Everlife


Amber, Julia og Sarah er søskende. De kommer fra Pittsburg i USA, og sammen har de dannet pop/rock-gruppen Everlife.
Den ene overraskelse fulgte den næste, for jeg kendte intet til Everlife på forhånd, da jeg fik deres nye cd i hånden. På coveret ser man tre kvinder, der er stylet til, at de kunne være i slut tyverne – men det er de ikke! De er, så vidt jeg ved, alle under 20. Det var den første overraskelse.
Den næste overraskelse, jeg fik, var, da jeg satte cd’en i afspilleren. Det var virkelig gedigen rock, der mødte mig. Jeg havde regnet med at høre noget i retning af Point of Grace, sådan lidt stille og roligt, men det skulle det ikke være… Total fedt må jeg sige.
Endnu er Everlife ikke så kendte, hverken herhjemme eller i USA. De har primært optrådt i kirker, men har dog også været opvarmning for forskellige „store“ navne.
Hvis du er pige og teenager, er du i den primære målgruppe for Everlife. Men I drenge… sørg for at gemme coveret under sengen, det er pinligt at blive opdaget på efterskolen med den her… Et er helt sikkert – jeg havde haft den!