Apostolsk Kirke i Esbjerg bliver til Jakobskirken
Det nye navn fremgår allerede af kirkens annoncer.
Apostolsk Kirke på hjørnet af Nørrebrogade og Strandby Kirkevej i Esbjerg har fået navneforandring. Fremover vil kirken hedde Jakobskirken.
Navneskiftet bliver fejret den 28. august klokken 11-14, hvor der er åbent hus med grill og aktiviteter som hoppeborg, ansigtsmaling og trylleshow med Tryllestøv, kendt fra ”Danmark har talent” oplyser Troels Giversen fra lederteamet.
Den mere formelle markering sker i forbindelse med gudstjenesten den 21. august.
Jakobskirkens Facebook-side har allerede iklædt sig det nye navn – det vil primært være her, kirkens annonceringer fra uge til uge vil foregå fremadrettet. Kirkens hjemmeside vil ligeledes få et brush-up. I løbet af efteråret vil facadeskiltet mod Strandby Kirkevej blive skiftet.
Apostlen Jakob
Navnet Jakobskirken er resultatet af et årelangt ønske om et mere mundret navn. Valget af navnet Jakob er bl.a. inspireret af apostlen Jakob og formuleringen fra ”Jakobs Brev” om at vise troen med sine gerninger – en karakter, Jakobskirken gerne vil tilstræbe.
Jakobskirken bekender sig til klassisk kristendom. Gudstjenesterne tilstræbes at være uformelle, tilgængelige og forståelige for alle. Der afsluttes altid med kaffeservering og mulighed for en snak og for at stille spørgsmål.
Jakobskirken
Jakobskirken har været i Esbjerg siden 1917 og kan fejre 90 års jubilæum i 2017. Kirken har adresse på Nørrebrogade 67 i Esbjerg
Facebooksiden er facebook.com/Jakobskirken og hjemmeside er Kirkeonline.dk. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30
Præsten hedder Matt Thomas. Han er englænder og dansk gift.