Go’e gamle Lunte

Måske har du en eller anden ting, som du holder meget af. I andres øjne er den måske ikke noget særligt, men for dig betyder den meget.Sådan har jeg det med 2486! I andres øjne var den bare noget gammelt skrammel, men for mig bringer tanken om den minder frem.
2486 er en gammel, 18 meter lang ledbus, med tilnavnet ”Lunte” – tilnavnet har den fået, fordi dens motor er så slidt, at den næsten ikke kan slæbe sig selv op ad bakke. Jeg kan takke Lunte for mange gode timer.
I de tidlige morgentimer på en skøn forårsdag, før solen stod op, skulle vi i gang. Lige så stille nussede vi os færdige, Lunte og jeg, og gjorde os klar til dagens ture. Vi gled ud i mørket og snoede os gennem Vejles små gader med kurs mod Juelsminde. Når vi rundede en bestemt bakketop, kunne jeg nyde udsigten over Vejle Fjord, hvor dagens første solstråler spillede i vandet. På den første tur ud var der kun Lunte og mig.
Når vi atter vendte næsen mod Vejle, var der fyldt helt op. Omkring 120 passagerer var der plads til. De kendte hinanden, for de kørte turen hver dag. Bag min plads ved rattet blev der, ved de små borde, dækket op med morgenkaffe og dagens små historier. Mens folk pludrede og hyggede sig, arbejdede Lunte og jeg os stille og roligt tilbage mod Vejle.

Det er længe siden, jeg selv har kørt Lunte, men jeg møder den af og til på landevejen.
I dag mødte jeg den så igen. Den holdt i Kolding, og en kranvogn fra Falck var ved at slæbe den væk. For de Falckmænd der trak den af sted, var det bare en gammel bus, der var gået i stykker. For mig var det en stribe gode minder, der blev kørt væk.

Hvis du har en eller anden ting, der hænger gode minder ved, vil du vide hvad jeg taler om (hvis ikke, vil du sikkert synes, jeg er et sentimentalt tossehoved). Det kommer ikke an på, hvordan din ting ser ud, eller hvad andre synes om den. Det er din ting, og den bringer minder frem, som ingen andre kan sætte sig ind i. Minder af den slags der er gode at tage frem, når verden en gang imellem bliver for grå.