Gospelfællesskab holder Alpha-kursus

AabenraaGospelFællesskab med korleder Torben S. Callesen yderst til venstre, inviterer nu folk til at komme med deres spørgsmål om tro til en frokost med Alpha-oplæg og gospelsang i Frøforsyningen.

– Vi er glade for alle spørgsmål, siger korleder Torben S. Callesen fra Aabenraa.
Aabenraa GospelFællesskab inviterer folk til at stille ”dumme spørgsmål”, når de for første gang inviterer til Alpha-kursus med start den 6. september klokken 11.30 i Frøforsyningen.

På dette kursus må alle interesserede stille både store og små spørgsmål omkring livet, troen, Bibelen og alt andet mellem himmel og jord. For et ALPHA kursus kan rumme de svære spørgsmål, der ellers måske ville blive betegnet som dumme eller helt banale, forklarer korlederen.

ALPHA kurset er unikt og gennemgået af mange millioner mennesker verden over, fordi kurset tager helt elementære emner op omkring tro og Bibelen og derefter giver plads til, at alle kan komme med deres spørgsmål, holdninger, historier og tvivl om emnet, uden at blive mødt med fordomme og bedrevidenhed. I ALPHA har alle holdninger lige stor værdi.

Introduktionsdag

Aabenraa GospelFællesskab holder en introduktionsdag den 6. september, hvor alle kan deltage. Man skal bare gå ind på deres Facebookside og trykke ’deltager’. Der bydes på ALPHA party i form af frokost kl.11.45 i Frøforsyningen med efterfølgende ALPHA oplæg og gospel-sang.

Man kan også tilmelde sig via mail på gospelfaellesskab@gmail.com.

Kurset koster 30 kr. for frokosten pr. gang de 10 gange kurset varer, oplyser Torben S. Callesen.

læs mere: Alpha-fest i Karlslunde og Alpha kurser fejer 25 år i Danmark.