Studiestart og hvile for sjælen

Nye studerende vil i den kommende tid opleve starten på en ny uddannelse. Tusindvis af unge vil komme til at holde vejret de næste uger i spænding, andre i frygt og bæven, og ja, muligvis holde på åndedraget i en sådan grad, at farven i sjælens rosenkinder vil ændre sig til blå. Ikke som hos Den Blaa Anemone skrevet af Kaj Munk, men mere som sprængte blodkar. Misforstå mig ikke, jeg anerkender og forstår fuldt ud anspændthed, og at en sådan i sig selv ikke nødvendigvis er usund.

Det hører til menneskelivet og kan være en sund indikation på håb og entusiasme – eller, hvis man er anspændt for at gøre det gode og nødvendige, men på trods af ens følelser handler alligevel , ja, det kan få englene til at synge og give fødderne vinger. Blodsveden i Gethsemane banede vejen for hælene på Via Dolorosa.

Men hvis vi, som fuldt ud mennesker, hænger en for stor del af vores værdi op på begivenheder – som udfaldet af en kommende date, resultatet af et jobinterview eller i dette tilfælde, hvordan studiestarten vil forløbe – bør man spørge sig selv, om ens prioriteringer er sat i den korrekte rækkefølge.

Om man kæmper for det gode. Man skal bringe sig selv i spil her i livet, men de gange man taber, bør man huske på Ham, der allerede har vundet for os, så man kan komme på benene igen. Lettere sagt end gjort? Så afgjort. Det er en proces med mange bække små.

Hvilket bringer mig tilbage til de små gentagelser, noget jeg har skrevet om før bl.a. i min klumme om disciplin. Den tyske filosof Nietzsche, der af mange er blevet misforstået, men dog – vil jeg påpege – ligeså rettelig kritiseret og udfordret, skrev i et af sine værker, at ”Gud er død”.

Dette skulle ikke forstås som et sejrsbrøl, ej mente han at Gud kunne dræbes, nej, han mente at vi havde slået Ham ihjel i overført betydning – vi havde kasseret ham, lukket døren for ham. Det er svært at sige, om Nietzsche troede på Gud eller ej, men det er i dette tilfælde irrelevant – det relevante er, at hvis vi siger, vi tror på Ham, hvad siger han da så, vi skal gøre? Ét bud kunne være:

“Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”
(Matt. 11, 28)