Rosenrødt billede af muslimer
Jørgen Vium Olesen,
Arkitekt og forlægger
Strandholmsalle 50A,
2650 Hvidovre.
Svend Løbner skriver den 6. august og den 3. september imod DFs kritik af de muslimske indvandrer-bander. Han kender ikke dette skræmmebillede, selv om han er opvokset i et delvist muslimsk land og har rejst meget.
Svend, du kan ikke vurdere en religion/ideologi udfra, at du kender nogle mennesker, som er flinke og rare, og at derfor må den religion/ideologi, de tror på, også være en god religion. Du må gå til roden af ideologien/religionen for at få en sand bedømmelse.
Du tegner et meget ensidigt roserødt billede af muslimer her i landet og ud over verden. Du vælger åbenbart at se bort fra volden i islam. Du nævner Ikke noget om muslimernes terror, om de krige og konflikter, der er i verden i dag på grund af islam.
Eller om den voldtægts-bølge, der er i kølvandet på indvandringen, om kriminaliteten, om parallel-samfundene, om undertrykkelse af kvinder og barnebrude, om imamer, der opfordrer til drab på jøder og had til Israel, osv. Alt dette sker i islams navn. At der begås vold og uret (i forhold til dansk lov) i en religions navn, fritager ikke disse handlinger eller denne religion for kritik. Når kristne og ikke-kristne danskere begår uret, så skal det kritiseres, når muslimerne gør uret, så skal det også kritiseres.
En meget stor del af de muslimske indvandrere er arbejdsløse. Mange kvinder må ikke arbejde for deres mænd, men de må godt modtage kontanthjælp. En udnyttelse af det danske sociale system. Hele verdens-pressen er fyldt med alle disse ting, men du vælger at forbigå dette. Polen, Ungarn og nogle andre østeuropæiske lande vil ikke have muslimer ind i deres lande på grund af muslimernes vold og opførsel.
Når du går til roden af islam, til Muhammed, så er det hævet over enhver tvivl, hvad Muhammed og hans sande følgesvende (islamisterne) ønskede dengang, sådan som de også ønsker det i dag: At udbrede deres tro igennem vold, tvang og undertrykkelse. Læs bogen: ”Islam og terrorisme”, udgivet af Scandinavia. Og bøger af Massoud og Ayaan Hirsi Ali, som alle er tidligere muslimer.
Kristne og jøder har altid igennem alle tider sagt: Muhammed er en falsk profet, islam er en afgudsdyrkelse, der har sin rod i den dæmoniske verden. Det samme gælder i dag. Når man læser dit indlæg, har man nærmest det indtryk, at vi kristne og muslimerne tror på den samme gud, men vi ser blot lidt forskelligt på nogle ting. Det er en stor vildfarelse. Jeg håber ikke, at du selv tror på dette, selvom der nok vil være nogle af de politiske venner, der mener dette? Den ene religion kan vel være lige så god som den anden, vil de sikkert sige.