Hjertets indstilling er vigtigere end forskellige syn på skabelse

Spørgsmål:

Jeg har fulgt de seneste måneders debat om evolution og kristentro her i Udfordringen. I kronikker og indlæg har du og andre stillet det meget skarpt op: at evolution og kristen tro ikke kan forenes.

Jeg synes, det er beklageligt på den måde at skabe splid mellem kristne, som har forskellige opfattelser af, hvordan skabelsen har fundet sted. Sådan, som jeg læser det, mener du, og tilsyneladende også andre, at man ikke kan være kristen og samtidig tro på evolution. Tager jeg fejl?

Venlig hilsen Bente F.

Svar:

Der er blandt alle de ID-tilhængere, jeg arbejder sammen med, ingen, der beskylder teistiske evolutionister for ikke at være rigtigt kristne. Det er imidlertid vores holdning, at hvis man undersøger evolution grundigt, vil det med al tydelighed fremgå, at teoriens grundlag er filosofisk materialisme.

Da materialisme (troen på at stof er fundamentalt) ikke er forenelig med troen på en skabende Gud, er den logiske konsekvens, at evolution ikke er forenelig med kristen tro. Teistisk evolution er således en selvmodsigelse ligesom betegnelsen ”en gift ungkarl”.

Mener jeg, der er masser af gode kristne mennesker, som tror på evolution? Bestemt ja! Men spørger du mig, om jeg tror, de har forstået de filosofiske implikationer ved Darwins lære, vil svaret være: nej. Jeg oplever, at ingen af de evolutionstroende kristne, som angriber ID (og undertegnede), egentlig har forstået, hvilke kausale mekanismer evolution bygger på.

Selv biologers viden om evolution kan være så begrænset og diffus, at de overser, at evolutionsteorien bygger på blinde udirigerede processer. Tror man, at Gud har skabt levende organismer gennem udvikling, og ignorerer teoriens ’blinde udirigerede princip’, som ligger til grund for absolut al evolutionsbaseret forskning, bekender man sig ikke til evolution men til en selvopfundet filosofi, som intet har med den altdominerende neodarwinisme at gøre.

Det hævdes, at jeg opfinder, at der er et modsætningsforhold mellem kristen tro og evolution.

Verdens ledende evolutionsfortaler professor Richard Dawkins har imidlertid udtalt, at ”evolution gør det muligt at være en intellektuelt tilfredsstillet ateist”.

Det er dermed førende evolutionseksperter, der påpeger modsætningsforholdet. Jeg finder det tankevækkende, hvis kristne, der promoverer teistisk evolution, mener, at de ledende evolutionseksperter, som fx Dawkins, har misforstået, hvad evolutionsteorien egentlig går ud på.

Personligt mener jeg, at essensen af det at være kristen er det, vi finder i Johannes 3:16, og at det nu nok er vigtigere, hvad man har i hjertet, end hvilken skabelsesmetode man tror på. Kendte kreationister som Kent Hovind og Kenn Ham har været skarpe og fordømmende overfor kristne, som tror på evolution.

Hovind har fx beskyldt den kristne astrofysiker Hugh Ross for at tilbede en anden gud end Biblens af den grund, at han tror på en gammel jord og et gammelt univers.

Hverken jeg eller de ID-forskere, jeg arbejder sammen med, gør sig på den måde til dommere over kristne, der tror på evolution. Det er alene med udgangspunkt i logik, at vi fastholder, at evolution ikke er forenelig med kristen tro.

Når jeg angriber teistisk evolution, er det altså udelukkende fra et forstandsmæssigt synspunkt, og fordi jeg synes, at det er lidt skørt, at nogle ønsker at tro på en teori, som for længst har fået dødsstødet, men som holdes kunstigt i live af elitære ateister, der af hensyn til deres tro er dybt afhængige af Darwins materialistiske skabelsesforklaring.