Bøn og optøjer på Jerusalem-dagen

Mens jøderne bad til Israels Gud på udsigtspromenaden Tajelet, steg røgen op fra Tempelpladsen. Politiet brugte chokgranater mod muslimske oprørere, som kastede sten og brandbomber.

Mandag var det ifølge den hebraiske kalender 54 år siden den østlige del af Jerusalem blev befriet under seksdageskrigen i 1967. Dette er for rigtig mange jøder en glædens dag. Men skuffelsen var stor, da jøderne blev nægtet adgang til Tempelpladsen på grund af et arabisk oprør.

Det var en varm og solfyldt start på morgenen i Jerusalem. Jerusalem By inviterede på sin hjemmeside til festbøn på Haas-promenaden. Kvinder på den ene side og mænd på den anden. De læste fra deres bønnebøger og bad til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Mændene var iført deres lange bedesjal efter jødisk skik. Siden dette var morgenbønnen, var der mange, som fulgte Moselovens påbud om at surre Guds ord på panden og armen. De to læderæsker med Guds Ord «tefillin», blev fæstnet ved hjælp af bønneremme på panden og armen. Og folk bad ifølge den skik, som følges i alle synagoger.

Under morgenbønnen læses Herrens velsignelse af efterkommerne af Arons præsteslægt. Det er de såkaldte kohanim, som gør det. Oppe på Haas-promenaden trak de bedesjalet over hovedet, et billede på, at de udfører handlingen på vegne af Gud, og læste:

«Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.» (4. Mos. 6, 23–27)

Der er en dal mellem Haas-promenaden og Tempelpladsen. Men det er ikke længere væk end at man fra udsigtspladsen ser Tempelpladsen klart og tydeligt. Og under den jødiske gudstjeneste skete det. Det bragede løs på Tempelpladsen.

Ifølge israelsk presse havde palæstinenserne samlet sig ved al-Aqsa-moskeen på Tempelpladsen. De kastede sten og brandbomber eller fyrværkeri mod politiet. De svarede ifølge en talsmand for politiet med chokgranater, da oprørerne angreb Mughrabi-porten, som er broen fra Al-Aqsa-moskeen ned til Vestmuren.

–For kort tid siden begyndte hundredvis af oprørere at kaste sten mod Mughrabi-porten. Da gav politichef Yaakov Shabtai ordre til at politiet i området må gå ind og drive oprørerne tilbage med oprørsmetoder, hed det i en melding som blev gengivet på Arutz 7.

I det efterfølgende slag mod araberne, blev ni politimænd skadet, inklusive en politileder, som blev evakueret til et lokalt sygehus. Den arabiske «Røde halvmåne» hævdede, at flere hundrede arabere blev skadet, men erfaringerne siger, at deres påståede antal ikke er helt korrekte.

Bønner og shofar

Jøderne blæste i shofaren på Haas-promenaden. I bibelhistorien er bukkehornet et instrument, som varsler både krig og fest. Jøderne undlod ikke at følge skikken, selv om de fleste nok vidste, at der var noget i gang på Tempelpladsen.

En sanger sang til akkompagnement af guitar og klaver. Kendte israelske sange som det hører sig til på en festdag for befrielsen af Jerusalem. Flere blev revet med af rytmen. Mændene begyndte at danse «hora». Det er en ringdans, hvor de tramper til takten. En israeler havde medbragt et stort israelsk flag, som vajede i brisen. I baggrunden kunne man ane arabiske landsbyer og bag dem jødiske huse og Tempelpladsen i Den Gamle By.

Også kvinderne tog del i horadansen. I jødedommen danser kvinder og mænd hver for sig. Farten var stor i cirklerne af kvinder. Det samme var glæden.

Borgmesteren møder folk

Ordfører Moshe Lion var også til stede oppe på Haas-promenaden. Han hilste venligt på nogle af menneskene. Så gik han ned til forsamlingen. Coronapandemien betød, at folk fik en gul bånd om håndleddet, så man kunne sikre sig mod, at der kom for mange mennesker ind.

Udfordringen benyttede muligheden til at bede borgmester Lion om en kommentar til det, som sker i Shimon Hatzaddik.

– Jeg vil ikke kommentere den sag nu, sagde borgmesteren. Snak med min assistent.

Men heller ikke Moshe Lion ville sige noget om festen.

Også på israelsk radio mandag morgen udtalte Moshe Lion sig meget forsigtigt om området Shimon Hatzaddik.

Dette er også et gammelt jødisk område i Jerusalem, som har været styret af forskellige hære, som er kommet og gået og har flyttet grænserne. En del af husene er oprindeligt jødiske. Nu vil jøderne have fire huse tilbage, som de ejede i gammel tid, men som andre har indtaget. Efter planen skulle de fremmede sættes på gaden, men sagen har vakt så stor interesse, at den er blevet rejst i Israels højesteret. Denne morgen var fire huse i Sheik Jarrah, som er det arabiske navn, topnyheden på BBC-radio. Og de forklarede, at dette var et såkaldt okkuperet område.

Mens folk på Haas-promenaden efterhånden gik hjem efter festbønnen oppe på Tajelet, var det andre jøder, som oplevede starten på Jerusalem-dagen langt mere dramatisk. En jødisk mand kom kørende i sin bil nær Løveporten. Araberne stenede ham og ramte. Manden mistede kontrollen, kørte galt og ramte en mast på fortovet. Araberne løb til for at lynche ham. Der blev slagsmål. Hvis ikke politiet er talstærkt, vil jøder fortsat blive slået ihjel i nogle dele af Jerusalem. På det sociale medie Telegram og hos politiet findes der en video fra den dramatiske hændelse.

Ingen jøder på Tempelpladsen

I den årlige Jerusalem-march har 15.000– 20.000 eller flere unge fra hele Israel marcheret fra Den store Synagoge forbi det gamle amerikanske konsulat, op til det gamle rådhus. Drengene går forbi Den Nye Port, ind gennem Damaskusporten og gennem det muslimske kvarter. Pigerne går via Jaffaporten. Marchen ender oppe ved Vestmuren, hvor man beder.

Under denne ophedede situation i Jerusalem blev det først bestemt, at kun omkring 8000 deltagere må gå gennem Den Gamle By, som politiet må lukke af for araberne.

Det som skabte skuffelse blandt unge zionister tidligere på dagen, var, at det muslimske oprør på Tempelpladen førte til at den blev lukket for jøder. Tidligere år har jøderne plejet at gå op på Tempelpladsen, men ikke i år. Indtil for nylig var det næsten bare Gershon Salomon fra ”Tempelbjergets Trofaste” som måtte blive siddende, mens når hans tilhængere gik op. For muslimerne har lovet, at blodet vil flyde i Israels gader, hvis han kommer dertil. Baggrunden er, at Salomon for mange år siden fik hentet en grundsten til det nye tempel. Det førte til oprør med flere dræbte. En af dem, som var vidne til det oprøret, var tidligere rejsesekretær i Karmel, Arvid Bentsen.

Zionistgruppen Im Tirtzu kom ifølge Arutz 7 med stærk kritik efter at Tempelpladsen blev lukket for jøder.

– Dette er en kapitulation overfor terrorisme og truslen fra arabiske oprørere. Det er også et lavpunkt for den israelske regering. En regering, som er uvillig til at beskytte lovlige indbyggere, belønner angriberne og baner vejen for mere vold. Det er skammeligt at på denne dag, hvor vi fejrer befrielsen af Jerusalem og Tempelpladsen, gi’r regeringen afkald på Tempelpladsen, hed det i en meddelelse fra Im Tirtzu, som blev gengivet i Arutz 7.

– Dette er en vanære. På Tempelpladsen organiserer Waqf med forsæt terrorhandlinger og mord under næsen på os, og ingen gør noget, sagde Knesset-medlem Simcha Rotman fra partiet Religiøs Zionisme på Twitter.

–Vold og forbrydelser har vundet en sejr, sagde Knesset-medlem Itamar Ben Gvir fra Religiøs sionisme.

Han lagde skylden på Benjamin Netanyahu og minister for offentlig sikkerhed, Amir Ohana fra Likud-partiet.

Amichai Chikli fra partiet Yamina mente, at det er en kapitulation for palæstinensisk vold, når Tempelpladsen er lukket for jøder. Matan Kahana i Yamina sagde, at Tempelpladsen burde være et trygt og åbent sted for jøder og medlemmer af alle religioner.

–Hvis der er oprørere på Tempelpladsen, så må denne trussel fjernest og pladsen genåbnes, sagde formand Tom Nisan fra Tempelbjergets stiftelse ifølge Times of Israel.

En kamp om Jerusalem

–Der foregår nu en kamp om Jerusalem. Det er ikke en ny kamp. Det er en kamp mellem intolerance og tolerance, mellem lovløs vold og lov og orden. Dette er ikke en ny kamp. Den er faktisk blevet ført mod Jerusalem i hundredvis av år helt siden de tre monoteistiske trosretninger kom, sagde statsminister Benjamin Netanyahu, da han talte på en mindehøjtidelighed på Herzl-bjerget i Jerusalem mandag morgen.

–Nogle gange var det den ene side, som havde kontrol og udelukkede de to andre. Og så ændrede det sig. Det kan siges om Jerusalems historie, at bare under israelsk suverænitet efter 1967 har vi været vidne til en lang og stabil og tryg periode, hvor vi har arbejdet for at sikre frihed til at tilbede og tolerance for alle, sagde Netanyahu.

Han forklarede, at friheden for alle ikke er en opgave, som Israel kan gennemføre uden at der bliver konflikt fra tid til anden.

– De samme intolerancens kræfter ønsker at fratage os vore rettigheder – først vore, men ikke bare vore – på Tempelpladsen og andre hellige steder.

–Vi insisterer på at opretholde retten for alle. Nogle gange kræver det, at vi tager hårdt fat, som officererne i Israels politi og som vore sikkerhedsstyrker gør netop nu. Vi støtter dem i denne retfærdige kamp. Dette bliver selvfølgelig udlagt fejlagtigt og misledende i de globale medier. Men til slut vil sandheden vinde, og vi må konstant gentage den, sagde Netanyahu ifølge pressemeddelelsen.