Overgang fra træklatrende abe til langdistanceløbende menneske er umulig

Skulle en abe have udviklet sig til et menneske, ville det betyde millioner af år i en handicappet overgangsform, som ”naturlig udvælgelse” så ville sortere fra.

Spørgsmål:
Min nabo tror vi stammer fra aber. Hvordan overbeviser jeg hende om, at det er forkert?

Svar:

Menneskekroppen er en ikke-reducerbar kompleks mekanisme, hvor hovedets placering på rygsøjlen, føddernes udformning, armenes montering på torsoen, benmusklers placering plus en mængde andre egenskaber fungerer i en helhed, målrettet imod bl.a. at kunne udføre langdistanceløb.

Enhver gradvis overgang fra træklatrende abe ville producere handicappede individer, som hverken ville kunne klatre eller løbe ret godt – altså individer, som naturlig udvælgelse ville sortere fra.

Træ-klatring er ét speciale, langdistanceløb et andet speciale. Vi kommer ikke fra den ene specialiserede funktion til den anden uden ubrugelige overgangsformer, som naturlig udvælgelse ville sortere fra.

Derfor er det faktisk evolutionsteoriens egen mekanisme ”naturlig udvælgelse”, der demonstrerer, at evolution er en umulighed. Naturlig udvælgelse ville fjerne ethvert individ, som fik mutationer, der med tiden kunne lede til nye funktioner, fordi de samme mutationer ville degradere nuværende funktioner.

Kort sagt: aber ville ikke kunne have udviklet evnen til langdistanceløb, uden at give afkald på træklatring. Da evolution foregår i snegletempo over tusinder af generationer, ville den have produceret en lang sekvens af handicappede aber, der næppe havde overlevet gennem adskillige generationer, indtil den nye funktion var fuldt udviklet.

Læg dertil det faktum, at alle fossiler kan deles i 2 tydeligt distinkte grupper: aber og mennesker. Der eksisterer ingen overgangsformer, der kan understøtte evolutionsteorien. De få påståede eksempler, som fx Lucy (den påståede ”bipedale” abe), bygger alle enten på fabrikerede data, eller de er konklusioner draget på baggrund af få ubetydelige fragmenter, hvor evolutionsforskernes fantasi får frit spil (se evt. bogen Exit Evolution).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De mest tungtvejende argumenter mod ”abe-til-menneske-udviklingen” finder vi i genetikken. Der er ca. 16 fundamentalt forskellige morfologiske træk hos aber og mennesker. Det vil kræve et stort antal koordinerede mutationer at komme fra den ene morfologi til den anden.

Bare 2 koordinerede mutationer ville tage 216 millioner år for at opstå (evolutionisternes eget tal), hvilket naturligvis udelukker, at aber har kunnet udvikle sig til mennesker på de sølle 6-7 millioner år, som palæontologien hævder.