Jeg indrømmer det!

Eva Jørgensen. Journalist
Eva Jørgensen. Journalist

Pokémon Go dillen har ramt Danmark denne sommer. Jeg læste forleden, at 750.000 danske telefoner har downloadet spillet. Det betyder naturligvis ikke, at alle spiller det. Hvis man kigger på Facebook, ser det ud, som om alle bare gør grin med dem, der spiller det. 

Men jeg indrømmer det gerne. Jeg har spillet det i et par uger nu, og selvom det er hyggeligt nok, er jeg ved at køre træt i det. Nok primært fordi det kræver reel fysisk bevægelse – i modsætning til de fleste andre småspil, som jeg ellers slapper lidt af med indimellem.

For de af jer, som ikke ved, hvordan det egentlig fungerer, kan jeg lige afsløre mystikken her. Spillet bruger GPS’en til at placere dig på et reelt kort, hvor du så skal jagte de små Pokémon’er, som dukker tilfældigt op. Desuden er der Pokéstops, hvor du skal hente de bolde, som du kan fange Pókemon’erne i.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, om ”lomme-monstrene”, som det så fint hedder på dansk, har dårlig bagage med i rygsækken eller ej. Jeg tænker umiddelbart, at deres farligste egenskab er den afhængighed, som de ligesom mange andre spil, kan give.

Men spillet kom til at minde mig om kristenlivet. Ligesom en app på min telefon er mit personlige liv med Gud altid til stede, lige der hvor jeg er. Jeg ved ikke, hvornår forhindringer og åndelige angreb kan dukke op. Og jeg vælger også selv, om jeg ønsker at se de udfordringer, som jeg møder i min verden gennem åndelige øjne, eller om jeg bare holder appen lukket.

Men det som slog mig allermest er Pokéstoppene. Hvis jeg ikke kommer derhen og henter flere bolde, så stagnerer jeg på den level, som jeg er kommet til i spillet, og når ikke videre.

Det minder faktisk en hel del om vores behov for det kristne fællesskab. Uanset om det er i kirken til hverdag eller til ekstraordinære kristne sommerarrangementer, har vi som troende også brug for at få frisk olie på lampen. Vi har brug for ny inspiration, som kommer udefra, for at vores Guds-liv bliver ved med at vokse og spire – og for at få nye kræfter til at møde de forhindringer, som livet byder på.