Det diskuterer de i George Bushs Amerika:
USA’s Højesteret: De 10 bud må godt vises i retssale

Højesteret går dog imod visning på offentlige steder, hvis målet er at fremme troenMed De 10 bud hængende over hovedet slog dommerne i USA’s højesteret fast, at det er fuldt lovligt at have monumenter eller andre inskriptioner af De ti bud på offentlige steder, så længe udstillingen har et sekulært præg. Men hvis hensigten er at vise Guds tilstedeværelse, er det forbudt.

I den amerikanske højesteret er der flest liberale dommere. Men snart vil det – efter alt at dømme – vippe i mere konservativ retning

Forvirret? Flere hundrede amerikanere stod i kø udenfor Højesteret i Washington i et døgn for at få en af de få pladser, så de kunne se og høre dommerne læse op under rettens sidste arbejdsdag før sommerferien.
Udenfor stod fjernsyns-kameraerne og reporterne klar til at bringe dommene til folket, og måske én gang for alle gøre det klart, hvilken plads lovene, som Gud gav Moses, har i den amerikanske offentlighed.

Men retten kom med forskellige afgørelser i to forskellige sager, hvor visningen af De 10 bud på offentlige steder i begge tilfælde var kerne i sagerne.
I den ene sag vurderede dommerne, at det er i orden at udstille monomenter eller inskriptioner af De 10 Bud, mens de nåede den modsatte konklussion i den anden sag. Dermed tyder det på, at også fremtidige sager af den karakter skal løses hver for sig.
Dermed er det fortsat lagt op til en serie retssager om De 10 bud på offentlige steder i årene, som kommer. Og kampen for og imod De 10 bud kan blive lige så langvarig som den om aborten, som har varet i over 35 år.
– De 10 bud har spillet en vigtig rolle i udformningen af værdierne og det juridiske system i USA, såvel som i den vestlige civilisation. Og de findes i mange af de offentlige bygninger her i Washington, siger Tony Perkins, leder af Family Research Council, en konservativ familieorga-nisation, som har fulgt sagen nøje.
– I selve højesteret findes budene på tre forskellige steder. Et forbud mod De ti bud åbner for en fjendtlighed mod religion, fortsætter han.

Præsident George Bush, som tirsdag og onsdag besøgte Danmark, kom ud af et stigende alkohol-misbrug, da hans hustru ledte ham til personlig tro på Gud. Her er de begge i bøn.

Perkins refererer til dommen i en af sagerne, som kom fra delstaten Kentucky, hvor lokale myndigheder havde hængt de 10 bud op i to retsbygninger i slutningen af 1990’erne. Da ateisterne protesterede, blev der også hængt andre historiske dokumenter op, som var relateret til lovgivning.
Men højesteret konkluderede med fem stemmer mod fire, budene ikke var hængt op for at markere De 10 buds historiske betydning, men for at reklamere for det kristne budskab. Dermed blev ophængningen erklæret grundlovsstridig, og budene beordret pillet ned igen.

Situationen var modsat i Texas, hvor et monument i granit har stået udenfor delstatens parlamentsbygning siden 1961. Organisationen Fraternal Order of Eagles gav den slags monumenter til mange byer og parkanlæg over hele USA i 1960’erne, og de fleste står der den dag i dag til ateisternes store forargelse. Retten mente med fem stemmer mod fire, at de monumenter, som har stået der i lang tid, og som har en sekulær karakter, er fuldt forsvarlige, og de kan også blive stående i fremtiden.
–Mens vi er uenige med rettens dom fra Kentucky, så er vi glade for den i Texas, siger Perkins.
Pastor Rob Schenk fra den kristne organisationen National Clergy Council siger, at han alligevel er tilfreds med dommen, fordi der over hele USA findes monumenter over De 10 bud som i Texas, og at de nu kan blive stående.
– Dette er også en anerkendelse af De 10 buds store indflydelse på vores civilisation, siger han.
Den skiftende sammensætning i Højesteret har med tiden resulteret i forskellig tolkning. Men de sidste 45 år har retten elimineret den ene kristne praksis efter den anden. I 1960’erne blev bønnen fjernet fra offentlige skoler, og i 1980’erne blev De 10 bud fjernet fra offentlige skoler.

Meningsmålinger viser, at tre ud af fire amerikanere ønsker, at De 10 bud skal have en plads i offentligheden, også i skolerne. Højesteret har i dag et flertal på fem mod fire i liberal retning.
Det er ventet, at to dommere vil gå af senere i sommer. William Rehnquist, som er 80 år og lider af kræft, vil gå af senere i sommer. Han hører til de konservative. Og dommer Sandra Day O’Connor har netop meddelt, at hun nu går af. Hun står midt i mellem de to fløje, men støtter ofte de liberale.
Dermed kan Bush komme til at skulle udfylde to ledige pladser i retten, og presset for at han skal udnævne konservative dommere er stort i håb om, at de kan ændre sager om abort, skolebøn og De 10 bud.