Venstre sidebanner eksempel

Danskere på mission i Togos vugge

GO-teamet var fra venstre i bagerste række: Bent Christiansen, Tom Cromwell, Hans C. Bjerre, Jens S. Pedersen, Jens Erik Ovesen, Tim Phillips. Forreste række: Per Hyldgaard, Birthe Christiansen, Lois Rooker, Charmaine Phillips, Anja Due.
GO-teamet var fra venstre i bagerste række: Bent Christiansen, Tom Cromwell, Hans C. Bjerre, Jens S. Pedersen, Jens Erik Ovesen, Tim Phillips. Forreste række: Per Hyldgaard, Birthe Christiansen, Lois Rooker, Charmaine Phillips, Anja Due.

En gruppe danskere var med Per Hyldgaard og Gospel Outreach (GO) i det vestafrikanske land. Anja Due fortæller om mørke, der blev til lys for mange.

Af Anja Due

Jesus sagde ”Mig er givet al magt i himmel og på jord – gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple”. Og det er lige, hvad Gospel Outreach gør – rejser ud til mange nationer og prædiker evangeliet og ser de tegn, der følger med, præcis som Jesus har sagt det.

Det er anden gang, GO holder kampagne i Togo i Vestafrika. Første gang var i november 2016 i byen Kpalime. Mange ønskede at tro på Jesus, og i Kpalime er der nu startet 6 nye menigheder siden sidste år.
GO har gennem Bent Christiansen fra Apostolsk Kirke fået kontakten til vores nuværende lokale kampagneleder Michel Ahossey i Togo. Denne gang har vi i samarbejde med ham valgt byen Notsé, som ligger i den østlige del af Togo og har et indbyggertal på ca. 150.000. Her forventer man også, at flere menigheder kan startes efter GO’s kampagne.

Hele Togos vugge

Notsé, som var den første landsby i landet Togo, betyder ”bliv og bær frugt”. Historien fortæller, at ud fra den by spredtes folket til hele Togo. Så Notsé er Togo’s ”vugge”, og vi tror, Gud har ledt os til den by, som en af de første, vi besøger under kampagnen i Togo.
Vi tror, Gospel Outreach også skal brede sig derfra og ud til flere byer de kommende år, så landet bliver gennemsyret af det glade budskab om Jesus, der frelser, helbreder og befrier.
De 7 millioner indbyggere er fordelt på 29% kristne, 20% muslimer, og 51% har den oprindelige tro, som man også kan kalde overtro. Allerede nu kender vi navnet på den næste by, GO besøger i marts 2017.

Team fra Danmark og USA

Som på mange af GO’s ture er der, udover nogle af de faste medarbejdere, også gæster med. Denne gang er der folk fra Danmark og USA, et team på i alt 12, der brænder for at se Gud gribe ind i menneskers liv.
Alle havde en opgave på turen, specielt under aftenmøderne, hvor der fx skal tages fotos til nyhedsbreve. Uanset alder – hvor dette holds yngste er 38 år og den ældste er 77 år – og uanset erfaring kan alle bruges i Guds rige, og alle har sat en uges tid af i kalenderen for at tjene med i GO’s kampagne.

På kampagnens sidste aften var der 10-15.000 på stadionet i Notsé for at høre Per Hyldgaard.
På kampagnens sidste aften var der 10-15.000 på stadionet i Notsé for at høre Per Hyldgaard.
Musik fra lastbil får folk til at danse i gaderne

Tirsdag er alle samlet i hovedstaden Lomé, og derfra går køreturen til Notsé. Vi kører allerede klokken syv om morgenen, da folk fra den lokale bibelskole venter på os på et bestemt tidspunkt. Vi gør et stop på bibelskolen, som er hjulpet i gang fra bl.a. Danmark og Schweiz. Her venter en åben lastbil med et stort højtalersystem og en flok forventningsfulde elever, som skal køre gennem byen.
Vi triller bagefter i de 3 biler, teamet kører i.
Ind gennem hovedvejen i byen basuneres invitationer ud til ”Un Grande campagne d’Evangelisation” – på godt dansk: en stor evangelisations-kampagne.
Der spilles høj lovsang, og de fleste folk i byen danser, så snart de hører den glade musik og ser de dansende elever på ladet af lastbilen.
Mange bibelskoleelever deler invitationer ud til folk langs vejen, og flere af dem stikker hovedet ind i butikker for at invitere folk. Man ser deres iver og begejstring – nu er der en speciel mulighed for at få beboerne i Notsé til at høre evangeliet.
Jeg løber langs bilerne og tager billeder, mens jeg hilser på folk. Alle mine ”Bon jour” bliver gengældt med et smil eller et vink. Togolesere er, som jeg husker det fra sidste år, et venligt og imødekommende folk.

Grønt lys fra alle myndigheds-personer

Inden det første kampagnemøde begynder onsdag aften, kører hele teamet rundt og hilser på officielle myndigheder i Notsé. Det er ”himlens ambassadører”, der bliver modtaget på præfektens kontor. En præfekt i Togo er en område-chef, der rangerer over borgmesteren.
Per Hyldgaard takker ham for muligheden for at komme til dette område og prædike evangeliet.
Han giver præfekten et dansk bordflag og fortæller dets historie. Konklusionen er, at når man kalder på Gud og beder om hjælp i en svær situation, så svarer han og giver sejr. Præfekten takker pænt og siger, han selv er glad for, at vi er kommet til byen, for at se mennesker opleve Guds frelse, helbredelse og udfrielse.
Efter en mindre fotosession, kører vi videre til politichefen, som også er kristen og beder om forbøn for fred og ro i byen. Så lige der på politichefens kontor beder vi en bøn om Guds hjælp, styrke og visdom til ham og de ansatte.

Sidste stop er hos kulturministeren for området, hvor borgmesteren også er til stede. Per takker igen. Denne gang for lån af den store græsfodboldbane, som vi bruger til vores store aftenmøder. Alle steder bliver vi mødt med et åbent hjerte, og vi har fuldstændig grønt lys fra myndighederne til at prædike evangeliet med alt, hvad det indebærer af praktiske ting og diverse tilladelser.

En pige fortæller, at den knude, hun havde i armhulen, nu er forsvundet.
En pige fortæller, at den knude, hun havde i armhulen, nu er forsvundet.
usinder med til livsforvandlende møde

Onsdag aften starter det, vi alle har glædet os til, nemlig det første kampagnemøde. Hele teamet venter på at blive afhentet af biler, men tiden går. Vi venter og venter og får så beskeden, at på grund af en stor regnbyge om eftermiddagen er opsætning af lys og lyd blevet forsinket.
Da vi endelig ankommer til kampagnepladsen, er der fyldt med folk, der venter tålmodigt. Desværre er lys og lyd på platformen stadig ikke klar, og teknikerne arbejder på højtryk. Heldigvis kan musikken spille og høres ud over byen og tiltrække mennesker. Lovsangerne, der normalt starter kl. 18, får først en brugbar mikrofon i hånden ved 19.30 tiden, cirka 10-15 minutter før Per Hyldgaard overtager den.
Per Hyldgaard prædiker med sin sædvanlige gnist fra himlen, denne aften om Zakæus, der sagde ja til Jesus og fik sit liv forvandlet. Mange mennesker – både børn og voksne – giver gensvar på opfordringen at modtage Jesus som frelser.
Det er intet mindre end fantastisk at stå på græsset lige foran tusindvis af mennesker med lukkede øjne, der beder en bøn, som forvandler deres liv helt ind i evigheden – de går fra mørkets rige til Guds rige af lys.

Syge bliver raske

Efter frelses-bønnen bedes der en bøn for syge. De lægger deres hånd på det syge sted eller på hjertet i tro til, at Gud griber ind.
Per Hyldgaard beder folk, der kan mærke en forandring i deres krop, om at komme frem og fortælle om det.
På den måde får Gud ære, og troen vokser i de mennesker, der stadig har brug for et mirakel. Hurtigt kommer over 20 mennesker op på platformen for at fortælle, hvad der er sket i deres krop.

Jesus – uden band

Gud griber ind i så mange menneskers liv, og vi ser igen, hvordan han suverænt griber ind uafhængig af forsinkelser og fravær af lovsang før prædiken.
Jesus havde jo heller ikke et lovsangsband med rundt for at Guds nærvær skulle komme. Han talte ordet, og tegn og undere fulgte. Det fik vi lov at opleve, hver eneste af de 4 kampagneaftner.
Men da vi aften nummer to har lovsangere med en mikrofon, der virker, bliver der fest for Jesus. Folk danser, og pastorerne går ned fra platformen og deltager i glædesdansen.

Titusinder til møde

De følgende aftner viser Gud sin kærlighed til mange mennesker. Antallet af mødedeltagere vokser fra dag til dag, og den sidste aften er der mellem 10. og 15.000 på Notsés fodboldstadion. Så utrolig mange mennesker får et møde med Jesus og får deres liv forvandlet både åndeligt og fysisk.
Vi ser bl.a. døve høre og blinde se. Mange med stærke smerter i ryg, skuldre og nakke og arme kan nu bevæge sig normalt, uden at det gør ondt. En pige i 8-9 års alderen kommer og fortæller, at en tumor, der var i hendes armhule forsvandt, da der blev bedt om, at tumorer skulle forsvinde i Jesu navn.
Alle, der vidner, ved, at det er Jesus, der har grebet overnaturligt ind i deres liv, og deres ansigter stråler af taknemlighed.

I Togos nationale tv

Jeg ser, hvordan Guds favør er over Gospel Outreach på flere områder. Fx dukker Togos nationale tv-station op og filmer hele mødet hver eneste aften. På den måde får hele Togo mulighed for at være til møde hjemme i deres stue og høre budskabet om frelse og se alle de helbredte, der fortæller om Guds indgriben i deres liv.
Ud over de store aftenmøder er GO’s fokus også at undervise og opmuntre de lokale kristne, der står i fronten. Derfor holdes der om formiddagen seminar for ca. 175 pastorer og ledere. Varmen er slående om formiddagen, og udenfor på et cementgulv med stråtag over sidder og ligger mødre med deres børn og slapper af samtidig med, at de hører undervisningen inde fra kirken.
Undervisningen handler bl.a. om at klare prøvelser, for at Gud kan sætte os over mere. Der tales også om, at enhed blandt kirkerne skaber en åben himmel over byen.
Sidste sektion sidste dag handler altid om Helligåndens dåb og kraft, da vi er samlet fra mange forskellige kirkesamfund. Hele teamet står klar til at bede for de mange, der kommer frem, og mange får tungetalen som et tegn på Helligåndens dåb. Som afslutning får alle pastorer en bog, som hedder ”Shepherd’s staff”. Det er en bibelskole i bogform på 1000 sider, og den er doneret af en amerikansk organisation, der hedder ”World Map”.

Ud på gymnasium

To af formiddagene vælger nogle at tage fra seminaret lidt tidligere. De kører i stedet ud for at deler flyers ud med invitation til kampagnen.
Den ene dag er jeg med ude på et gymnasium, hvor både skoleinspektøren og viceinspektøreren selv tager en stak indbydelser og beder duksen i de forskellige klasser om at dele dem ud.
Uden for skolen står vi også og deler invitationer ud, og der er virkelig rift om de sidste plakater, der er annonceret med rundt om i byen. Vores ønske er, at mange af de 1004 elever går hjem og fortæller familien om det og kommer til aftenmødet.

Ud at prædike i kirker

På denne tur har teamet mulighed for at tale i forskellige kirker søndag formiddag, og 6 personer vælger at sige ja.
Vi bliver hentet i en bil og ”fordelt” i byens kirker. Jeg selv sættes af, som den sidste, et godt stykke væk fra hovedgaden, som er den eneste asfalterede vej i byen. Bilen kan ikke køre helt hen til kirken, så jeg går det sidste stykke af en smal hullet grusvej sammen med pastoren, som har kørt mig.
På trods af mit begrænsede franske, finder jeg ud af, at jeg skal tale i en apostolsk kirke, hvilket er ret specielt, da jeg selv er opvokset i det kirkesamfund.

Der var rift om plakaten for kampagnen blandt især børn og unge.
Der var rift om plakaten for kampagnen blandt især børn og unge.
Naturlig aircondition

Der er vild gang i lovsangen, der har en tromme som instrument, og jeg føler mig straks hjemme, mens jeg bliver ledt op ad midtergangen i den lille kirke.
Den er lavet med cementgulv, og tag og vægge er lavet af hhv. strå og bambus, så der er en naturlig aircondition, da en let brise blæser igennem væggene.
Jeg bliver bedt om at tage plads på en plasticstol på den lille platform, hvor pastorens kone sidder, og hvor præsten står og taler.
En tolk kommer og oversætter alt, der bliver sagt, og efter stille bøn profeterer en dame et budskab, der præcis er i linje med det ord, jeg skal til at prædike. Jeg bliver budt velkommen til talerstolen af den unge pastor, og folk smiler og klapper, da jeg fortæller, hvor fantastisk et folk togolesere er, og hvor dejligt det har været at holde kampagne i deres by. Jeg prædiker til ca. 80 mennesker, hvoraf en tredjedel er børn.

Tro og håb!

Det er sådan en vild og stor oplevelse at få lov at velsigne en menighed og tale tro og fremtid ind i alle, fra den yngste til den ældste. Jeg afslutter mit ord med, at alle rejser sig op, og jeg beder en bøn og velsigner dem.
Bagefter ønsker de også at velsigne mig, og jeg mærker den enhed, vi har i ånden, fordi vi tjener den samme Gud på trods af vores forskellige hudfarver, sprog, kultur og hjemland.

På motorcykel

Med stor taknemlighed og glæde i hjertet – og med et stort smil og vink til alle – følger jeg efter tolken, der skal køre mig tilbage. Han går hen til sin motorcykel, og det går op for mig, at det er den, jeg skal ”fragtes” på. Så jeg spørger, som om det er det mest naturlige i hele verden, om jeg bare skal hoppe op bagpå. Tolken er vist lettet over, at jeg tager det hele med et smil, og 7-10 minutter senere – efter en, efter danske forhold, ret vild tur, og uden styrthjelm – ankommer jeg til kirken, hvor alle skal mødes og derefter køres videre i bil. Det går op for mig, at de to andre kvinder i teamet også har kørt på motorcykler, som også var en overraskelse for dem.
Ja, det var en speciel sjov oplevelse, men det var fælleskabet og enheden, jeg havde med folk i den apostolske kirke på grund af vores fælles tro på Gud, der overgik alt ved den formiddag.

Hjemme i kulden

Her sidder jeg så hjemme i det snekolde Danmark og skriver afslutning på denne artikel. Når jeg tænker på, hvad jeg har oplevet den sidste uges tid, så overvældes jeg af Guds storhed.
Tænk, så kærlig en far Gud er, at han sendte sin søn til jorden, ikke for at fordømme, men for at frelse os mennesker! Det er så vildt, at jeg får lov at være budbringer af det budskab, når jeg rejser med GO ”ud i alverden”! Jeg er så taknemlig for, at Gud har valgt mig, men tænker straks: Han har jo også udvalgt dig, ja han har udvalgt alle kristne til at være hans udstrakte arm, lys og salt her på jorden. Det eneste vi skal gøre, er at sige ja til hans kald og gå – måske til naboen eller måske til andre folkeslag.

Udfordringen samarbejder med Gospel Outreach om kampagner og radiomission. Du kan støtte arbejdet på Konto: 9046 – 457-34-58449. (Skriv dit navn og cpr nummer, for evt. fradrag.)