Regeringen har mistet to troende ministre

Selv om de begge var blufærdige om deres personlige kristne tro, så bekendte både Søren Pind og Esben Lunde Larsen offentligt, at de var troende.

I et interview i Udfordringen d. 2. juli 2014 med Iben Thranholm, fortalte Søren Pind om, hvordan han som ung var nær ved at drukne i en thailandsk flod:

– Men så sker der noget, ja nok mirakuløst, for jeg hører en stemme, der siger til mig, hvad jeg skal gøre. Den siger, at jeg skal dykke ned. Men der hvor stemmen siger, at jeg skal dykke ned, er der mørkt. Helt fuldstændigt mørkt. Men jeg giver mig Gud i vold, og så sker der noget fantastisk. Strømmen griber mig og fører mig ned under klippeformationen, ud igennem en tunnel, og så kommer jeg op i lyset på den anden side. Det var en meget stærk oplevelse, som det er svært at slippe. Hvis det nogensinde skulle lykkes for mig at få et våbenskjold, skal der stå: Du er ikke alene. Jeg har altid følt, at jeg kunne række ud.

Læste børnebibelen

Pind fortæller videre, at han allerede som barn gik i en katolsk børnehave i Schweiz og læste hele børnebibelen, selv om hans familie ikke var religiøs. Senere flyttede familien til Bornholm.

– Nabofamilien var stærkt troende, og den lokale sognepræst var gammel modstandsmand, som havde følt sig kaldet til at blive præst på grund af kristendommens kærlighedsbudskab. – For dem begge var kærlighedsbudskabet afgørende. Det var ikke det straffende, men det smukke. Det bandt mig til kristendommen. I stedet for at jeg var foldet ind i en fold af angst, så blev jeg trukket ind til et sted af lys, glæde og en kærlighed så stor, at jeg kun anede konturerne af den, fortæller han.

I samme interview siger han, at kristendommen sætter fri, og han opfordrer folkekirken til at blive aktiv i mission, i stedet for ”tolerancesnak”.

– Det er nu, der skal tages fat fra folkekirkens side. Hvis ikke det sker, løber vi en risiko for, at kristendommen forvitrer i Danmark. Jeg vil ikke bare se til, at det sker. Derfor har jeg valgt at overvinde min egen blufærdighed på det her område og sige ja til at lade mig interviewe om min tro, forklarede han.

I juni 2017 gav han sine medarbejderne i ministeriet instruks om ikke at arbejde og sende mails om søndagen. ”Kom hviledagen i hu” hed hans indlæg, som dog ikke begrundede hviledagen med Guds bud, men med stress.

Forsigtig om sin tro

Mens Søren Pind var kendt for at sige lige, hvad der passede ham, var Esben Lunde Larsen meget forsigtig med at udtale sig om sin personlige tro.

– Det var ikke noget, vi talte meget om i mit hjem, men det lå bare hos os. Derfor er det en privat sag for mig, og jeg ønsker ikke at politisere på baggrund af min tro og prøver heller ikke at pådutte andre en bestemt forståelse, sagde han i et interview i Udfordringen den 27. august 2015.

Esben ville oprindelig være præst og blev cand. teol., men samtidig var han politisk aktiv i Venstre, og ph.d. studierne af Grundtvig fik ham til at fokusere på politik.

Mobbet for sin tro

Straks efter, at han blev udnævnt til forsknings- og uddannelsesminister blev Esben Lunde Larsen ristet i medierne på grund af sin teologiske studietid på det bibeltro Dansk Bibel Institut, og fordi han vedkendte sig troen på en Skaber. Han blev mobbet i medierne af ateister, der ikke mente, man kunne have en videnskabsminister, der troede på Gud.

Der blev også sat spørgsmål ved hans Grundtvigs-afhandling, og i medierne blev han fremstillet, som om han havde fusket ved at plagiere tekster. Først et halvt år senere blev han pure frikendt for plagiat af det såkaldte Praksisudvalg. Han havde ikke handlet i strid med god videnskabelig praksis. Der var tale om bagateller. Kun i ni linjer ud af afhandlingens 324 sider havde han glemt at angive en kilde.

Men sagen klæbede ved den 39-årige intelligente politiker.

Pressen og andre politikere forsøgte gang på gang at hænge ham ud, og han måtte flere gange undskylde egne og ministeriets evt. fejltagfelser.

Nu er det slut

Efter ca. 13 år i politik erklærede han tirsdag på sin Facebook-side, at hans politiske liv var slut.
Han har været byrådsmedlem, viceborgmester, folketingsmedlem og to gange minister. I Vestjylland og i landbruget var han elsket og fik mange stemmer.

Statsminister Løkke, der ”opfandt” ham og forsøgte at udnytte hans store evner, besluttede åbenbart, at det ville være mere populært at have Uffe Ellemanns søn, Jacob, som minister forud for det kommende folketingsvalg.

Sådan er politik. Alligevel skriver Esben Lunde ”en varm og hjertelig Tak til statsministeren og mine kollegaer i regeringen”.

– Min familie og venner har været de bedst tænkelige støtter og sparringspartnere igennem mange års politisk engagement. Uden jer ville jeg aldrig kunne have gennemført så spændende og meningsfyldt et arbejdsliv. Tak. Tiden er nu til at prøve noget nyt – det bliver spændende at se hvad, slutter den ugifte Esben Lunde Larsen, som har et hus i Hvide Sande.

Selv om han er teolog, behøver han ikke blive levebrødspræst, da han får en klækkelig ministerpension.

Betydning for KD?

For Kristendemokraterne er det ikke uden betydning, at deres største konkurrent i Vestjylland nu er borte. Partiet havde tidligere stemmer til et kredsmandat i Vestjylland, men efter partiets krise i 2000-2008 mistede KD opbakning. Og med en lokal kristen politiker som Esben Lunde Larsen, samt Tove Videbæk for de Konservative, var det umuligt for KD at få et mandat

Men hvis tomrummet efter Esben Lunde ikke bliver udfyldt med en anden kristen Venstre-politiker, er det sandsynligt, at en del stemmer vil gå til den populære Christian Andersen, Skjern, som var meget tæt på at blive borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune ved sidste valg.

Selv om KD ikke på landsplan har de nødvendige 2 pct. af stemmerne til at komme i folketinget, kan KD vinde et kredsmandat, hvis man har stemmer nok i Vestjyllands Storkreds.