Mission contra syncretisme

Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV

Henrik Refshauge kommenterer i Udfordringen den 3. februar min kommentar den 27. januar til hans kronik den 20. januar.

De forskelliges religioner har ikke hver deres udgave, nuance af den samme Gud. De har heller ikke hver deres gud, da der kun findes én Gud. Derfor er deres tilhængere ikke hinandens medtroende. Der findes derimod mange ånder, som er forskellige. De har derfor hver deres forskellige tro.

Areopagos-beretningen drejer sig ikke om, at folk fra forskellige religioner mødes og enes om en fællesopfattelse af Gud, men om at folk fra forskellige religioner mødes og hører om en ny og ukendt Gud, som Paulus fremstiller som Kristus.

Muslimerne oplever ikke ved mødet med Kristus, at de skifter Gud, siger Henrik Refshauge. Det gjorde Vikingerne heller ikke i starten, men efter nogle generationer var forskellen total.

Skal vi så holde os for os selv og ikke have med andre religioners folk at gøre, spørger Henrik Refshauge. Det skal vi selvfølgelig ikke. Vi skal blande os og turde sige sandheden.

Men missionen kan gøres mere eller mindre klogt. Man kan vælge at kræve hele den fremmede kultur, man møder, fjernet som betingelse for et ægte møde med Kristus. Det var sådan missionærerne fra Nordeuropa oftest med begrænset succes gjorde i 1600-, 1700- og 1800-tallene. Men man kan også vælge at betragte den fremmede kultur, man møder, præfigurativt, som vi præfigurativt ser GT i Lyset af NT, som munkene med stor succes gjorde i Oldtid og Middelalder. Altså møde den fremmede kultur i lyset af NT og betragte den som havende noget rigtigt, men manglende det fulde lys.

Det er ikke det samme som at anerkende den fremmedes kulturs gud som Gud. Det er heller ikke det samme som, at man ikke missionerer direkte og aktivt. Og mission er stadig ikke det samme som dialog. Der er en meget vigtig skelnen her.