Et nyt vækkende kald

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyesvej 159A
4700 Næstved

9. april 1940 var ret beset et vækkerkald. Det er den hærgende verdensepidemi også. Vi tror, at den virkelig er blevet det.

I nyhederne fra USA får vi nu at vide, at op mod halvdelen af den amerikanske befolkning ser den aggressive Corona-epidemi som et kald fra Gud til en tilbagevenden til Bibelen og til opslutning om forkyndelsen i en søgen efter et åndeligt svar.

Det er bl.a. Washington Examiner og det kirkelige analyseinstitut Pew Research, som nogenlunde enslydende kommer med denne tankevækkende oplysning. Den nye søgen efter Gud gælder hele spektret, dvs. både protestanter, katolikker og amerikanske jøder.

Også i Europa og i Østen er det en udbredt opfattelse, at Corona-epidemien er en guddommelig og optugtende advarsel om en belejlig tid til omvendelse, og at det med ”de sidste tider” nu er mere end blot et religiøst begreb. Corona har pludselig genoplivet bønnelivet.

Afkristningen i USA har ellers været stigende, men så kom pludselig Corona-pesten over det store land, hvor der nu spørges efter Gud.

Hvad med Danmark? Jeg véd det ikke. Digitale påskegudstjenester har fået pressens bevågenhed, men bunder de i noget dybere? Selv blev jeg i min avis konfronteret med en forarget læser, der i et læserbrev bad mig holde Gud udenfor. Han var tydeligvis religiøs, men frabad sig mine evangeliske klummer. Læs: Han frabad sig Gud.

Men er det Danmark? Forhåbentlig ikke. Luk. 13:1-5 blev engang et nyt kald til omvendelse. Hvad der reelt skete, véd vi ikke. Måtte vækkerråbet få bare lidt genklang i Danmark, sådan som det før er sket. Ja, just i denne tid, for uden en ægte, bibelsk vækkelse er der kun undergangen tilbage.