Påskedrøm – Fiktion eller Fakta?

I nat havde jeg en underlig – eller var det en underfuld – drøm.

Måske var det, fordi jeg havde fulgt  ’live streaming’ af gudstjenesten fra vor kirke i går, og mens vi sang en af salmerne kom til at tænke på, hvordan vi også sidste år i november måned havde sunget en salme hver dag i butikkerne lige før lukketid.

Måske var det, fordi jeg i går efter vor cykeltur havde været i Fakta for at købe en buket påskeliljer og der havde mødt naboer og venner bag hver deres indkøbsvogn. Og måske var det fordi, jeg netop havde læst i avisen, at regeringen havde bestemt, at butikkerne måtte holde åbent bl.a. påskedag. Jeg ved det ikke, men her er under alle omstændigheder min drøm:

”Det var påskemorgen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var forår i luften. Jeg stod uden for Fakta og så – til min store overraskelse – den ene familie efter den anden gå ind i Fakta med hver sin indkøbsvogn i passende afstand fra hinanden, mens de sang. I hånden havde de et sangblad – og i indkøbsvognene lå der flere sangblade – som de sang fra.

Jeg fulgte efter dem ind i butikken og hørte, at de sang den påskesalme, som næsten alle danskere kender og kan synge med på: ”Hil dig frelser og forsoner”. Det lød smukt, som de sang der mellem hylderne med frugt og grønt og frysediskene med oksekød og ærter. Efterhånden sang næsten alle kunderne i butikken med – sammen med kassedamerne og dem, der fyldte op på hylderne. Da vi kom til det sidste vers, lød det, som om det var et helt kor, der fyldte ’ helligdommen’ med lovsang.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis.

Mens de syngende kunder gik rundt i butikken med deres indkøbsvogne, handlede de ind. Jeg kunne se, at de alle sammen var henne at købe et brød og en flaske vin.

Nu gik de i gang med den næste sang, som var Grundtvigs smukke påskesalme, ”Påskeblomst! Hvad vil du her?” Det var ikke alle, der kendte den, men de fandt sangbladene frem, så de kunne synge med. Ikke et øje var tørt, da de kom til verset:

Påskeblomst! En dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
hanegal og morgensang,
synes mig af den udsprang:
Vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Butiksbestyreren blev så grebet af salmesangen, at han stillede sig hen i blomsterafdelingen og sagde til kunderne, at de gerne måtte tage en buket påskeliljer med hjem – uden betaling – for det var jo påske.

På vej ud af butikken, ud i forårssolen og ud i den corona-virus-hærgede verden, hørte jeg, at de sang, så det kunne høres langt omkring:

Krist stod op af døde
i påske morgenrøde.
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Så var det som om sangen på en underfuld måde løftede mig så højt op, at jeg så butikken på lang afstand. Pludselig syntes jeg, at butikken tog sig ud som en kirke, hvor menigheden strømmede ud efter en gudstjeneste.”

Og så vågnede jeg, gned mig i øjnene og spurgte mig selv: ”Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Var det Fiktion eller Fakta?”