’Guds Ord helbreder’ uhelbredelig kræft

Ole Jørgensen fik til sin egen store overraskelse konstateret kræft i november sidste år.

– Jeg blev indkaldt til en tarm-screening, som Region Sydjylland tilbyder. Og specialisterne på Vejle Sygehus fandt ud af, at jeg havde tyktarmskræft. Det var en knude på størrelse med en bordtennisbold.
– Vidste du overhovedet ikke, at du var alvorligt syg?
– Overhovedet ikke, jeg følte mig fuldstændig sund og rask. Jeg vidste ikke, at jeg var syg.
– Hvad sagde de til dig?
– Ja, men de ville jo gerne have, at jeg skulle opereres med det samme. De tilbød mig også, at jeg kunne få kemoterapi i to-tre måneder først. Men jeg sagde: ”Jeg skal bare have den knude ud af min krop”. Jeg skulle ikke have sådan noget skidt derinde. Så jeg bad om at blive opereret med det samme. Det skete så inden for 14 dage.

Kræften havde bredt sig

– De opererede 22 lymfeknuder. De fandt kræft i tre af dem. Så de anbefalede mig, at jeg skulle have kemoterapi. Og så blev jeg så skannet igen, og man fandt ud af, at kræften har bredt sig til min lever også…
Så begynder det at blive lidt kriminelt…
– Du bliver altså opereret inden for 14 dage, og det er sidst i november 2014…
– Ja, jeg kom jo ind om morgenen og blev opereret samme dag.
Da min mave efter et par dage var kommet i orden igen, blev jeg sendt hjem.
– Havde du det godt igen?
– Ja. Men så blev jeg skannet igen, og så fandt de ud af, at kræften havde bredt sig. Jeg havde ellers fået at vide, at den ikke havde bredt sig. Men kræften var vokset igennem tarmen også, og den var gået igennem min blindtarm, så det blev opereret det hele på én gang. Og så var det, at jeg begyndte på kemo.

Kemo – og hjertekrampe

Ole Jørgensen kunne imidlertid ikke tåle kemo-behandlingen.
– Jeg fik kramper af kemoen. Det viste sig, at det var hjertekramper jeg fik. Jeg nåede ikke at mærke, at det startede fra hjertet. Det gik simpelthen så hurtigt ud i mine arme, og jeg kunne ikke være nogen steder.
Så jeg blev hønesyg af det og blev kørt til Odense med blå blink.
– Fortæl, hvad der skete…
– Jeg fik både piller og noget flydende. Der gik kun halvandet døgn. Så går det helt galt.
– Hvordan gik det galt?
– Jeg fik ondt over det hele. Jeg kunne ingen steder være. Og vi ringede ind på sygehuset, fordi jeg lige havde taget en kvalmepille. Så jeg troede, at det var de her kvalmepiller.
Jeg ringede ind på sygehuset, og de ordinerede nogle nye piller, og min kone kørte ind for at hente dem i Vejle. Men hun nåede kun lige at komme hjem, så fik jeg en tur mere. Jeg havde overhovedet ikke rørt pillerne.
Så ringede vi igen ind på sygehuset. Når man er kræftpatient i Vejle, har man en direkte linje til en læge.
– Forstod lægen problemet?
– Nej, de kunne ikke forstå, hvad det skete. De konfererede, og sendte så Falck efter mig med blå blink. De sagde, at jeg ikke skulle begynde at blive urolig, men de var altså ræd for, at jeg havde fået blodpropper.
– Det var meget ubehageligt, kunne jeg forestille mig?
– Meget. Frygteligt ubehageligt.Og da de så nævnede, at det kunne være blodpropper, så tænkte jeg tilbage på min far, som døde af blodpropper. Og jeg tænkte, hold da op, hvordan har han da ikke haft det.
Jeg fik alt apparaturet på i ambulancen. Først faldt mit hjerte lidt til ro, men så begyndte det igen.
Da jeg kom til Vejle, beordrede lægen en ”Kategori 1” kørsel til Odense Universitetssygehus. Det var med fuld udrykning og en læge ved siden af.
Jeg var helt chokeret, da jeg hørte, det var hjertet. Da jeg kom til Odense stod de parat ved operationsbordet. De sendte et kamera op gennem lysken i min kranspulsåre og forberedte mig på, at de ville lave en ballonudvidelse med det samme. Men så viste det sig, at pulsåren var fuldstændig i orden…
Det kunne de ikke forstå.

Kemo-pillerne

Så viste jeg dem, de kemo-piller, jeg havde med. Og så forstod de.
– De der piller, de giver muskelkrampe, og dem kan dit hjerte ikke tåle. Dem må du ikke tage mere, sagde lægen og kontaktede kræftafdelingen.
– Kan du huske, hvad pillerne hedder?
– Nej, jeg har fået så meget skidt, så jeg aner ikke, hvad de hedder. Men det var noget nyt medicin, som de ellers havde god erfaring med. Det var noget kemo-medicin, som ikke ville tage min hårvækst.

Igen hjertekrampe

Efter jul skulle jeg så prøve noget nyt kemo. For ikke at få hjertekrampe igen, skulle jeg begynde nogle dage før med at tage noget forebyggende medicin imod hjertekrampe.
Om tirsdagen kom jeg så ind på sygehuset for at få kemo i 48 timer.
Og næste morgen kl. 9 skrev jeg glad en sms til mine børn og fortalte, at det gik fint, og jeg havde ikke nogen bivirkninger.
Tyve minutter efter kom hjertekrampen igen – men endnu voldsommere. Jeg blev kørt ned på hjerteafdelingen, og der stod to overlæger og kløede sig i håret. Jeg skulle ikke kunne få hjertekrampe af den medicin, når jeg havde opbygget et depot, sagde de.
Jeg havde det så dårligt, at jeg måtte bede min kone om at få dæmpet støjen. Jeg kunne ikke holde det ud. For hver to timer fik jeg hjertekrampe, og det tog næsten en time… Det var hæsligt. Så blev dén behandling stoppet.

Dødsdommen

– Da lægen kom på stuegang om aftenen spurgte jeg, hvad der nu var af muligheder tilbage.
Hun kunne ikke rigtig svare.
Jeg blev nu sendt hjem, mens man ventede på, at medicinen kom ud af kroppen igen. Efter to-tre uger blev jeg kaldt ind igen. De kunne nu kun tilbyde mig livsforlængende kemo-behandling.
Så kunne jeg godt regne ud, at muligheder var ved at ebbe ud.
De kunne ikke love mig noget – overhovedet. De kunne ikke kurere kræften, men de håbede at medicinen ville stoppe kræften i at brede sig.
Jeg begyndte nu på den medicin, og jeg tabte alt mit hår og mit skæg. Jeg sendte et billede ud til mine børnebørn, så de ikke skulle blive bange for mig, når de mødte mig. Jeg fik en paryk, men det var jo ikke farfar eller morfar…
– Men du kunne klare den nye kemo-behandling?
– Ja, men den var rigtig hård.

Kan Guds Ord helbrede?

Ole Jørgensen havde netop læst en bog af Derek Prince om Israel. Nu læste han i Udfordringen, at der var udgivet en ny bog af Derek Prince, nemlig ”Guds Ord helbreder”.
– Jeg bestilte bogen hjem fra nettet. Det var en fantastisk spændende bog. Og han skrev, at hvis man mente de bønner, han foreslog, så ville der ske noget.
Mens jeg læste bogen, mærkede jeg, at der skete noget i mig.
– Hvordan?
– Det kan jeg ikke forklare, men der skete også en ændring af min tankegang. Jeg begyndte at stole på Guds Ord i Bibelen. Jeg fik det sådan, at jeg ville være færdig med bogen i løbet af de tre uger, inden jeg skulle skannes igen.
Jeg blev færdig om lørdagen, som jeg skulle skannes om mandagen.
Og jeg havde det fantastisk, fordi jeg følte, at Gud havde gjort noget. Jeg gik alene rundt i stuen lørdag eftermiddag. Så følte jeg, at jeg skulle tage et bad, og da jeg havde taget det bad, følte jeg mig fuldstændig ren.
Jeg vidste, at nu havde Gud helbredt mig.

Den be´r vi væk!

– Jeg kom til skanning om mandagen, og fredag kom vi til en samtale med lægen.
Der var nu kun en lille smule kræft tilbage på min lever. Her havde der været en masse metastaser, og den største var 1,7 cm. Nu var den 0,7 cm. Det var det eneste, der var tilbage på min lever.
– Dén be’r vi væk, sagde jeg til overlægen. Han kigge bare på mig og smilede:
– Vi har ellers erfaring for, at den slags vokser, sagde han.
– Det gør min ikke, sagde jeg.- Det sidste bliver bedt væk!
Og så spurgte jeg: Skal jeg have mere kemo?
Nej, svarede lægen. Du skulle ellers have haft ni gange kemo, men du har fået tre, og du skal ikke have mere.
– Så selv om lægerne havde sagt, at de ikke kunne kurere dig, og at de i bedste fald kunne stoppe kræften i at sprede sig, så er den nu næsten væk…?
– Ja, der var en enkel metastase tilbage. Men jeg var sikker på, at Gud også ville fjerne den.
Da jeg blev skannet før ferien i 2015, sagde lægen: Det ser ud til at du har det godt, Ole?
Ja, det har jeg også, sagde jeg, og det håber jeg også, at papirerne viser.
– Ja, vi kan ikke se mere, svarede lægen. Det var væk det hele.
– Det var altså et mirakel?
– Ja, jeg tror, det er Gud, der har helbredt mig. Helt sikkert.
Jeg tror, at Han vil vise: Jeg er Herre og Mester.
Dér, hvor medicinen og lægerne ikke kunne mere, dér gik Han ind og sagde: Nu skal jeg tage mig af det her.

TV-Udfordringen

Ole Jørgensen fortæller sin historie i et interview på KKR/TV, som sendes fredag d. 11.9., søndag den 13. 9., mandag den 14. 9. og onsdag den 16. 9. kl. 18:15 og kl. 22:15,
Bogen: Guds Ord helbreder kan bestilles på Hosianna.dk.