Vil KFS’erne af med folkekirken?

På KFS’ Påskelejr i Jelling i dagene d. 12-15. april send-te godt 1/6 af lejrens 500-600 deltagere Folkekirken til debat. Ung Udfordring har snakket med 2 af debattø-rerne.
Debatten blev indledt af 2 indlæg fra henholdsvis missions-skolelærer Peter Olsen og teologen Per Pedersen. Efter de 2 indlæg ledte gymnasiesekre-tær i KFS Jean Lauritsen den ca. 2 timer lange debat.
Ung Udfordring spurgte to af de unge deltagere ved debatten, hvad de mente om detDen 18-årige 3.G’er Jens Jørgen Jensen fra Skive er fortsat en del af folkekirken. Men debatten har sat nogle tanker i gang hos ham, så han er blevet i tvivl, om han også i fremtiden vil være en del af den. Men indtil videre bliver han.
– Jeg befinder mig godt i folkekirken, siger gymnasieeleven, men han er også blevet klogere på nogle punkter:
– Deres (Peter Olsens og Per Pedersens, red.) argumenter var ganske overbevisende, så jeg har fået noget at tænke over.
Men Jens Jørgen Jensen kan også finde nogle gode argumenter for at blive i folkekirken:
– Der kommer mange søgende i kirken, og dem skal nogen tage hånd om, siger han og fortsætter: – De ikke-kristne vil nok ikke automatisk søge hen i frikirkerne.
Men han er ked af, at præsterne ikke kan udøve kirke-tugt. Og han mener også, at det er problematisk at være i en kirke, hvor lederne (biskopperne) bl.a. går ind for vielse af homoseksuelle.

Søren forlod folkekirken
25-årige Søren Kiilerich fra Vesterbro i København forlod for omkring et år siden et aktivt arbejde i folkekirken for at gå over i frimenigheden Københavner-kirken, som har en svag tilknytning til Luthersk Mission.
– Gudstjenesten i folkekirken har en meget tung struktur, hvori det er meget svært at lave nogle fede gudstjenester, siger han og fortsætter: – Det er som en ond cirkel, hvor kristne udgør en stadig mindre del af kirken.
Søren Kiilerich overvejede situationen nøje, før han gik over i frikirken. Men han mener stadig, at der ikke er nogen gylden løsning, for „nogle steder bliver der forkyndt en god kristendom“.
– Men på længere sigt er løbet kørt for folkekirken, fordi den er demokratisk uden hensyn til bekendelses-skrifterne.
Søren Kiilerich vil ikke opfordre nogle til at forlade folkekirken. For uanset hvad „er vi alle lemmer på det samme legeme“, slutter han