kald til at udbrede hans evangelium.
Også Nero formanedes de kristne til at bede for. Paulus kunne gerne sige til ham: ”Du repræsenterer den styrende øvrighed, som grundlæggende er en ”Guds ordning” til fremme for det gode som ”en Guds tjener” – til gavn for mig og mine medkristne” (se Rom. 13:1-4).
Men Nero var en såkaldt gudekejser med krav om tilbedelse og fravalg af Kristus som Gud. Dette gjaldt også Paulus, som da med de første kristne kunne sige: ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker!” Ap.G.5:29. Øvrigheden vil vi som ”Guds ordning” adlyde, men byder den os at fornægte Gud og hans evangelium, er denne Guds ordning selvmodsigende, og da må vi følge Ham og vor gudgivne samvittighed.
Læs igen det citerede ord fra 1. Tim. 2:1-3 og videre i v. 4: ”… som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden!” Det er vort budskab til vort land og verden i den tid, vi skal være her ”til et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid” (1. Tim. 2:6). Og altså ikke et ”rødt” eller ”blåt” budskab om at gøre denne fortabte verden el. ”vanartede slægt” (Ap.G. 2:40) bedre. Kan du se det anderledes?