Valgresultatet er kirkernes ansvar

Så er valgkampen skudt i gang. I går fik jeg en besked på Facebook, hvor en ven spurgte, hvad jeg vælger, og hvad jeg prioriterer til dette valg.

Jeg svarede, at jeg naturligvis vil gå efter et parti, som vil styrke de kristne værdier. Der er to muligheder: Kristendemokraterne eller Konservative. Sidstnævnte er i dette valg kommet på banen med flere kandidater, der går til valg på at fremme kristne værdier i deres politik. Her kan nævnes efterskoleforstander Jens-Henrik Kirk, Tove Videbæk og ikke mindst politisk ordfører Mai Mercado, der har skabt debat med sin kronik om kristendommens forrang frem for andre religioner.

Hvad angår Kristendemokraterne er det jo et samlet hold, der kæmper for kristendommen, så her betyder det mindre, hvem man stemmer personligt på. Men blandt topkandidaterne er formand Stig Grenov og viceborgmester i Ringkøbing Kristian Andersen, der begge gør en brav indsats for, at kristne værdier skal præge dansk politik.

Desværre er der ingen af partierne, som ligger højt i meningsmålinger. Ifølge de seneste Gallup-tal ligger Kristendemokraterne langt under 1 procent, og Konservative ser ud til at være i frit fald ned mod de 2 kritiske procent, som udgør spærregrænsen.

Selvom det alligevel skulle lykkes for Kristendemokraterne og Konservative at få et par kristne kandidater i Folketinget, vil de formodentligt ikke kunne samle flertal til ret mange af deres kristne mærkesager. Det er tydeligt i valgkampen, at kristne værdier er der ikke stemmer i.
Hvis kristne værdier skal have afgørende indflydelse, bliver det fordi der opstår en folkelig bevægelse. Socialdemokratiet blev kun stor og magtfuld, fordi de havde fagbevægelsen i ryggen. Det er derfor kirkernes, præsternes og lægfolkenes opgave at genkristne danskerne, så de vil føle det helt naturligt at stemme for kristne værdier i samfundet.

Hvis ikke folk tror på kristendommen, kan de kristne værdier heller ikke omsættes til politik. Et par kristne kandidater i Folketinget vil ikke gøre nogen forskel uden en massiv folkelig opbakning. Det er ikke politikernes opgave at omvende folk, men kirkernes. Derfor er det i sidste ende kirkerne, som har det egentlige ansvar, når det kommer til, hvilket samfund det danske skal være.