Kærlighed, der ikke er selektiv

Af Rasmus Jonstrup. Teologistuderende, lærer, Mariager Højskole

Kender du den dér lidt dårlige samvittighed, som man kan få, når man ikke altid er der for alle dem, som man ellers godt kunne være der for? At der er nogen i ens omgangskreds, som man godt kunne være en ven for eller hjælpe, men hvor man mere bare holder sig til de samme mennesker, som man egentlig selv bedst kan lide?

Jeg kender det desværre selv alt for godt. Som ungdomspræst de seneste år i Bethelkirken i Aalborg og nu som lærer på Mariager Højskole har jeg haft med mange mennesker at gøre. Og der er bare helt klart nogle, som jeg klikker mere med end andre.

Og selvfølgelig er det okay at have det sådan, men jeg kan bare have lidt for stor en tendens til at være selektiv med, hvem jeg ser, hænger ud med og hjælper. Og det kan nogle gange blive på bekostning af de andre, som jeg så ikke ser, hænger ud med eller hjælper.

De sjove og de andre

Er jeg i virkeligheden selektiv med min kærlighed? For dem, som jeg hjælper og bruger tid med, er typisk dem, som jeg holder af, og som giver mig noget tilbage. Dem der er sjove. Dem jeg gerne vil have anerkendelse fra. Måske dem, som jeg ser lidt op til. Men ikke så meget dem, der “tager energi” fra mig.

Dem jeg ikke lige klikker lige så godt med. Eller dem, jeg nogle gange kan synes er lidt for meget eller lidt akavede.

Dér kan jeg godt holde lidt igen med min hjælp og kærlighed.

Kender du det, eller er det bare mig? Kan du måske også finde på at være lidt for selektiv med din kærlighed på din arbejdsplads, dit studiested, i din fodboldklub eller hvor du nu er?

Hvis du kender det ligesom jeg, kan vi sammen stille det her spørgsmål: Hvad skal vi gøre af os selv i sådan en selvoptagethed, som det jo dybest set er? Hvor kan vi blive fri fra sådan en selektiv kærlighed?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I dagens tekst helbreder Jesus 10 spedalske, hvor i hvert fald én af dem er en samaritaner – en religiøs og politisk fjende af det jødiske folk, for Jesus var ikke selektiv med sin kærlighed. Det er han heller ikke idag.

Jesus elskede alle

Svaret er, at det kan vi hos Jesus. For han elskede alle omkring sig og var det modsatte af selektiv med sin kærlighed.

Ja, han valgte ganske vist 12 disciple som nogle særlige venner og elever, som han klart brugte mest tid med.

Men han holdt sig aldrig kun til disse. Faktisk brugte Jesus en masse tid på de mest uventede mennesker.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I dagens tekst fra Luk 17,11-19 helbreder Jesus 10 spedalske, hvor i hvert fald én af dem er en samaritaner – en religiøs og politisk fjende af det jødiske folk. Men Jesus er ligeglad. Han helbreder ham og de andre spedalske, uanset hvor meget eller hvor lidt oplagt det var. Uanset om der var fjender iblandt dem eller ej. Uanset om han klikkede med dem eller ej. Han mødte dem dér, hvor de var. Hans kærlighed var alt andet end selektiv.

Han tager glad imod os

På samme måde er Jesu kærlighed til os heller ikke selektiv i dag. Når vi kommer til Jesus i dag i bøn, vurderer han ikke først, om vi “giver ham energi” eller ej, eller om vi klikker med ham eller ej.

Nej, han tager glad imod os som sine venner og hjælper os, ligesom Jesus hjalp alle de 10 spedalske. Det betyder, at vi frimodigt kan komme til Gud med alle vores udfordringer i dag, om det så er spedalskhed, corona, jobmangel, ensomhed eller whatever. Han tager glad imod os!

Kan vi gøre som Jesus?

Og den her vanvittige kærlighed fra Jesus udfordrer os til at give slip på vores selektive kærlighed og være mere ligesom Jesus. For det er jo i virkeligheden den fedeste måde at leve på!
Helle for at leve sådan: imødekommende og åbent over for at kunne tale med alle, blive venner med alle, og at kunne hjælpe alle, som vi møder på vores vej.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



For tænk, hvis vi lignede Jesus bare lidt mere på det her punkt! Tænk hvor anderledes man ville være i vores samfund! Tænk hvor inspirerende man ville være over for de mennesker, der ellers ikke føler sig set eller mødt.

Gad vide, om de måske kunne opleve lidt af Guds vanvittige, imødekommende kærlighed igennem os?

Søndagens tekst: Lukas 17, 11-19

Helbredelsen af de ti spedalske

11 På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria.

12 I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13 og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”

14Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.” Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.

15 En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst.

16 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner!

17 Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18 Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”
19 Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”