Nødhjælp giver overskud til et liv efter katastrofen

Kim Hartzner,
Læge og generalsekretær for Mission Øst
Sankt Lukas Vej 13
2900 Hellerup

Nødhjælp er hjælp til overlevelse – og mere end det: Nødhjælp giver også overskud til en befolkning, der er ramt af krig og katastrofe.
Idet du rækker hånden ud til et andet menneske, opstår en relation. I relationen opstår et tillidsforhold, som bevirker, at en ramt befolkning også får tillid til sig selv. At de nok skal klare det. At livet en dag skal blive normalt igen.
Det er min erfaring efter 25 år med nødhjælp til verdens mest udsatte befolkningsgrupper gennem Mission Øst.

Lige nu gælder det tusindvis af mennesker, som flygter fra kamphandlinger i og omkring den irakiske storby Mosul. Her står vi i Mission Øst klar med nødhjælp til tusinder af mænd, kvinder og børn, der flygter fra Islamisk Stats terrorvælde. Hjælpen ydes i tæt samarbejde med FN, der regner med op mod en million fordrevne.

Mission Øst bidrager med overlevelsespakker, der indeholder førstehjælpsudstyr, hygiejneartikler, dunke, tæpper og liggeunderlag. Når familierne ankommer til flygtningelejrene, modtager de desuden etableringspakker med madrasser, komfur og kogegrej.
For virkelig at få bugt med nøden, skal vi stå sammen med befolkningen i det lange seje træk, der løfter hele lokalsamfund ud af forarmelse. Et godt eksempel er vores arbejde i det nordlige Afghanistan, hvor befolkningen før bar et barnelig ud hver 14. dag. Nu har der ikke været nogen dødsofre de seneste seks måneder. Så er de klar over, at der er en sammenhæng. Arbejdet har skabt en enorm tillid i lokalbefolkningen.

De har jo set, at vi var der som de første efter krigen i 2001. Vi startede med at uddele mad og vand, mens vi borede nye brønde. Nu fik dyr og mennesker rent vand på forskellige steder, og bønderne kunne genoptage deres landbrug. Omkring en kvart million mennesker har hvert år fået hjælp til selvhjælp på denne måde.

Fredag den 18. november var det 25 år siden, Mission Øst blev etableret for at afhjælpe nøden i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. I dag yder vi akut katastrofehjælp og langsigtet udviklingshjælp i lande som Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan.

Overalt er det min erfaring, at det er det personlige engagement, som lægger kimen til at kunne genopbygge lokalsamfund efter krig og katastrofe. Det er den nerve, der ligesom sætter sig i lokalbefolkningen og gør, at de begynder at tro på sig selv og at føle sig overbevist om, at det nok skal lykkes for dem.