Hvem i alverden er Gud?

Hvordan forestiller du dig Gud? Hvilke ord ville du bruge, hvis din nabo eller kollega spurgte dig: ”Hvem tror du, Gud er?” eller ”Hvad er dit billede af Gud?”

Børn tør ofte forholde sig mere frit og frimodigt til den slags spørgsmål end os voksne.

Jeg fandt nogle sjove eksempler i en bog med citater fra børn:
”Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig.” Kate, 6 år. ”Det er typisk Gud at være god.” Julie, 6 år. ”Gud kommer egentlig fra Gudhjem.” Henrik 5 år. ”Guds mor hedder Gudmor. Hun er farmor til alle hans børn: Moses, Jesus og Julemanden.” Henrik 7 år.
Det er jo sødt og befriende. Men hvad med os voksne? Har vi et bedre bud på, hvem i alverden Gud er?

Gud skabt i vores eget billede

Mange danskere slår blikket ned, når snakken falder på Gud. Vi bliver forlegne, fordi vi ikke kan definere ham. Ligesom børnene føler vi os hensat til tænke os frem til, hvem Gud rimeligvis må være. Vi kan ikke andet end at skabe Gud i vores eget billede ud fra vores egen referenceramme og logik.

Den franske filosof Charles de Montesquieu har sagt: ”Hvis trekanter skulle lave sig en gud, ville de give ham tre sider.”
Og sådan kan det også nemt blive for os. Vi kan tænke som skuespilleren George Carlin:
”Religion er som et par sko. Find nogen der passer dig – men tving mig ikke til at gå med dem” eller som teologen A. W. Tozer:
”Det, der først falder dig ind, når du tænker på Gud, er det vigtigste, der kan siges om DIG”.

Gud bliver med andre ord den, vi antager, at han må være ud fra vores erfaringsverden og horisont.
Ét eksempel på en følelse, der på den måde kan påvirke vores gudsbillede rigtig meget, er dårlig samvittighed: Når vi skammer os over at have været feje eller egoistiske, får vi lyst til at gemme os. Vi tænker: Hvordan skulle nogen kunne elske mig, når jeg ikke kan lide mig selv?
Og så bliver vores billede af Gud nemt til en truende kosmisk X-faktordommer, der vurderer os, når vi står på livets scene og forsøger at gøre vores bedste. En Gud, som dømmer hårdt og kontant, om vi lever op til hans standarder og giver ham ”gåsehud” på den helt rigtige måde.
Måske er du et af de mange mennesker, der har opgivet enhver personlig kontakt med Vorherre, netop fordi du har fået opfattelsen af, at dette er Guds ærinde i dit liv? En Gud, som ikke er på din side.

Måske er dit svar på mit indledende spørgsmål ”Hvem i alverden er Gud?” det samme som Friedrich Nietzsches: ”Enten er mennesket en af Guds brølere, eller også er Gud en af menneskets brølere”.

Julens glade budskab

Men julens glade budskab til os mennesker er, at sådan behøver det slet ikke at være! Du og jeg har et alternativ til at skabe Gud i vores eget billede. Vores egne erfaringer og følelser behøver ikke at være præmissen for vores gudsbillede!

Hvis vi tager Gud på hans eget ord – hvilket vel også er mest fair – viser det sig, at Gud selv har kommunikeret ind i vores verden. Vi kan udenom vores egen logik og vores egne erfaringer finde ud af, hvem han rigtigt er! I Johannesevangeliets indledning står der:
”Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn, som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.” (Joh. 1. 18)

Julens budskab er, at Gud i sin kærlighed til os mennesker har valgt at afsløre sin identitet for os ved selv at blive et menneske i kød og blod.
Ud fra vores egne præmisser kan vi så nemt forestille os, at Gud er passiv, diffus, langt væk, ligeglad eller fordømmende.
Men juleaften åbenbarede Gud sig for os mennesker som mere aktiv, nærværende, kærlig, personlig, imødekommende og virkelig, end vi nogensinde kunne forestille os!

Albert Einstein skrev sådan her: ”Ingen kan læse evangeliet uden at føle Jesu tilstedeværelse. Hans personlighed pulserer i hvert ord. Ingen myte er fyldt med et sådant liv”. Og sådan er det med juleevangeliet.
Lad denne jul fylde os med dét liv. Lad os åbne os for den Gud, der ikke kommer os i møde som en streng X-faktordommer, men som en far, der elsker os og længes efter os.

En Gud, der ikke overvåger os med en løftet pegefinger, men derimod våger over os. En Gud, der ikke ønsker, at vi skal tilhøre en religion, men derimod at vi vil reetablere en befriende, fredfyldt og kærlig relation til ham.

Jule-evangeliet

Lukas evangeliet kap. 2, 6-20

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus bliver født
6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.

8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.«

13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
14»Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!«

15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.« 16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben.

17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.