Hvordan bekæmper jeg PTSD-flashback?

Kære Poul Henning

Jeg er født på ny. Jeg ved ikke, om du måske kan hjælpe mig med at afklare nogle spørgsmål om PTSD.

Jeg er vokset op i et hjem med misbrug og omsorgssvigt. Jeg oplevede mange voldsomme ting, som påvirkede min tillid til mennesker og som trak nogle dybe spor gennem min barndom. Jeg oplevede mig meget forkert, udviklede et meget lavt selvværd, blev fyldt af mistillid til mine omgivelser og søgte anerkendelse hvor jeg kunne få den.

Jeg kom i dårligt selskab og den negative spiral fortsatte med alkohol, piller, stoffer og kærester, de var ikke særligt omsorgsfulde. På et tidspunkt blev jeg afhængig af hårde stoffer og prostituerede mig selv gennem flere år. Jeg blev udsat for et mordforsøg og blev placeret på et krisecenter. På krisecentret blev jeg stoffri. Her havde jeg samtaler med en psykolog, han gav mig diagnosen PTSD.

Der gik yderligere nogle år med misbrug, prostitution og mere turbulens, indtil jeg mødte nogle mennesker, som fortalte mig om Jesus. Jeg lærte, at han havde betalt prisen for min frihed, og at jeg derfor kunne få et helt nyt liv gennem troen på ham. Der gik endnu et år, hvor mit liv blev værre og værre, indtil jeg endelig indså, at jeg var nødt til at ændre mit liv. Jesus var svaret.

Jeg kom i misbrugsbehandling og fik i løbet af en årrække styr på mange aspekter af mit liv. Jeg blev gift, fik børn, uddannelse, job og levede på mange måder et helt ”normalt” liv, med de op- og nedture, der nu engang er med den baggrund.

Jeg mærkede egentlig ikke så meget til min PTSD, selvom der er mange små markører, som jeg har lært at leve med. Jeg har få flashbacks og har udviklet en søvnrutine, hvor jeg mindsker muligheden for mareridt. PTSD’en er dog ikke til helt til at undgå, og for nylig oplevede jeg, som et lyn fra en klar himmel, et stort PTSD-flashback.

Både lugte, lyde, følelsen af skræk og selve oplevelsen stod lige så skarpt, som den dag jeg oplevede det. Mit flashback blev ved mig i flere dage, og jeg blev nærmest oversvømmet af oplevelsen. Det påvirkede mig meget, at jeg tilsyneladende manglede handleredskaber, for uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få det under kontrol, før det klingede af og ebbede ud.

Jeg mener ellers selv, at jeg er god til at håndtere det i hverdagen, så denne oplevelse kom virkelig bag på mig. Heldigvis har jeg nogle omsorgsfulde, kærlige og rummelige mennesker omkring mig, som jeg kan tale med, så jeg er ved at få episoden ned på et plan, hvor jeg kan håndtere det.

Jeg er frelst af nåde ved troen på ham, og jeg ved, at Jesus har båret min PTSD på korset. Jeg mener bestemt heller ikke, at jeg selv ”holder fast” i PTDS’en eller i traumerne. Derfor undrer det mig meget, at det ikke bliver liggende ”ved korsets fod”, ligesom alle de andre ting, jeg har lagt dér.

Jeg håber, du kan svare mig på, hvorfor jeg stadig døjer med det så mange år efter? Og hvordan det kan komme så kraftigt og som lyn fra en klar himmel – efter flere år med få følger?

Jeg vil ikke gå og være bange for at blive opslugt af et nyt flashback, men kan godt mærke, at jeg har svært ved at acceptere, hvis det er noget, som skal til at fylde mit liv, mere end det allerede gør på nuværende tidspunkt, hvor jeg egentlig har oplevet, at det har fyldt så lidt som muligt.

Jeg håber, du kan fortælle mig noget om, hvorfor det bliver ved med at komme tilbage, og hvad jeg kan gøre ved det.

Hilsen herfra

Kristus er overskriften. PTSD er en bisætning

Kære ven

Du fortjener en kolossal opmuntring. Du er et forbillede i åbenhed og ærlighed. Du bringer håb til mange med det, du skriver. Tænk, hvor langt du er nået i dit liv, takket være Guds nåde og din modtagelse heraf. Dit liv vidner om, hvad Gud formår. Pragtfuldt! Jeg tænker, at du går midt på Guds vej.

Retningen er rigtig. Du har grebet evangeliets kraft. Du har modtaget, at du ikke er defineret af din fortid, opvækst, tidligere misbrug og sygdommen PTSD. Du har endda ved Guds nåde formået at være i og håndtere et uventet langvarigt flashback. Med dit skriv bliver vi alle stille. Hvad definerer os?

Du ønsker flere redskaber og en forklaring. Hverken åndeligt eller menneskeligt har jeg en god forklaring på, hvorfor dit flashback er dukket så voldsomt op. Det langvarige anfald er usædvanligt, men dog velbeskrevet i litteraturen. Det massive kontroltab og de mange symptomer er en ganske forfærdelig oplevelse.

I vores samtale talte du om tryghed i Guds faderfavn og dette, at vi er på vej mod himlen. Guds faderfavn bar dig igennem, du væltede ikke.
Når vi defineres af traumer, svær opvækst, sygdom eller tidligere misbrug, bliver svære bisætninger let til overskrifter på vores liv. Men vi er ikke vores sygdom, traume eller svære fortid.

Vi har alle en historie, der kan komme til at fylde forkert. Tryghed i Gud og i dit liv er helt afgørende, og det har du smukt modtaget.

Vi er alle defineret, før verdens grundvold blev lagt. Læs og bliv stille. ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” (Ef.1:3-4)

Du er udvalgt og velsignet med al himlens åndelige velsignelse, til trods for de overgreb, du har været udsat for. Du må fra nu til nu meditere over din stilling i Kristus. Kristus er overskriften i dit liv. PTSD er en bisætning.

Skyld, skam, vrede og angst er almindelige følelser, når man har PTSD. PTSD er præget af at stivne/fryse, være hjælpeløs og fastlåst. Man kan føle ligegyldighed og have svært ved at føle kærlighed og nærvær. Derfor er Guds faderhjerte og menneskers kærlighed og venskab afgørende medicin.

Det vigtigt at meditere over Guds syn på os. Prøv ikke at blokere for tanker om, hvad der er sket. Lad tanker være tanker, de er ikke din fjende. Ved gradvist at konfrontere det, der er sket, bearbejdes den traumatiske begivenhed, og oplevelsen vil mildnes. Følgerne af PTSD forsvinder delvist eller helt, det afhænger dog meget af, om du får bearbejdet dine følelser efter oplevelsen. Det har du også været god til i samvær med dine venner.

Du skriver om dine markører. I tanken ”se til hvorledes du bygger” og i omsorg for det sårbare i dit liv, vil jeg tilskynde til yderligere at forbedre og styrke stabiliteten i dit daglige liv. Det skal ikke ske ud fra frygt for fremtiden, for Gud er din redning, uanset din formåen eller x antal redskaber.

Tryghed i hverdagen er helt afgørende, også når man er ramt af PTSD. Enhver form for uforudsigelighed, høje lyde eller overraskelser virker meget stressende. Psykoterapi med fokus på traumebearbejdning er som regel førstevalget til behandling af PTSD evt. sammen med medicin. Du har nok fået noget af det år tilbage.

Du kan styrke din livskvalitet og forebygge nye PTSD-oplevelser:

1. Lev i Guds faderfavn og mediter over din stilling i Kristus fra nu til nu. Det giver tryghed i uanede dimensioner. Det giver balance i overskrifter og bisætninger.

2. Accepter dit liv. Et nyt så stort flashback sker næppe igen, men skulle det ske, har du bevist, at i Kristus sejrer du også over det.

3. Tal om din oplevelse igen og gerne sammen med en ven eller en behandler.

4. Udsæt dig med forsigtighed for situationer, du normalt undgår.

5. Lev dagligt med beroligende lyde fra naturen, sang og musik

6. Hav medfølelse med dig selv. Du er en vigtig person i dit liv. Tal til dig selv, som du ville tale til en god ven. Tag de nødvendige pauser.

7. Indøv og praktiser den dybe og langsomme vejrtrækning.

8. Forkæl dig selv med berøring fra din ægtefælle, massage, knus og klem.

9. Sørg for trygge omgivelser, rammer og atmosfære fra gode mennesker.

10. Fortsæt dine gode tiltag for at fastholde den vigtige nattesøvn.
Du er et forbillede. Tak for dig.

Kærlig hilsen
Poul Henning