Country i øjenhøjde

Måske er Country ikke lige dig. Stetson hatte og sporede støvler. Læderveste og linedance. Forstå det hvem der kan…

Og så alligevel, så er der noget fascinerende bagved banjoer og violiner, – noget ærligt, noget som er svært at feje af bordet. Country er ikke overfladisk, som så meget andet. Country er i øjenhøjde. Det er hverdagens helte, som ikke altid er de bedste, men de er der!
På den baggrund er Hillary Scott en stemme, som er værd at lytte til. Det er ikke poleret unødigt. Det er livet, med alt hvad det indebærer af opture og nedture. Og midt i det er der en Gud, som elsker. Det er ikke sørgelige sange, måske tværtimod.
Det er sange, som ikke er bange for, at livet gør ondt ind imellem. Hillary Scott og hendes familie har besøg af en del kendte personer, bl.a Steven Curtis Chapman og Bruce Hornsby. Især sidstnævnte bringer sin klassiske klaverlyd med sig på nummeret The Faithful Love Of Jesus. Det lyder næsten som “The way it is”.
Nummeret “Untitled hymn (come to Jesus)” af Chris Rice, fra 2003, er her gengivet i en smuk, enkel og næsten magisk version. Det er muligvis det bedste på hele albummet, selv om der er mange gode sange, og det er svært at fremhæve en frem for andre.

Måske kan man sige, at når livet er svært, har vi brug for Country, fordi den insisterer på, at vi ikke må glemme, at livet er svært en gang imellem. Men vi har bare brug for Country en gang imellem.
Torben Schmidt