Vi har haft et godt liv – nu er vi syge og søvnløse

Kære Orla Lindskov

Jeg har læst din Brevkasse i snart mange år. Nu synes jeg så, at det er blevet min tur til at skrive til dig.

Det, der er sket, er, at jeg har fået konstateret diabetes 2. Jeg har aldrig fejlet noget tidligere, altså lige bortset fra influenza og forkølelse. Men nu er jeg kommet på medicin. Det er første gang i mit liv.

Man siger, at én ulykke kommer sjældent alene. Det er nok sandt for mit vedkommende. Jeg har nemlig også mistet mit arbejde, som jeg var meget glad for. Jeg har været på samme arbejdsplads i snart 22 år. Men nu er der sket indskrænkninger af arbejdsstyrken, som det hedder. Det har kostet mig jobbet.

Min hustru er begyndt at få hjerteflimmer og har fået konstateret alt for højt blodtryk.
Jeg tror, at det skyldes bekymringer for mig. Men det siger hun ikke noget om.

Som sagt har jeg altid været sund og rask og det samme med min hustru. Jeg har haft arbejde hele mit liv. Det har været en helt naturlig ting for mig, næsten en selvfølge. Og vi har aldrig manglet noget. Vi har altid kunnet anskaffe, hvad vi behøvede. Det har været en selvfølge for os.

Jeg ved godt, at sådan er det ikke alle, der har det her i landet.

Min hustru og jeg er begge troende og medlemmer af Folkekirken.
Jeg skriver til dig for at bede om forbøn og om en salvedug til både mig og min hustru.

Forleden kom vi til at tale om, at vi faktisk i alle de gode år med sundhed og arbejde aldrig rigtig har sagt Gud tak for det gode liv. Det gode liv har bare været der, og vi har taget det som en selvfølge. Jeg tror ikke på, at Gud straffer os nu med modgang.

Men alle mulige tanker myldrer i mit hoved, især om natten. Min hustru har det samme problem. Det medfører, at vi døjer med at sove.

Jeg bekymrer mig selvfølgelig også meget for min hustrus helbred. Tænker over det hver nat og bekymrer mig. Det samme gør min hustru for mit helbred.

Vores gode nattesøvn er forsvundet. Nætterne er blevet forfærdeligt lange. Det skete også af og til tidligere, at det en enkelt nat kunne knibe med nattesøvnen. Men nu er det nat efter nat. Selvfølgelig er jeg heller ikke så træt mere, når jeg ikke skal på arbejde hver dag.

Vi er nu stadig i den mørke tid. Og jeg synes, at mørket i naturen udenfor er ved at smitte af på mit sind. Jeg håber ikke, at jeg er ved at få en depression. Søvnløse nætter er noget ondt noget.

Må jeg bede dig om at lade din forbønnens tjeneste komme min hustru og mig til gode.

Med venlig hilsen
Et søvnløst ægtepar.

Luk ikke mørket ind, brug søvnløse timer til forbøn

Kære søvnløse ægtepar

Det er underligt med os danskere: vi tager for det meste vores goder som noget selvfølgeligt.
At vi er sunde og raske? – Ja, hvad skulle vi ellers være.

De fleste ser det også som noget selvfølgeligt, at man har råd til at anskaffe sig det meste af, hvad man har lyst til.

Det selvfølgelige bliver let noget, der hverken gør os undrende eller taknemmelige. Sådan har vi det nok også med hensyn til en god nattesøvn.

Vi har nok af og til hørt mennesker klage over, at de sover dårligt om natten. Men det er ikke rigtigt gået op for os, at det er en gave med en god nats søvn.

Det indser vi først, når vi ligger og ikke kan sove. Og især når det ikke bare en enkelt nat, men nat efter nat.

En nat kan være forfærdelig lang, når man ikke kan sove. Dog sover man nok lidt af og til i nattens løb. Måske mere end man er klar over, og det er godt det samme.

En ældre kvinde klagede sig til mig og sagde, at nu havde hun ikke sovet i mere end to år. Jeg blev nødt til at sige til hende, at hvis det var tilfældet, så ville hun være død nu. Så ville det i hvert fald være et kæmpe mirakel, at hun kunne stå på sine ben og tale med mig.

Sagen er som sagt, at man sover nok lidt af og til i løbet af den søvnløse nat, ofte mere end man tror.

Men alligevel står det for én, som om man har ligget vågen praktisk talt hele natten. Og når morgenen melder sig, er man sløj og uoplagt hele den næste dag.

Søvnløse nætter er ikke blot drøje at komme igennem. De er også farlige. Tankerne går så let deres egne negative veje i trætheds-tilstanden.

Nattens mørke udenfor kan så let blive til et mørke inden i os. Her skal vi passe på. Den onde vil angribe os med fordømmelse og med alle mulige negative tanker om Gud og om menneskene omkring os.

Godt, at vi da har Jesu navn som det lys, der skinner for os i mørket. Det lys må kong David have oplevet, for han skriver i Salme 63:

”… min mund lovpriser dig med jublende læber, når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i natte-timerne. For du er blevet min hjælp, og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, og din højre hånd holder mig fast.”

Ligger man lysvågen, så kommer man let i tanker om mennesker, om arbejdskammerater, om nær og fjern familie og om mennesker, vi løb på den foregående dag. Påkald Jesu navn ind over dem alle.

Det gør dig måske ikke jublende glad; men Gud vil komme til dig. Det er sikkert.
Lad forbønnens tjeneste få en plads hos dig i de søvnløse nætter. Lad Gud gøre dig til sin medarbejder gennem nattens tjeneste i bøn. Da vil Gud bruge din søvnløshed til velsignelse for dig og for andre.

Ofte viser bøn og forbøn sig at være den bedste medicin mod søvnløshed. Tro mig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.