Det bedste er stadig tilbage

Efter 42 års arbejde er Aase og Per Weber trådt tilbage som ledere af organisationen Ordet og Israel, men de vil fortsat arbejde med deres store hobby – IsraelEfter mere end 40 års tro tjeneste i organisationen Ordet og Israel er Aase og Per Weber gået på pension. I stedet vil de investere deres nyvundne fritid i den del af arbejdet, som de holder allermest af, nemlig turene til Israel og mødeaktiviteten rundt i Danmark.De mange års tjeneste blev for nylig behørigt fejret med en afskedsreception i Ordet og Israels nye lokaler i Århus. Det blev en festlig affære med taler og musik af Klezmerduo, desuden fik Per Weber en hilsen fra kongehuset i form af den kongelige belønningsmedalje, ligesom parret fik overrakt et maleri af den anerkendte jødiske kunstner Marianne Miriam Nagler.
Aase var 21, da hun blev ansat som kontorassistent i Ordet og Israel. Per var 23 og blev ansat som sekretær. Året var 1963, staten Israel var 15 år gammel, og de havde været gift i halvandet år.
– I dag var vi jo aldrig blevet ansat. Vi var jo unge og grønne. Men Ordet og Israel havde en formand, som sagde: ”Gud har mindet mig om…” Det var godt nok for ham, og det var det også for os.
Så det blev besluttet, at vi skulle begynde arbejdet med at rejse et halvt år til Israel, dels for at gå på sprogskole og for at arbejde i kibbutz, men i bund og grund for at lære landet at kende og hente inspiration og materiale til de foredrag og møder, vi skulle holde herhjemme, fortæller Per Weber.
Siden har parret været på omkring 100 ture til Israel, langt de fleste som rejseledere, hvor der er fly og hotel med i pakken.

Men dengang, på den allerførste tur, rejste de med tog fra Aalborg til Venedig, så med båd fra Venedig over Athen og Cypern til Haifa – en sejltur på fem dage.
Ombord på båden var mange jødiske immigranter, som skulle hjem til deres land. Det var en bevægende oplevelse for de nye unge Ordet og Israel-repræsentanter, for de fik lov til på nært hold at opleve, da disse hjemvendende jøder fangede det første glimt af landet – tårerne trillede, og der var stor glæde: ”Nu kommer vi hjem.”
– De sad der på dækket med deres bylter – alt hvad de ejede, og vi følte, at vi fik lov til på vores krop at opleve en lille del af, at Det Gamle Testamentes profetier gik i opfyldelse, fortæller Per Weber.
Når man sidder med Aase og Per, kan man ikke undgå at mærke den dybe kærlighed, de gennem årene har fået til landet, ”hvor kilderne sprang,” og som der er profeteret om i både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Gennem årene har de set landet vokse, de har set ørkenen blomstre og byer vokse frem, ligesom de har set landet kæmpe sig gennem krige og vanskelige tider.
– I 1967 kom vi derned lige efter Seksdageskrigen, hvor Nasser offentligt havde proklameret: ”Vi mødes på ruinerne af Tel Aviv, og så sejrede Israel og fik Sinai-halvøen, Golanhøjderne og Vestbredden, og ikke mindst betød det et forenet Jerusalem. Det var i sig selv fantastisk. Jøderne har jo altid hilst hinanden med ordene: ”Næste år i Jerusalem,” nu blev det virkelighed. Det var en ubeskrivelig jubel og glæde, der mødte os, da vi kom dertil.
– En anden gribende oplevelse var i 1991, da de etiopiske jøder kom hjem. Vi var der med en turistgruppe, og vores chauffør undrede sig en dag over, at der – på trods af at det var sabbat – var hundredvis af busser på vej til lufthavnen. I receptionen på hotellet kunne vi samtidig høre, at både det og det tomme nabohotel var totalt overbooket.
Det fik os selvfølgelig til at undre os lidt, men svaret fik vi, da vi om aftenen på tv hørte, at i løbet af et døgn havde man etableret en luftbro til Etiopien og havde hentet 14.000 etiopiske jøder hjem fra Addis Abeba.
I nyhederne kunne vi se, hvordan man havde taget sæder ud af flyene og lagt madrasser ind, så man kunne flyve med 700-800 personer ad gangen.
På grund af en revolte i Etiopien skulle det ske i løbet af ingen tid, derfor kom disse trætte, syge og underernærede jøder også ud uden nogen ting – men da de ankom til Israel, kom de grædende og undrende, og mange af dem bøjede sig på deres knæ og kyssede jorden.

Som en central del af Ordet og Israels arbejde har Aase og Per Weber været med til at styrke kontakten til jøder i Israel, som tror på Jesus – de såkaldte messianske jøder.
I dag regner de med, at der er 80-90 messiansk-jødiske menigheder, med omkring 4-5000 medlemmer. Flere af disse menigheder støttes økonomisk af Ordet og Israel, og ofte deltager ledere fra disse menigheder på foreningens sommerstævne og årsmøde.

Da Aase og Per Weber i sin tid tiltrådte, klarede de arbejdet hjemme fra deres køkken. Administrationen var det, der kunne stå på en lille hylde i alrummet.
Det bugnede naturligvis efterhånden, og i takt med, at deres tre børn flyttede hjemmefra, blev deres værelser inddraget, ligesom der var kasser, kassetter og bunker i ledige hjørner og skabe overalt i hjemmet.
I de første år var der heller ingen udsendte medarbejdere. Arbejdet blev kørt fra Danmark ved hjælp af kontakter i England og Holland. I 1977 blev den første medarbejder udsendt. Det var en pensioneret sygeplejerske, som valgte at tilbringe pensionisttilværelsen som medarbejder i Israel. I 1981 rejste de første lønnede medarbejdere ud. Deres opgave var inden for det diakonale sociale arbejde, som Ordet og Israel udfører i samarbejde med Jerusalems kommunale myndigheder.
Formålet er at trøste Jerusalem – både i ord og handling. I dag er arbejdet nærmest tre-delt: Der er et stort hjælpearbejde, som kaldes Yad va Lev, hvilket betyder: Med hånd og hjerte; der er det sociale diakonale arbejde, og der er kontakten til de messianske menigheder.

I årene siden 1981 har omkring 100 unge mennesker været i Israel for at arbejde – ulønnet – en periode. Derfor har foreningen købt et hus i Jerusalem, som fungerer som base for arbejdet. Her arbejder i dag seks faste medarbejdere og 16 volontører.
Desuden åbnede man i 1995 et center i Tiberias. Det fungerer i dag som kursuscenter og discipelskole med to tre-måneders kurser om året for 14 elever ad gangen.
Under den første Golfkrig i 1991 havde Saddam Hussein truet med at sende Scud-missiler mod Israel. Vore medarbejdere blev kaldt hjem, men nogle valgte at blive for at hjælpe nogle af de gamle og svage jøder, som de havde kontakt med.
En nat kl. 02.30 blev vi så ringet op dernede fra en af vores medarbejdere som fortalte at det første Scud-missil var faldet, men ”Vi er ikke bange. Der står jo: ”Når I hører rygter om krig…” Så han trøstede mig – med gasmaske på! fortæller Per Weber.
Efterfølgende modtog Ordet og Israel tak fra kommunen, som fortalte, at mange andre var rejst af frygt for krigen. Men vore medarbejdere havde sagt til dem: ”Hvordan skal vi kunne komme igen, hvis vi rejser nu?”
I 1998 modtog Ordet og Israel – som den eneste ikke jødiske organisation – en hæder af Jerusalems kommune for deres sociale arbejde.

Allerede i 2000 besluttede Aase og Per Weber, at d. 31. august i år skulle være skæringsdato. Vi er glade for, at vi selv har kunnet rydde op i alting og få det afleveret til dygtige afløsere i de flotte nye lokaler, fortæller parret. Og så tilføjer Per:
– Nu skal jeg til at dyrke min hobby!
– Det er at holde møder for Ordet og Israel og rejse til Israel som rejseleder.
Og så smiler de begge to stort og siger: ”Nu skal vi til at skumme fløden!”
Allerede nu i efteråret leder de to rejser. Resten af tiden skal gå med at nyde deres tre børn samt svigerbørn og de seks børnebørn.

– Vi er så taknemmelige. For vi sidder ikke tilbage med smertefulde historier. Vi ville vælge det samme en gang til. Vi har fået lov til at være med til noget af det fineste arbejde, vi kan forestille os.
– Vi tror på, at Guds ord er troværdigt og sandfærdigt, som der står i Joh. 10:35: ”Skriften kan ikke rokkes!” Så det, Gud har sagt om Israel, holder. Profetierne vil blive opfyldt.
– Vi har fået lov at se dele gå i opfyldelse i løbet af de 42 år, vi indtil nu har arbejdet med Ordet og Israel, men også fremover vil vi gerne være med til at trøste og hjælpe, ligesom vi vil være med til at takke Israel for og fortælle om det største, vi har modtaget, nemlig Messias, Guds søn, slutter Per Weber.
Midt i oktober udkommer bogen ”Aase og Per” skrevet af Peter Dahl. Bogen udgives som et samarbejde mellem Ordet og Israel og Lohses forlag og vil indeholde en lang række af parrets erindringer og oplevelser.