En fortælling – et mareridt

Vivian Duborg Andersen
6500 Vojens

En mand drømte, at der kom én til ham fra et andet land – et land som han ikke før havde hørt om. Det var en ung mand, og han fortalte om sit hjemland. Hvor han kom fra, kunne man have et godt liv.

Der var ordnede forhold med myndigheder, der sørgede for gratis skolegang, politi, et økonomisk sikkerhedsnet for de svage og fattige. Der var så megen velstand i landet, så også andre ting end de livsnødvendige fik stort fokus og blev tildelt ressourcer – kunst, musik, film, sport, spil, sundhed – alt hvad man kan fordrive tiden med på en behagelig og underholdende måde. Og så var der ytrings- og religionsfrihed.

Manden spurgte, om der slet ikke var noget negativt at nævne i dette land. ”Tja”, sagde den unge mand. ”Der er lige det, at nogle af indbyggerne ikke er velkomne hos os, og derfor bliver der brugt ret mange kræfter på at fjerne dem”. ”Hvem er det da?”, spurgte manden. ”Det er de uønskede børn – uønskede enten fordi de kommer på det forkerte tidspunkt, fordi de kommer til at koste penge pga. en sygdom eller fordi de tager friheden fra deres forældre”. ”Får de så et andet hjem?” spurgte manden. ”Nej, de bliver aflivet før de bliver født, og det er ikke en hemmelighed. Alle ved det, for vi er et oplyst samfund”.

Manden var lidt rystet. ”Er der slet ikke nogen, man kan forvente, vil tale disse tavse små menneskers sag? Er der ingen kristne i jeres land?”. Den unge mand havde lidt svært ved at få formuleret svaret: ”Jo, der er en del kristne i vores land. Vores land er faktisk bygget på kristne værdier, men de bliver sværere og sværere at få øje på. Mange kristne ser blot til, og emnet bliver kun sjældent diskuteret, for ingen bryder sig om at ødelægge den gode stemning eller virke fordømmende – og så forbliver emnet ofte uberørt”.

”Overdriver du nu ikke lidt?”, spurgte manden. ”Der må da være nogen, der hæver stemmen og forsøger at råbe folket op”. ”Jo, der er et par organisationer, der har til opgave at stikke til samvittigheden, men det er ikke sådan, at det at være kristen indebærer, at man højlydt forsvarer de ufødte børns ret til liv eller kæmper for at få respekten for menneskeliv tilbage”.

Manden så den unge mand ind i øjnene og sagde: ”Hvor er det godt, at du er rejst væk fra sådan et forfærdeligt land. Du skal være velkommen her. Jeg er glad for at kunne sige til dig, at her er det helt anderledes” Og så vågnede manden af sit mareridt – eller gjorde han?