Norske KFS’ere vil holde ’Godhetsuker’ på skolerne

Det skal ikke handle om ”bibelboller”, når Laget holder godhedsuger på skoler og studiesteder.

Det norske kristne studenterarbejde, Laget, har indgået et formelt samarbejde med organisationerne GodhetNorge og Ny Generasjon for udbrede konceptet ’Godhetsuka’ til Norges skoler og studiesteder.

Satsingen på en særlig godhedsuge for skoler og studiesteder er en del af Lagets nye strategiplan, som blev vedtaget på generalforsamlingen i november.
– Nu lancerer vi «Godhet på skoler og studiesteder» som en national godhedsuge for skoler og studiesteder i Norge. Vi håber, den vil sætte et aftryk på skolerne, siger Lagets generalsekretær, Karl-Johan Kjøde.
Planen er, at den først godhedsuge skal gennemføres den 24.-28. april i 2017.
Hanne Therese Loftesnes, som er leder for GodhetNorge, er meget begejstret over samarbejdet.
– Dette har vi kæmpetro på. Det er helt fantastisk, at skoleelever og studenter kan få en sådan konkret erfaring med godhed, siger hun.

Samarbejde med menigheder

Begrebet Godhetsuka har været kendt siden 2006, hvor IMI-kirken i Stavanger startede projektet. Nu er der omkring 90 deltagende menigheder på 30 forskellige steder rundt om i landet. Konceptet går ud på, at deltagerne sætter en uge af til at hjælpe andre med forskellige opgaver. Visionen er at skabe en godhedskultur, som varer hele året.
– Nu tager vi godhedsugen med til skolerne. Det synes jeg er ganske cool. Det gi’r os også en mulighed for at komme tættere på menighederne, siger Kjøde.
Loftesnes tror, satsingen vil føre til en spændende synergieffekt.
– Menighederne, som allerede er engageret i projektet, kan hjælpe deres unge med at tage godhed med ud på skolerne. Samtidig kan folk, der gennemfører en godhedsuge på en skole tage deres erfaringer med til deres menigheder og måske starte en godhedsuge der, siger hun.

Godhed uden bagtanker

Laget er optaget af, at godheden fra skoleelever og studenter ikke skal have skjulte motiver.
– Vi mener, at denne type godhed er et godt fokus ind på vore skoler og studiesteder. Og vi tror, at de unge og studenterne har brug for dette perspektiv, siger den nye landsstyreleder i Laget, Therese Thelle.
Generalsekretæren er enig og præciserer:
– Det er vigtigt, at vi ikke viser godhed for at kunne give folk en traktat. Vi skal ikke have et skjult motiv, men vi viser godhed, fordi Gud har vist os godhed. Punktum, siger han.

Ingen ’bibelboller’

Kjøde fortæller, at Laget lægger op til bibelundervisning for cellegrupperne op til en godhedsuge.
– På den måde vil de høre, hvad der er tankerne bag ugen. De lærer, hvor vi finder det i Bibelen, og at vi skal vise godhed uden skjulte hensigter. Det er jo helt underligt, men det er det, vi virkelig ønsker, siger han.
Kjøde tror, mange lokale Lag-grupper har brug for en lille kulturændring på dette område.
– Når de hører, at man skal vise godhed, tænker lagsmedlemmerne ofte på at uddele ”bibelboller” eller bibeluddeling og den slags, siger han.
– Men det at have en aktionsuge med fokus på godhed handler om, at det skal blive en integreret del af livet. Det er det Lags-arbejdet handler om, at ingen er deltidskristen, men man tager det med som en identitet i alle ting, siger Karl-Johan Kjøde.
Landsstyreleder Thelle præciserer, at mange Lag-grupper allerede udfører godhedshandlinger.
– Der findes mange Lag-grupper, som for eksempel står og uddeler kaffe eller andre ting på skolen, fortæller hun.

Tværkulturelle tiltag og Skepsis-uger

I tillæg til ønsket og planerne om et tættere samarbejde med menighederne har Laget i sin nye strategiplan også fokus på det tværkulturelle arbejde i Laget Interact og aktionsuger som Godhetsuka og Skepsisuka.
En Skepsisuge er en uge med særlig fokus på apologetik. Her inviterer man sine medstuderende til at komme med deres skepsis og stille de kristne studerende alle deres spørgsmål om den kristne tro.
Skepsisugerne er ifølge Kjøde et koncept, som er vokset op fra Lagets græsrødder.
– Vi skal til at overtage koordinerings-ansvaret for Skepsisugerne. Folk efterspørger, at vi fra centralt hold giver det mere retning og hjælper med tilrettelæggelsen, siger han.
Bodil/KPK