Alkohol, Unge og Grænser

Jan Risan, oberstløjtnant i Frelsens Hær

Af Oberstløjtnant Jan Risan, Frelsens Hær

Vi lever i et godt samfund, med god velfærd, og vi har meget at være taknemlige for. Alligevel findes der sociale og sundhedsmæssige udfordringer og skyggesider også i vores danske samfund. I Frelsens Hær ser vi meget af dette i mødet med mennesker, som har behov for en udstrakt hånd og hjælp. Dette gælder ikke bare i Danmark, men i hele verden, hvor vi arbejder i 132 lande, inklusive Grønland.

Den største og hyppigste udfordring og kilden til sociale og helbredsmæssige tragedier er relateret til misbrug af alkohol, direkte og indirekte. Derfor støtter vi tiltag, som kan reducere og forebygge alkoholens skadevirkninger for enkeltindivider og for samfundet, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe, når skaden er sket. Det gælder socialt udsatte familier, hjemløse, misbrugere og børn og unge. Og præcis for den sidste gruppe kan vi vel ikke være stolte af, at Danmark har europarekord i alkoholindtag?

Der drøftes nu tiltag for at reducere dette, fordi tidlig introduktion til alkohol, og i store mængder, øger sandsynligheden for misbrug i voksen alder, med alt det negative det kan føre med sig. Uden at gå ind på specifikke tiltag, med aldersgrænser og love og regler, ønsker vi virkelig denne debat, og dens intention om at give mennesker bedre sundhed og livskvalitet, velkommen. Vi siger ikke dette på vegne af os selv, men på vegne af alle dem, som vi møder, der lider på grund af alkoholens skyggesider.

Frelsens Hær er en international kirke og social organisation. De som er officerer og soldater har også valgt at være totalt afholdende fra alkohol. Vi forventer ikke dette af andre, som tilhører Frelsens Hær eller arbejder for os. Men afholdenhed og kamp for socialt udsatte kendetegner os. Her er vores standpunkt naturligt og en god hjælp, når vi er sammen med mennesker, som lider af afhængighed.

Personligt har jeg levet er rigt og godt liv uden at drikke alkohol, men med god mad, gode drikke og godt humør i sociale sammenhænge. Derfor benytter jeg også ofte muligheden til at pege på det alternativ, som afhold eller eventuelt mådehold er.

For samfundet, for familier og for enkeltpersoner er der mere end rigelig med forskning og statistik, der peger på den høje pris, som betales i form af ødelagt økonomi, ulykker, sundhedsudfordringer og sociale problemer. Jeg henviser specielt til Vidensrådets rapport fra 2019.

Sådan forskning og statistik er ikke altid populær, eftersom alkohol både er en så selvfølgelig og integreret del af de fleste danskeres liv og opleves som en positiv livskvalitet. Dette forstår vi og respekterer vi, men alligevel ønsker vi på en så balanceret og pragmatisk måde at være ambassadører og modvægt på vegne af dem, som lider, og de som ikke kan kontrollere deres alkoholforbrug.

De færreste bestemmer sig for, at alkoholen skal ødelægge deres eget eller andres liv. Men hvem af os det sker for, kan vi vanskeligt vide på forhånd, og det kan heller ikke den teenager, som i dag alt for tidligt bliver introduceret for en usund alkoholkultur.