Guds kærlighed har smeltet det hele væk

Når Trine taler om troen på Gud som hendes far, er det svært at forestille sig, at hun som barn og ung havde et svært forhold til sin far – og slet ikke kunne rumme kristendommen.

Lige så svært er det at forstå, at hun med det faderbillede, hun er vokset op med, kan have så dyb en vished om Gud som en omsorgsfuld og kærlig far, at det ligefrem stråler ud af hende:

”Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var ét år gammel, og min relation til min far var så smertefuld, at da han døde, da jeg var 13 år, var min første tanke: Det var godt, for nu behøver jeg ikke have det dårligt med, at han ikke vil se mig”.

Fordomme

Men barndomshjemmets syn på kristendommen hang ved mange år fremover.

Trine mente, at kristne var naive mennesker, der umuligt kunne have ret meget fornuft i hovedet, så det var utænkeligt for hende, at hun nogensinde skulle blive kristen. Men så en dag blev hun inviteret til en kristen gospelkoncert:

”Under en saxofonsolo blev jeg meget rørt. Det var det smukkeste, jeg nogensinde havde hørt. I bakspejlet kan jeg se, at det var her, jeg mødte Gud.

Jeg ville gerne begynde at synge med i koret, men tænkte, om det så ville betyde, at jeg var en af de der kristne, som jeg så ned på. Det førte til en kamp i mig. Jeg ville gerne tro, men tænkte, at jeg ikke var naiv nok”.

Et halvt år efter kom hun dog med i koret, og senere begyndte hun også at komme fast til gudstjenesterne i kirken. Men det var stadig svært for hende at se sig selv som kristen. Det var efter en sommercamp, at hun begyndte at kalde sig selv for kristen:

”Der var én, der spurgte mig om, hvor lang tid, jeg havde været kristen, men jeg tænkte stadig: Nej kristen, det ved jeg nu ikke, om jeg er!

Derefter begyndte jeg imidlertid at være mere ”officiel” kristen, men det var en tid med megen indre konflikt”.

Nu bagefter ser Trine dog denne kamp som noget positivt, fordi hun derfor bedre forstår andre, der står i den samme kamp.

Møde med Guds kærlighed

Selvom man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”, så stod Trine stadig med en masse sår. Dertil kom, at hun havde voldsomme fysiske smerter og tilbagevendende depressioner. Og på grund af aspergersyndrom havde hun meget konfliktfyldte relationer. Men Gud svigtede ikke, konstaterer hun.

For 6 år siden kom hun i kontakt med Fatherheart Ministries, som også har tværkirkelige konferencer her i Danmark. Men det blev deres skoler i Finland, der fik særlig betydning for hende: ’’

”Før jeg kom i kontakt med Fatherheart Ministries, havde jeg simpelthen ikke evnet at tage imod kærlighed. Jeg var fuldstændig lukket.”

Kærlighed på en ny måde

”Jeg troede, at den måde, jeg kunne få kærlighed på, var ved at få en kæreste og have sex. Jeg har nu lært at få stillet mine behov for omsorg direkte fra min himmelske far, og jeg har ikke længere samme ekstreme behov for at få anerkendelse og accept fra andre mennesker.

Jeg véd nu, at jeg er elsket og har ekstrem stor værdi – og jeg hører til! Tidligere troede jeg, at jeg skulle præstere og arbejde hårdt for at have eksistensberettigelse og værdi. Men min identitet er nu i, at jeg er elsket af ham, som ér kærlighed. At han så også har al magt i himlen og på jorden, er blot en bonus.

Guds kærlighed er jo så stor som havet og mere til, men jeg har kun kunnet tåle en lille bitte dråbe kærlighed ad gangen, fordi det har været for smertefuldt for mig – jeg har ikke kunnet rumme det.

Efterhånden som jeg turde tage imod mere kærlighed, begyndte depressionerne at forsvinde, og mine relationer blev helbredte – det var en fuldstændig livsforvandling.”

I fars arme

Når Trine taler om sine erfaringer fra bibelskolerne i Finland, taler hun sig varm: ”Det er, som om himlen er meget tynd i Finland. Gud er bare så tæt på. Der er så mange åbne hjerter, og det smitter.

Jeg lærer mig selv bedre at kende, når jeg er dér i fars arme. Det er ikke bare teori, at Gud er vores far, det er en fysisk håndgribelig kontakt med hans kærlighed. Når der bliver sagt ”Gud er kærlighed”, får jeg samtidig åbenbaret det ind i mit personlige liv, og det gør de andre også. Far betjener os hver især.”

Det er karakteristisk, at Trine ikke siger Gud, eller min himmelske far, men blot far. Man fornemmer virkelig, at det er det, Gud er blevet for hende: Far.

Kærligheden kan gøre ondt, men heler

Men erfaringen af Guds kærlighed kan også gøre ondt og viser sig måske ikke, som vi havde tænkt og ønsket os. Trine kommer her med et eksempel:

’”I begyndelsen af 2018 fik jeg på én af konferencerne i Finland en profeti om, at 2018 ville blive mit bedste år nogensinde. Det blev jeg selvfølgelig glad for, for jeg tænkte, at nu kommer der til at ske en hel masse fantastiske ting, og jeg forestillede mig, at jeg ville svømme rundt i kærlighed hele året.

Men så oplevede jeg, at jeg hele året var fyldt af vrede, kraftige stresssymptomer og alle mulige negative følelser, og jeg råbte til far om at hjælpe mig.

Jeg kunne ikke forstå det, for ham, som havde givet mig profetien, var en, som jeg virkelig stolede på, og jeg var overbevist om, at det var et ord fra far. Men når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg se, at det virkelig var det bedste år, for al smerten, vreden og alle frustrationerne kom ud det år og vendte ikke tilbage”.

Det er Åndens frugt i mig

Den forvandling, som Trine har oplevet, er dog ikke er ensbetydende med, at hun aldrig oplever noget svært:

”Men hans fred er bare større end omstændighederne, og når jeg mærker hans fred, kan jeg rumme, at der sker uretfærdige ting omkring mig, eller jeg får smerter, og der sker alle mulige dårlige ting.

Selvom jeg ikke kan forstå, at jeg kan hvile i det, så oplever jeg faktisk, at når nogen gør noget imod mig, så er det ikke vrede eller bitterhed, jeg føler, men pludselig er det omsorg og kærlighed til dem, der fylder.

Selvfølgelig oplever jeg også, at Guds fred kan komme og gå, men det er bare så fantastisk at opleve oprigtigt at kunne hvile, være sat fri af omstændighederne og bare leve dér i hans favn.

Uanset hvad der sker, så ved jeg, at han nok skal føre mig igennem det, også selvom jeg ikke har nogen anelse om, hvordan han vil gøre det.

Hvis jeg kan leve dér, så er der dybest set ingen problemer, uanset om så alt omkring mig ramler”.

Det er vigtigt for Trine at pointere, at der ikke er tale om en kraftanstrengelse, men at: ”Fars kærlighed gør det – det er hans frugt i mig. Det er som at være trådt ind i hvilen.

Det handler om at give slip og bare tage imod. Det er, når vi lader os trøste og er helt oprigtige, også om de grimme og negative ting og følelser, der er i os – og ikke bare siger ”Pris Herren”, når vi ikke mener det – at han kan hjælpe os og fjerne smerten, så vi igen kan få fred”.

Når Trine derfor ser tilbage på sit liv med alle dets sår og smerter og tænker på, hvordan Guds faderkærlighed er kommet ind i hendes liv og har trøstet hende, konkluderer hun: ”Hans kærlighed har smeltet det hele væk”.

Fatherheart

Fatherheart Ministries holder 1-uge lange tværkirkelige bibelskoler (kaldet A-skoler og B-skoler) verden over.

I Danmark holdes der årligt 1-2 A-skoler, hvor første person i Treenigheden, Faderen, åbenbares.
Tusindvis af mennesker har oplevet livsforvandling gennem disse bibelskoler.
Undervisningen er typisk på engelsk, og der oversættes til lokalsproget.

Se evt mere på ’www.fatherheart.net