Nu bliver over 340 millioner af verdens kristne forfulgt

Nordkorea har 20 års jubilæum som nr. 1 blandt de nu 12 lande med ”ekstrem forfølgelse”. De øvrige lande på listen har ”meget alvorlig forfølgelse”, og yderligere 24 lande er med på bekymringslisten hos Open Doors.

Egyptiske kvinder i bøn. Egypten er det 16. værste land for kristne. Her kan muslimer udøve vold mod kristne uden at bliver retsforfulgt. Foto: Open Doors.

Antallet af forfulgte kristne tordner opad. Open Doors’ World Watch List 2021 viser, at flere end 340 millioner kristne er ramt af forfølgelse og diskrimination. Det er 30 millioner flere end for et år siden – og 90 millioner flere end for tre år siden.

World Watch List er en oversigt over de lande, hvor forfølgelsen er værst. I år er der 74 lande på listen.

”Det er umådelig trist læsning. På trods af at en lang række lande – herunder Danmark – har haft øget fokus på problemet, stiger antallet af forfulgte kristne voldsomt for år til år,” konstaterer René B. Ottesen, generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne.

Nigeria topper listen med flest dræbte

Toppen af listen markerer et trist 20-årsjubilæum for Nordkorea, der siden 2002 har fastholdt placeringen som verdens værste land at være kristen i.

Nigeria er eneste nye land i topti, idet landet er rykket frem som nummer ni efter sidste års placering som nummer 12.

”Årsagen til dette er, at landet i stadig større grad hærges af militant islamisme, og dermed fastholder landet sin blodige førsteplads på listen over lande, hvor flest kristne bliver slået ihjel for deres tro – flere end 3.500 alene det seneste år, oplyser René B. Ottesen.

Sudan – en god nyhed

Årets gode nyhed i den øvre ende af listen er Sudan, som er rykket ud af topti og ned som nummer 13. Landet er inde i en positiv udvikling og ser ud til at gøre alvor af at skabe et friere samfund – således har man blandt andet skrevet sharia ud af landets forfatning og derudover oprettet en særlig enhed til fremme af religions- og trosfrihed.

Islamismen tromler frem syd for Sahara

Sudan er dog undtagelsen. Generelt er militant islamismes fremmarch i Afrika – særligt syd for Sahara – i disse år som en rullende snebold, der vokser sig større og større.

”Denne tendens er desværre kun blevet forstærket af coronapandemien. En række landes sikkerhedsstyrker og politi har brugt så mange ressourcer på at håndhæve coronarestriktioner, at der mere eller mindre har været frit slag for militante grupper,” siger René B. Ottesen.

Dertil kommer, at pandemiens katastrofale følger for økonomi og sundhedsvæsen har fået unge arbejdsløse til at bruge deres energi på etniske og religiøse konflikter frem for på den praktisk talt håbløse opgave at prøve at finde et arbejde.

Kombineret med militante ekstremister, som udnytter skrøbelige regeringers manglende handlekraft, er dette en dødelig cocktail, der har fået volden mod kristne til at stige mere end 30 procent.

Eksempelvis har flere kirker i Burkina Faso været udsat for bombeangreb med adskillige dræbte til følge, og Boko Haram og dets allierede har det seneste år stået bag flere end 400 tilfælde af vold i det nordlige Cameroun – en stigning på 90 procent i forhold til året før.

Corona forstærkede forfølgelsen

Det var ikke kun i Afrika, at den globale sundhedskrise forstærkede de dårlige vilkår, som udsatte og sårbare grupper – herunder forfulgte kristne – lever under.

”Af de flere end 100.000 kristne indere, som modtog nødhjælp fra Open Doors’ partnere i forbindelse med coronapandemien, kunne otte ud af ti fortælle, hvordan de var blevet nægtet adgang til at få nødhjælp fra myndighederne.

Din kirke eller din Gud kan sørge for dig, fik de ofte at vide – og samme oplevelse havde kristne fra adskillige andre lande i Asien og Afrika,” fortæller René B. Ottesen.

I Indien frygter de kristne også, at nogle af de sundhedsapps, som regeringen har lanceret i forbindelse med Corona, vil blive misbrugt til at indsamle data omkring dem i forhold til deres religiøse adfærd.

Samme bekymring har man i Kina, hvor myndighederne i kampen mod Corona har gjort massivt brug af overvågning af borgernes adfærd – både digitalt og i den fysiske virkelighed.

Sidstnævnte skete især ved hjælp af de flere end 575 millioner overvågningskameraer, mange med software til ansigtsgenkendelse, som er sat op over hele landet.

Kvinder er særlig hårdt ramt

Coronapandemien har også ramt de kvinder, som i deres familie står helt alene med den kristne tro.

Fra den ene dag til den anden var de som følge af coronarestriktioner og -udgangsforbud tvunget til at opholde sig hjemme sammen med den nærmeste familie, som ofte er dem, der er mest fjendtlige over for kvindernes tro.

Det betyder, at antallet af rapporter om hjemlig, psykisk vold og andre overgreb på kvinder er skudt i vejret. Det samme er antallet af meldinger om kidnapninger, tvangsomvendelser og tvangsægteskaber blandt kristne kvinder og piger.

”I forvejen er kristne kvinder mange steder dobbelt sårbare – dels forfølges de på grund af deres tro, og dels undertrykkes de på grund af deres køn. Vold og voldtægt, tvungne ægteskaber, rejseforbud, tvungne aborter samt forbud mod at tage et job, er blot nogle af de ting, som de udsættes for,” forklarer René B. Ottesen og uddyber:

”Et tvungent ægteskab er en meget effektiv måde at isolere en kvinde på. Hvis en kristen kvinde tvinges til at gifte sig med en muslim, som der er talrige eksempler på i forbindelse med Boko Haram og Islamisk Stat, bliver kvinderne isoleret fra deres kristne fællesskab, og de bliver en del af den muslimske mands storfamilie, hvor den sociale kontrol er meget omfattende.”

For kvinderne kan der til de ydre synlige overgreb tilføjes oplevelser af skam, isolation, diskrimination og sorg.

Øget vold i Tyrkiet og Latinamerika

Rusland og Tyrkiet er de eneste europæiske lande på World Watch List 2021. I Tyrkiet finder en bekymrende udvikling sted, idet landet er rykket 11 pladser frem på listen og lige netop kniber sig ind i top-25.

Årsagen er øget vold. Siden det mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016 er en islamistisk og nationalistisk agenda blevet langt mere åbenlys, hvilket har resulteret i en atmosfære af hadtale og voldelige aktioner rettet mod minoriteter som armenske og græsk-ortodokse fællesskaber.

Også i Latinamerika er volden steget. Som hos landene syd for Sahara er årsagen i høj grad, at myndighederne har været travlt optaget af at bekæmpe Corona, hvilket har givet større spillerum til narkobander og andre kriminelle.

Sidste år var fire lande fra området på listen – Cuba, Nicaragua, Mexico og Colombia. I år er Honduras og El Salvador kommet til.

”Præster og andre kirkeledere, som i kraft af deres kirkelige arbejde de facto modarbejder de kriminelle, bliver udsat for røverier, overfald, afpresning og drab.

I El Salvador bruger banden ”MS13” derudover voldtægter som våben – hvilket de i stigende grad retter mod præstedøtre for på den måde at ramme hele familien,” siger René B. Ottesen.

Dataindsamling

* Perioden, der er indhentet data fra, er den 1. oktober 2019 til den 30. september 2020.

Dataindsamlingen har været delvis begrænset af Covid-19-pandemien, men gennem brug af digitale værktøjer samt ekspertundersøgelser er det Open Doors’ vurdering, at World Watch List også i 2021 opretholder sin vante kvalitet og pålidelighed.