Opstand for at hindre ’vantro’ på Tempelpladsen

Muslimske terrorister ville hindre ikke-muslimer i at komme på Tempelpladsen før det jødiske nytår. De barrikaderede sig i al-Aqsa-moskeen med sten, fyrværkeri og brandbomber og angreb politiet. Foto: Israelsk politi og illustration: Udenrigsdepartementet i Israel.
Muslimske terrorister ville hindre ikke-muslimer i at komme på Tempelpladsen før det jødiske nytår. De barrikaderede sig i al-Aqsa-moskeen med sten, fyrværkeri og brandbomber og angreb politiet. Foto: Israelsk politi og illustration: Udenrigsdepartementet i Israel.

Abbas hyldede de ’martyrer’, som vil beskytte ’muslimske helligsteder mod vantros beskidte fødder’.

Tempelpladsen i Jerusalem er blevet en tumleplads for islamister. De kaster sten og brandbomber mod politiet for at hindre, at ikke-muslimer kommer på det sted, hvor israelitternes tempel stod.

Lige før det jødiske nytår i sidste uge startede omkring 150 muslimer en planlagt opstand. De havde samlet rigeligt med sten, fyrværkeri og brandbomber. I tillæg havde de træværk og blikplader, så de kunne barrikadere sig i al-Aqsa-moskeen, når oprørspolitiet kom. Deres mål var ifølge Udenrigsdepartementet i Israel at forhindre, at israelere og turister kom op på Tempelpladsen.
Den 12. september fandt politiet rørbomber i en lejlighed i Øst-Jerusalem. Flere unge barrikaderede sig i al-Aqsa-moskeen aftenen før nytåret, som blev indledt søndag, skrev Ynetnews.
Politiets distriktsleder, generalmajor Moshe Edri, lod israelske styrker gå op på Tempelpladsen søndag klokken 06.45 for at sikre, at folk kunne besøge pladsen senere på dagen. Da politiet kom, trak islamisterne sig ind i al-Aqsa-moskeen. Derfra kastede de sten og fyrværkeri mod politiet.
Oprøret på Tempelpladsen varede i tre dage. Ifølge radio Kol Israel havde israelsk politi flere hundrede mænd på Tempelpladsen og i Den Gamle By. Politiets talsmand Luba Samri sagde, at betjentene gik op på Tempelpladsen for at standse oprørerne, som befandt sig i moskeen. Planker blev sat i brand af fyrværkeri. Politiet oplyste, at en palæstinenser angreb jøderne og derpå stak af.
Flere betjente og endnu flere palæstinensere blev skadet i kampene på Tempelpladsen.

Væk med ’beskidte fødder’

– I dag er verden delt mellem dem, som forsøger at underminere religiøs sameksistens, og dem, som forsøger at beskytte den. Ved at sige, at de jødiske besøgende på Tempelpladsen vanhelliger stedet med deres ’beskidte fødder’, har Mahmoud Abbas (Abu Mazen) gjort det klart, på hvilken side han står, sagde generaldirektør Dore Gold i Udenriksdepartmentet.
– Vi velsigner jer, vi velsigner Mourabitoun og Mourabitat. Vi hilser velkommen hver dråbe blod som udgydes i Jerusalem. Dette er rent blod, rent blod, blod på vej til Allah. Med hjælp fra Allah vil hver shaheed (martyr) komme til himmelen, og hver skadet vil få sin belønning. Al-Aqsa er vores, Den hellige Gravs kirke er vor. Alt er vort. De har ikke nogen ret til at vanhellige dem med deres beskidte fødder, og vi vil ikke tillade dem at gøre det, sagde PLO-leder Abu Mazen den 16. september.
Han sagde også, at ’disse provokerende (israelske) handlinger i Jerusalem kan udvikle sig til en hellig krig’.

USA fordømte vold

Talsmand Josh Earnest i Det hvide Hus i Washington fordømte volden på Tempelpladsen. I London talte USAs udenrigsminister John F. Kerry om situationen på Tempelpladsen med kong Salman fra Saudi-Arabien.
– Vicepræsident Biden talte med kong Abdullah i Jordan, og jeg talte direkte med statsminister Benjamin Netanyahu. Det er vigtigt at opretholde status quo på Tempelpladsen, sagde Kerry.
FNs generalsekretær Ban Ki-moon bad begge sider forsøge at genskabe ro og orden.
Kong Abdullah fra Jordan kontaktede Joe Biden og mente, at det internationale samfund må fordømme Israels aktion på Tempelpladsen. Også Egyptens præsident Abdel-Fattah al-Sisi rettede beskyldninger mod Israel, som ifølge ham ikke beskytter hellige steder efter folkeretten.
Israels forsvarsminister Moshe Ya’alon har nedlagt forbud mod de såkalte ’vagtstyrker’ Mourabitoun og Mourabitat på Tempelpladsen.

Oprør efter fredagsbøn

Israel slap kun mænd over 40 år og alle kvinder op på Tempelpladsen for at undgå oprør under fredagsbønnen den 18.
Ved firetiden fredag eftermiddag angreb arabiske oprørere i Jebl Mukaber en patrulje fra grænsepolitiet. De kastede brandbomber, jernrør og sten efter bilen. Bildæk brændte og affaldscontainere blokkerede vejen. Tre betjente fik sår og brandskader fra en brændende bil.
– Det var en ganske alvorlig hændelse, sagde politiets talsmand Micky Rosenfeld.
Senere samme eftermiddag blev politiet angrebet af maskerede unge i de arabiske bydele Shuafat, Isawiya og Wadi Joz. Flere blev arresteret.
Lørdag anholdt politiet en 17-årig dreng, som havde kastet brandbomber mod politiet dagen før i Wadi Joz. I Abu Tor kastede arabere sten mod israelsk politi. Der blev også kastet en spand maling mod sporvognen, fredag.

5000 betjente i gaderne

Justitsminister Gilad Erdan besøgte også Tempelpladsen fredag. Han fik 5000 betjente udstationeret i morgentimerne for at sikre ro og orden.
Myndighederne vedtog at indkalde flere grænsepolitisoldater.
– Grænsepolitiet har god erfaring med at behandle fjendtlige voldshandlinger. Indkaldelsen af grænsepolitiet i Jerusalem vil hurtigt sørge for, at ro og orden bliver genoprettet, sagde leder Tzachi Hanegbi i Likud-partiet. Han er formand i Knessets sikkerheds- og udenrigskomité.

Dræbt af stenkastere

Palæstinensisk stenkast førte til en brat død for den jødiske mand Alexander Levlovitz (64) søndag den 13. september 2015.
Efter en middag i anledning af nytåret kørte han hjem med sine to døtre i bilen, da de blev overrasket af arabisk stenkastning i Asher Viner-gaden i Jerusalem. Det førte til, at han fik et hjerteinfarkt og kørte ind i en stolpe. Han døde kort tid efter.
I en udtalelse fra Udenrigsdepartementet hed det, at det nu er bevist, at stenkastning kan dræbe.
– Det faktum at en jøde bliver dræbt efter et højtidsmåltid tager os tilbage til de mørke tider i vor historie. Vi kan ikke acceptere, at vold og terror bare øges i hovedstaden. Jeg beder min ven, sikkerhedsminister Gilad Erdan, om at instruere politiet til straks at gribe til handling, så det igen bliver trygt for Jerusalems indbyggere. Tiden er kommet til at få ende på volden, sagde viceudenrigsminister Tzipi Hotovely.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Israel vil slå ned på vold

Statsminister Benjamin Ne-tanyahu indkaldte allerede tirsdag til en diskussion om sikkerhedssituationen i Jerusalem.
– Vi vil tage alle nødvendige forholdsregler for at bekæmpe dem, som kaster sten, brandbomber, rørbomber og fyrværkeri mod civile og politi. Den slags handlinger vil blive mødt med meget skarpe straffe og forebyggende tiltag. Vi vil sætte en ny standard for afskrækkelse og forebyggelse, sagde statsminister Netanyahu ifølge en pressemelding fra Regeringens pressekontor (GPO).
De muslimske optøjer i Jerusalem var øverst på dagsordenen under regeringsmødet i Jerusalem søndag 20. september 2015.
– Sten og brandbomber er dødelige våben. De dræber og har dræbt. Derfor har vi de seneste dage ændret politiets regler for brug af ild, sagde Netanyahu.
I løbet af 48 timer blev 39 personer arresteret, oplyste israelsk politi søndag den 20. september.