Forventninger skaber oplevelser
Nu er det forår, og en kær veninde kom og satte et buket påskeliljer på mit bord. Forårskulleret ramte mig straks, og jeg gik på jagt i haven for at finde nogle forsythia-grene, der kunne stå og springe ud sammen med dem. Jeg er en af dem, der blomstrer op sammen med vintergækkerne og de gule erantis. Efter den mørke vintertid kan selv det at luge have blive en længsel.
En lørdag morgen her i marts sad jeg og spiste morgenmad, da jeg pludselig mærkede lugten af gammel tis. Jeg er hundeejer til to Dansk-svenske gårdhunde, der straks røg under mistanke.
Kurve og gulv blev nærstuderet, men alt var tørt, og da jeg rejste mig op, forsvandt lugten. Jeg rystede på hovedet og vendte tilbage til morgenmaden… Straks var lugten der igen. Jeg begravede min næse i morgenmaden, på jagt efter råddenskab, men alt var godt.
Vi havde børn på besøg, og diskret blev aromaen omkring dem også studeret… INTET! Jeg gav op og satte mig igen ved morgenbordet, lugten var der stadig, men jeg havde ikke flere ideer.
Mit blik faldt på påskeliljerne, og så faldt tiøren. På afstand kan påskeliljer altså godt lugte lidt af gammel tis (i min næse). Jeg elsker jo påskeliljer og forår, så nu begravede jeg næsen i påskeliljen og pludselig nød jeg duften. Den duft jeg for et øjeblik siden havde kategoriseret som gammel urin, blev pludselig en velduft, af det elskede forår.
Mine nye forventninger skabte en ny oplevelse.
Jeg har været til mange gudstjenester og møder, hvor vi deltagere er gået derfra med vidt forskellige oplevelser. Lovsangen var måske for høj, eller for engelsk? Taleren talte måske for længe, for kort, for åndeligt, eller for kedeligt?
Folk krammede for meget, eller hilste for lidt?
Nogle gange tænker jeg, om det er os, der er faret vild i vores forventninger.
Hvis min forventning er at møde og at vise andre vejen til Jesus og Guds Hellige Ånd i tale, i lovsang og i samvær, så bliver det mere uvæsentligt, om det er på dansk eller engelsk, om det larmede lidt for meget, eller om guitaren stemte helt.
Tænk hvis mine (og dine) forventninger skaber oplevelsen?
