Skammelig dobbeltmoral

Svend Aage Nielsen,
Lars Murersvej 8, Vedersø Klit,
6990 Ulfborg

Tak til Ketty Dahl for din kronik i Udfordringen den 7. november. Den svarer til mit læserindlæg om: Statsministeren og partiernes sørgelige svigt – i Udfordringen 14 dage før.

Hvis der i snit har være 15.000 aborter om året i snart 50 år, så får jeg det til at være i alt 750.000.

Alene på grund af sine synspunkter på abort, synes jeg ikke Mette Frederiksen er værdig til at være statsminister. At hun unuanceret har kaldt sig for “børnenes statsminister” er en skamplet af forsøg på vildledning af befolkningen, når hun kalder en legaliseret angrebskrig mod vordende medmenesker – for en “sejr” og en uantastelig kvinderettighed.

De partier, der går ind for en stram udlændingepolitik samtidig med, at de tier og samtykker i angrebskrigen mod de ufødte, der berøver så mange vordende danskere livet, bør kaldes til ansvar for deres ubegavede og uanstændige dobbeltmoral.

Den for mig vigtigste sætning, der blev udtalt ved sidste valg, var Isabella Arendts oplysning: “Da Tyskland indførte samtale før abort, faldt aborttallet til det halve. “Det er Kristendemokraternes holdning.

Den kunne have reddet 375.000 tusinde vordende medmennesker i de snart 50 år – og de mangles i vore skoler og på vore arbejdspladser i dag og fremover.”

Da Michael Laudrup begyndte sit liv i sin 16-årige mor, sendte hendes mor hendes far på gaden for at finde en “adresse,” hvor det vordende liv kunne blive afbrudt. Far’en fandt ingen, men fik en god samtale med sin datter om, at måske var fosteret det eneste barn, hun ville få.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nu er Michael Laudrup valgt og kåret til vor største idrætstjerne i Danmark af Dansk Idrætsforbund.

Ligeledes med Erik Clausen og Kim Larsen med sangen: “Vi er dem de andre ikke må lege med…. det var godt at vi blev født, før aborten den blev fri…” Alle tre har beriget sikkert mangfoldige andre. Hvor har de glædet os mange gange hver på deres måde.

Lyt derfor til det eneste parti, der vil søge at begrænse det alt, alt for høje tal på provokerede aborter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gennem den seneste samtykkelov har alle kvinder i dag frihed til at vælge deres graviditet med omhu. Hvis de er blevet udsat for voldtægt og hvis der er fare for deres liv, vil det være forståeligt, at abort bliver en ønsket løsning. I alle tilfælde må vi efterleve Jesu ord: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.”

(Forkortet, red.)