Hvorfor betyder likes så meget for mig?

Kære Suh.
Jeg er som de fleste generelt meget aktiv på de sociale medier.

Jeg er ikke den type, der slår noget op hver dag, men jeg kan godt lide at lægge lidt op engang imellem, hvis der sker noget i mit liv, der betyder noget særligt for mig. Og nu kommer jeg til mit ”problem”: Når jeg har postet noget, så bruger jeg bagefter en del tid på at se, hvor meget opmærksomhed mit opslag har fået, og jeg læser nøje alle kommentarer.

Jeg har det nogle gange skidt med, at det betyder relativt meget for mig, hvor mange ”likes” jeg får, bl.a. fordi jeg synes, det strider imod kristne værdier, hvor vi jo netop finder værdien af os, UDEN for os selv – i Gud. Men ikke desto mindre oplever jeg tendensen i mit eget liv.

Jeg har svært ved at finde balancen i det, så vil gerne høre dig ad, hvad du tænker?
Hilsen M

Kære M.
Du har en fin pointe i din henvendelse: Det handler om at finde den rette balance!
Vi mennesker er pr. definition sociale væsener, fordi vi er skabt i Guds billede, og Gud ER fællesskab. Foruden treenigheds-fællesskabet, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, er Gud desuden indbegrebet af kærlighed, og kærlighed kan ikke eksistere alene uden nogle at rette sig imod.

Der skal være en giver og en modtager, og det kræver nødvendigvis et fællesskab. Det er derfor ikke blot naturligt, men også helt uundgåeligt, at du/vi, som værende skabt af Gud, længes efter den anerkendelse og bekræftelse, der får os til at mærke, at vi er en del af et fællesskab.

Forældre giver automatisk deres børn netop anerkendelse og bekræftelse: ”Nej, hvor er det flot” eller ”ih, hvor er du dygtig” – vi fornemmer intuitivt, at det er godt for vores små børn. Når de bliver større tåler de efterhånden mere og mere kritik, men vi ved stadig godt, at det skal gives på en konstruktiv og anerkendende måde for at virke allerbedst.

Så når du mærker en trang til at tjekke dine profil for at se, hvor mange likes eller kommentarer – anerkendelser – du har fået, så er der på den ene side noget helt naturligt og gudgivent i det.
Og jeg kunne tænke mig at provokere dig lidt: Synes du Gud er utilstrækkelig, selvoptaget, narcissistisk? Jeg gætter på, at du svarer nej – og tænk så på, hvor mange gange vi læser, at Gud kræver og forventer tilbedelse og lovprisning??? Den selvfølgelige værdighed og selvrespekt, der kendetegner Gud har vi, fordi vi er skabt i Guds billede, med en gudbilledlighed og fordi vi er hans børn, fået lov til at få del i.

Vi er blevet givet noget af Guds fantastiske og vidunderlige væsen midt i vores menneskelige skrøbelighed. Vi må og skal forstå og behandle os selv ud fra den værdighed, vi altså også besidder. Så når du har gjort noget godt, noget, du er stolt af, eller noget du blot glæder dig over, så vis du det blot frem for verden og håb, at nogle vil glædes og begejstres sammen med dig.

På den anden side, er din opmærksomhed på, at det ikke må blive selve grundlaget for din selvforståelse og din værdi rigtig god. Din værdighed og værdi hænger jo netop sammen med din status som Guds barn, som du også selv påpeger. Desuden har du formentlig allerede også en væsentlig betydning for andre mennesker i dit liv, samt i de fællesskaber, du allerede er en del af!?

Så hvis et lavt antal ”likes” rokker ved din selvforståelse, så vær bevidst om at bruge mere fokuseret tid og opmærksomhed på de omgivelser og i de situationer, hvor du bliver mindet om din værdi og betydning – uafhængigt af de de sociale medier!
Hilsen Suh