Stilhed og fordybelse i Christiania Kirken

Udenfor kirken hænger en invitation til et deltage et par timer i fordybelse, opladning og healing: ”Stilhed med os selv og hinanden til afslappende meditativ musik, skriftlæsning – og med mulighed for velsignelse eller personlig helende bøn”.

Indenfor går en frivillig kristen medhjælper og støvsuger, mens præsten John Andersen sætter hængekøjer op til aftenens deltagere.

Præsten kom som barn i en pinsekirke og har bl.a. været med i Kristent Center, der lægger vægt på det tværkirkelige og økumeniske, samt i andre kristne sammenhænge.

Kirketjeneren Vernon er også flittig her kort før kl. 17, som er fast starttidspunkt. Efter en kort snak med meditationslærer og kropsterapeut Dorte Karpf iler han videre. Hun går ud i kirkens smukt dekorerede køkken for at skære frugt ud – som hun selv har medbragt til de fremmødte. Hun er et kendt ansigt i Healing Rooms sammenhæng. En hel stak ansigter, forbedere, fra den sammenhæng er også dukket op for at deltage.

Der er som noget nyt dømt dybde, stilhed, lovsang, meditativ musik, velsignelser, skriftlæsning og forbøn hver den første torsdag i måneden, fra 17-19 i Christiania Kirken.

Det er et initiativ, der er blevet til i et samarbejde mellem dynamiske kræfter og forbedere fra Healing Rooms, den internationale kristne bevægelse Burn 24/7 og Christiania Kirken.

Hovmod og arrogance skal pakkes væk

Hvis man gerne vil lede mennesker til tro i et anti-autoritært miljø, er det altid godt – endda livsnødvendigt – at afmontere enhver form for hovmod og arrogance, som jo i øvrigt også åndeligt set er ren indbildning og synd – en af de syv dødssynder. Jesus viste jo meget tydeligt den rette indstilling til næsten, da han vaskede fødder på sine disciple – og da han blev korsfæstet med to røvere.

Nedladenhed over for mennesker i dybe kriser kan i nogle miljøer være farligt. Både for den, som har det svært og kan ryge endnu længere ned under gulvbrædderne eller måske reagerer med aggression over at blive trampet på og overhørt midt i sårbarhed – men også for den, der i påberåbelse af Guds navn spotter næsten med sin arrogance.

Kun kærlighed kan vinde hjerter. Så de kan overkomme forandringer og kriser. Ikke frembrusende, insisterende eller bedrevidende kærlighed, men ydmyg og lydhør kærlighed, der hverken giver for lidt eller forkert. I hvert fald gør sit bedste.

Det gælder på fristaden Christiania, hvor præsten John Andersen gør det ganske glimrende!

Lille-Jesus bliver præsten, der har en baggrund som bygningssnedker, kaldt af nogle. Han bor sammen med hustruen, Sandra, og parrets tre børn, oven på kirken – i en bygning, som kaldes Operaen.

Derfor kaldes præsten John Opera af andre af kvarterets beboere, der har for vane at opkalde folk efter, hvor de bor.

Og det er også et ganske passende navn i betragtning af de til tider meget stormfulde følelser, han med dyb ro arbejder i midten af – og formår at stå lysende midt i. Når for eksempel en fra menigheden skal sendes til afvænning…

Med en baggrund fra pinsekirken – opvokset i en forstad til København – har han allerede som barn lært at modtage og få den forståelse for Helligånden, der gør det muligt.

Han lyser på en meget ydmyg, lydhør, hjælpsom og ikke mindst fin stilfærdig måde. Den personlighed sikrer hans overlevelse og popularitet i et område, hvor en stor del af kirkens arbejde foregår uden for kirkens område – på hele fristaden, hvor en del mennesker ikke gider finde sig i noget. Til tider fordi de har måttet finde sig i så meget.

Kom og vær med

En af de fremmødte – den første torsdag i september – ser ud til at føle sig godt tilpas i kirken på Christiania.

– Jeg har ikke været herude, siden jeg holdt op med at ryge pot. Men jeg følte heldigvis ingen trang overhovedet, da jeg gik igennem Pusher Street for lidt siden, fortalte han. For en del år siden blev manden afvænnet fra sin afhængighed – støttet af sin frikirke.

En anden deltager så ud til at gå igennem en renselse, der virkede foryngende:

– Jeg er meget intelligent … men jeg har så mange tanker – jeg mangler fred, fortalte en kvinde, der spontant kiggede forbi og blev bedt for. Efter en samtale, mens hun slappede af i en af hængekøjerne godt pakket ind i et tæppe, modtog hun intens forbøn med påkaldelse af Helligånden og Jesus.

Undervejs blev den ellers snakkesalige kvinde helt stille. Udtrykket i hendes ansigt tydede på, at hun også blev meget glad og fredfyldt. Mere salig end snakkende.

Håber på Christiania-vækkelse

Christiania Kirken holder til i en af militærets nedlagte bygninger tæt ved Pusher Street – i en tidligere hestestald og et korn- og hømagasin fra 1837.

Alle er velkomne til at kigge forbi på stille-torsdage, og det er gratis at deltage.

John Andersen håber på vækkelse på Christiania. Og på at andre, der passer ind i miljøet, vil bidrage hertil.

Det kan være svært at ændre uvaner med vold og magt. Det ved politiet, der har kæmpet for at fjerne det ulovlige hashsalg og kriminalitet fra fristaden.

Med kærlighed, omsorg, støtte og hjælpsomhed kan det være lidt lettere at hjælpe til med at skabe ønske om, overskud og vilje til forandringer indefra.

Præsten håber, at Helligånden får så stor succes i området, at også mennesker med magt en dag erkender, at vil man ændre folks vaner, så må man fokusere på at hjælpe og støtte kærligt.

Så folk bliver modtagelige og selv ønsker at kæmpe for gode forandringer, fordi de kan mærke, at man vil dem det godt. Uden at dømme og virke bedrevidende på en nedladende måde.

Gud har det med at være til stede, hvor nød og udfordringer er store.

Drik jer fulde i Ånden

Præsten har da også gennem årene som præst på Christiania haft mange store og spændende åndelige oplevelser … som det kan ske for dem, der drikker dybt af Ånden, så selv store udfordringer lader sig gøre. Eller alverdens afvænninger.

For som der også stod på invitationen, der hang ved kirken, da der var stille-torsdag med netop den overskrift – Drik dybt af Ånden:

”Drik jer ikke fulde i alkohol. Det fører bare alt mulig dårligdom med sig, men drik jer fulde i Ånden.”

Meget velstillede deltagere, der kommer for at tanke åndelig op eller lade sig inspirere ved at modtage gratis forbøn m.m., er selvfølgelig velkomne til at medbringe donationer i form af poser med kaffe, te, kiks … eller andre former for bidrag – for eksempel til vedligeholdelse af den godt brugte kirke, der gør gavn i et område, hvor selv små bidrag kan gøre en stor forskel.

 

 

Om Christiania kirken
”Christiania Kirken åbnede i 2004 som natkirke en aften om måneden – efter at gade- og folkekirkepræst Ellen Gylling i præstekjole var gået igennem Pusher Street og forbi det lokale værtshus Woodstock med invitationer. Kirken bød på te eller kaffe, samtale, forbøn og Guds Ord.

I dag er der gudstjeneste hver søndag kl.16 og fællesspisning bagefter. Kirken danner ramme om et lille menighedsfælleskab og er et økumenisk udadrettet missionalt og diakonalt kirkeligt arbejde, der bl.a. har stået for flere projekter med og blandt udsatte og hjemløse.

I kirkens formålsparagraf står, at grundlaget er Jesu person, gerning og lære – og de bibelske skrifter som Guds inspirerende, fuldt troværdige og urokkelige ord som eneste kilde og norm for kristen tro, lære og liv. Formålet er at være at være et favnende menighedsfællesskab på Christiania, og i ord og handling udleve Guds kærlighed til verden omkring os. En fast kirke i Christiania for christianitter og fristadens besøgende. En alternativ kirke med mangfoldige udtryksformer, på baggrund af den nikæno-konstantinopolitanske og den apostolske trosbekendelse,” oplyser præsten.