Singapore: Fredelig sameksistens mellem religioner i et multikulturelt samfund
Singapore er et multikulturelt samfund, og byen er opdelt efter etniske grupper med Little India, Chinatown, Colonial District og flere andre.
Byen blev oprindeligt planlagt af den engelske guvernør Sir Thomas Stamford Raffles i 1819 netop sådan, at de forskellige etniske grupper skulle bo i hver sin bydel.
Når man i dag går rundt i byen uanset bydel, så fornemmer man, at det er et fredeligt samfund med meget velordnede forhold, hvor religiøs sameksistens fungerer.
Hvordan hænger det mon sammen? Det spurgte jeg flere lokale singaporeanere om på en international mediekonference Littworld 2018 og fik at vide, at Singapores regering er forberedt på, at den er nødt til at være proaktiv for at sikre fortsat fredelig sameksistens. Derfor har Singapores regering lovgivet omkring dette, så de forskellige etniske gruppers religioner kan blive ved med at leve i harmoni med hinanden.
Blandt andet med denne lov: ”Opretholdelse af religiøs harmoni” (Maintenance of Religious Harmony Act) af 2001, senest opdateret i november 2018. – Desuden findes flere religiøse dialoggrupper.
Loven definerer, hvilke grupper, den omfatter. Udtrykket ”religiøse institutioner” inkluderer ”alle kirker, katedraler, kapeller, helligdomme, moskeer, surauer (islamisk gruppe), templer, synagoger og andre tilbedelsessteder.” Den definerer også, hvilke selskaber og andre religiøse grupper, der er dækket af loven, og hvilke begrænsninger – beskrevet i abstrakte vendinger – de religiøse grupper er underlagt. Kilde: https://sso.agc.gov.sg
Indtil videre har jeg fået det indtryk, at loven fungerer efter hensigten. Det var måske en ide, om man i Danmark lod sig inspirere af, hvordan andre lande bærer sig ad med at have velfungerende religiøs sameksistens.
