Elsk din næste!

For nogle år siden, under et besøg hos mine svigerforældre i Los Angeles, var jeg med min svigerfar på arbejde. Vi skulle til Hollywood og måle op til et køkken i et hus. Det vil så sige, at det var min svigerfar, der skulle måle op, jeg skulle nøjes med at gå rundt og se betydningsfuld ud (jeg har altid haft et noget anstrengt forhold til tommestokke, målebånd og linealer, der åbenbart ser det som deres pligt at misinformere mig!).
Vi fandt huset, en dejlig 2-plans villa, der i den ene side hang fast på en bjergskråning, mens den anden side svævede frit i luften. Mens jeg gik rundt og studerede det tomme hus, der afventede sine nye ejeres ankomst fra New York, fik svigerfar målt op til det køkken, han skulle montere.

Hollywood er i sandhed en filmby! Indbyggernes forhold til virkeligheden synes så milevidt fra den virkelighed, jeg kender. Som når de for eksempel monterer deres huse på siden af en bjergskråning, midt i et særdeles aktivt jordskælvs-område. Under os hang flere huse, og jeg kan lige forestille mig, hvordan de vil blive stakket ved bjergets fod, når jordskælvet rammer dem, og de trimler ned ad bjerget.

Efter endt opmåling kørte vi tilbage til værkstedet ad Sunset Boulevard, en af de virkelig dyre gader i Hollywood. Her var villaer så store, at jeg måtte knibe mig i armen for at se, om jeg drømte. Udenfor villaerne gik tjenestefolk og polerede limousiner og rensede swimmingpools. Det hele var som på film! Få minutter efter at vi havde forladt Sunset Boulevard, kom vi ned i downtown Hollywood. På et fortov stod en lille familie med alle deres ejendele i en indkøbsvogn, hvorpå der var monteret et skilt med ordlyden: ”Familie i nød – hjælp os!”

Når de rige fra villaerne har brug for lidt positiv omtale, rejser de til et uland og lader sig fotografere med en flok sultne børn. Men nøden uden for deres egen hoveddør ser de ikke. Vi er jo i Hollywood, hvor alting har en happy ending!
Gud giv mig øjne til at se min næstes nød og evnen til at handle på det, jeg ser!