Kærlighed bygger bro på pinse-camp
Pinsekirkerne inviterer til SommerCamp i Mariager med fokus på åndelige værdier, men giver også plads til fysiske udfordringerVed dette års SommerCamp i Mariager sætter Pinsekirken fokus på kærligheden. I et program, der omfatter alle generationer, bliver der plads til såvel åndelig påfyldning som fysisk udfoldelse.
Pinsekirkerne afholder SommerCamp i Mariager d. 2. til 8. juli. Temaet for dette års stævne er Kærlighed som bygger bro. Udgangspunktet er taget i den kulde, som mange oplever i samfundet i dag, men også i længslen efter at få overskud til at elske andre.
– Vi tror på, at Guds kærlighed til os langt overgår vores naturlige ressourcer, lyder det i pinsekirkernes indbydelse.
– Han vil mætte os med sin kærlighed i så høj en grad, at der bliver et overskud af energi til at bygge bro til vores medmennesker.

