Jesus og barnetroen

”Lad de små børn komme til mig.”

Næst efter juleevangeliet er disse ord nok de mest kendte i Bibelen. Blandt andet fordi ordene indgår i folkekirkens dåbsritual. Men ord, som vi bruger meget, kan miste deres deres værdi, fordi vi gentager dem for ofte. Det bliver til talemåder, og til sidst hører vi slet ikke, hvad ordet egentligt siger.

Dette skriftafsnit handler faktisk slet ikke om dåb, men om at tilegne sig Guds rige. Pointen i teksten er, at du må lære tillidsfuldt at lægge dit liv totalt i Guds hænder, som et barn gør det, hvis du vil ha´ del i Guds rige. Spørgsmålet er så: ”Vil du det? – Tør du det?”

Guds orden og rækkefølge

Jesus brugte tit de situationer, som opstod, til at undervise sine disciple om vigtige åndelige principper, og det gør han også her. Hver gang vi hører, Jesus siger: ”Sandelig siger jeg jer”, er der grund til at ”spidse ører”, for så deler han ud af den guddommelige visdom.

Da Jesus ser disciplenes lidt voldsomme behandling af mødrene og deres børn, bliver han vred; men han bruger samtidig anledningen til at sige noget vigtigt: ”Sandelig siger jeg jer: Den som ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.”

Underforstået, børnene har noget, som voksne har mistet. Voksne er i grunden ”ødelagte børn”. De har mistet den umiddelbare tillidsfulde tro. De bygger ”mure” op omkring sig af tvivl og skepsis og giver ikke Gudsriget en chance i deres liv. Jesus peger her på et ufravigeligt krav i vort forhold til Gud. Hvis du vil have erfaringer med Gud, må du komme til ham i tilid og tro. Dette bliver bekræftet i Hebr. 11; 6:
”Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.”
Guds forsøg på at gribe ind i menneskers liv

Det er ikke så let at forklare alting, når det drejer sig om, hvem Gud er, og hvad han gør gennem Jesus. Nogle gange må vi ha’ tro og tillid uden at kræve udførlige forklaringer, ligesom man jo ikke kræver forklaringer eller videnskabelige beviser, når man fx bliver forelsket. Her følger man tillidsfuldt med ind i noget, man ikke kan forklare. Det, man tror på, uden at man kan forklare det, kaldes et mysterium.

Et mysterium er noget, der ligger højere og udenfor for vor evne til at forstå eller forklare. Hvordan kunne Jesus gøre undere? Hvordan kunne han helbrede syge, blinde og lamme? Hvordan kunne han skaffe mad til 5.000 mennesker, når han næsten intet havde? Hvordan kunne han gå på vandet? Hvordan kunne han opvække Lazarus fra døden? Hvordan kunne han selv opstå? Det virker så urimeligt og umuligt.

Hvis Jesus blot havde været et almindeligt menneske, så havde det også været umuligt. Men hvis det passer, det som Ny Testamente påstår, at Jesus virkelig er Guds forsøg på at ”gribe ind” i menneskers liv, og hvis det er rigtigt, at Jesus er ”Guds søn”, som kirken udtrykker det, – skulle disse undere, ja selv opstandelsen, så være umulig? Næppe, vel! Mon nogen vil påstå, at opstandelse er umulig for den Gud, der har skabt livet og universet helt fra begyndelsen? Næppe!

Jesus inkluderer os alle

Men det kan ofte være lettere at tro på Jesu magt til at gøre undere, end at tro på, at han har magt til at stifte fred inde i min stressede hverdag og mit indre kaos lige nu. Alt for mange lever med smerten og dulmer den på forskellig vis. Følelsesmæssigt og psykisk er de stressede til bristepunktet, og der er ingen lettelse i udsigt.

Problemets rod er ret ofte skyldfølelse. Mange mennesker går rundt med skyldfølelse, og det hindrer dem i at føle den indre fred. I stedet for fred og glæde er det ”indre kaos”, der har taget magten. De længes efter tilgivelse – ikke alene menneskers tilgivelse – men også efter Guds tilgivelse.

Fra tro til erfaring

Jesus var ikke kun et menneske, der levede for 2000 år siden. De kristne tror på, at han er opstanden. Hans kærlighed og tilgivelse er lige så levende og helbredende i dag, som den var før. Hvordan kan dog det, at Jesus ofrede sig selv på korset, blive til vore synders forladelse? Det ved jeg ikke. Jeg forstår noget; men jeg kan ikke forklare dig det fuldt ud. Det er kristendommens største under og vigtigste mysterium. Det eneste, jeg kan sige dig er, at det virker. Det har virket i næsten 2000 år, og det virker i dag på samme levende og håndgribelige måde. Der er virkelig tale om en ”Guds fred, som overgår al forstand”.

Paulus skriver om det i begejstrede vendinger:
”Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre”.

VÆRD AT HUSKE
• Jesu undere er mulige, hvis Jesus er den, han siger, han er.
• Hvis det er den Gud, som skabte universet, der virker i ham, så er alle ting mulige.
• Det er også muligt for dig at opleve hans magt og tilgivelse som noget, der kan virke i dag. • Et mysterium er noget, man tror på. Selv om man ikke fuldstændig kan forklare det.

Søndagens tekst: Mark. 10, 13-16

Teksten er fra Biblen på hverdagsdansk

Hvordan man får adgang til Guds rige
13 På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde: »Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15 Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.« 16 Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.