’Radiserne’ i ny 3D film – og julens budskab er med
Charlie Browns Christmas bliver i år afløst af ’The Peanuts Movie’.
I den traditionelle ’Charlie Browns Christmas’ fra 1960’erne genfortæller Charles Schultz jule-evangeliet gennem Linus. Nu kommer en ny ’Radisefilm’, skabt af Schultz’ søn og sønnesøn.
Allerede dengang midt i 1960’erne var det kontroversielt at bruge en bibeltekst. Men søndagsskolelæreren Charles Schultz stod fast, og næsten halvdelen af USA så filmen, skriver redaktør Jesse Carey i en artikel i RELEVANT Magazine.
Nu har tegneserien så forkyndt juleevangeliet år efter år gennem fem årtier.
The Peanuts Movie
Den nye film om Søren Brun og hans venner giver karaktererne liv med digital animation. Og fornyelsen virker godt, mener anmelder Christa Banister fra Crosswalk.
– Der er ikke noget værre, end når ens barndoms favoritter bliver alt for moderne. Jeg forventede nærmest, at Linus skulle slæbe rundt på en iPad i stedet for sin sutteklud.
Men bortset fra en velkommen opgradering i animation (3D-formatet virker faktisk godt her) og popstjernen Meghan Trainor på soundtracket, er alt ved The Peanuts Movie forfriskende lo-fi.
Anmelderen fortsætter:
– The Peanuts Movie er skrevet at Schultz’ søn og sønnesøn.
Det er reelt to historier, der er skrevet fint sammen til en film. Den ene foregår i ’den virkelige verden’ og handler om Charlie Brown og hans venner. Den anden er en fantastisk alternativ virkelighed om hunden Snoopy, hans alter-ego the Flying Ace samt fuglen Woodstock.
Filmens karakterer har altid noget vigtigt at sige om godhed og venskab. Og den nye animationsfilm viderefører Schultz’ tradition med at fortælle evangeliet, vurderer Christa Banister.
The reason for the season
Charles Schultz selv fortalte om sin tro, fx gennem den figur, som stolt forkynder ’the reason for the season’ (hvorfor vi fejrer jul).
Schultz har også forklaret, hvorfor karakteren Charlie Brown så tit optræder som taberen:
– Når du har taget imod Jesus, er det ikke ensbetydende med, at alle dine problemer automatisk bliver løst.
Men det vigtigste er, at Guds nåde aldrig forandres:
– Det er lige meget, om vi nogensinde kommer til at sparke til den bold, eller om vi falder hver gang, vi prøver på det. For Gud vil altid være der, sagde Charles Schultz.
Den bedste gave
The Charlie Brown Christmas Special er lidt ligesom filmen It’s a Wonderful Life. Der er noget helt specielt ved disse gamle julefilm, som rører vores sjæl og varmer os om hjertet, skriver Jesse Carey. De minder os nemlig om, at Jesus er bedre end selv den bedste gave, vi overhovedet kan give eller få til jul.
Husk på den frimodighed, som vi ser hos Charlie Brown og Charles Schultz, og del den med andre. Det handler om Jesus. Med Linus’ ord: ”Det er det, julen handler om, Charlie Brown”, slutter artiklen af Jesse Carey.
Den nye Peanut-film kan ses i danske biografer fra 25. december.