En guddommelig fejltagelse på Facebook

I juli sidste år bragte Udfordringen et interview med Stella Meldgaard, som arbejder blandt flygtninge i Danmark. Kort tid efter interviewet deltog hun i et onlinemøde med pakistanske Daud, som dengang boede i Filippinerne.

Danske Stella Meldgaard fik kontakt med den pakistanske prædikant Daud, fordi hun ”ved et uheld” godkendte hans venneanmodning på Facebook.

I dag bor Daud i Danmark. Hvordan Stella fik kontakt med ham, og fortællingen om hans vej fra Pakistan over Filippinerne til Danmark er historien om Guds forunderlige veje og omveje.

Læs artiklen fra sidste år her

Der findes ikke tilfældigheder

Det kunne se ud som en tilfældighed, siger Stella: ”Jeg kom i kontakt med Pakistan i forbindelse med mit arbejde blandt flygtninge her i Danmark. Det startede med det, jeg kalder en guddommelig fejltagelse fra min side:

Efter en sommerlejr i Hillerød bl.a. med iranske flygtninge, fik jeg en masse venneanmodninger på Facebook. Jeg kunne genkende mange af dem og godkendte dem. Men én af dem, jeg fik trykket ”godkend” på, var ikke iraner, men kom fra Pakistan.
Jeg kendte ham ikke, men han begyndte at skrive til mig. Efter at have forsøgt at afvise ham, fortalte han, at hans bror havde en kirke i Lahore i Pakistan.”

Stella undersøgte det nu og kunne konstatere, at det var rigtigt nok. Så hun blev nysgerrig. Herfra udviklede det sig. Hun blev bedt om at tale online til kirkens kvinder i forbindelse med en fredagskonference. ”Jeg havde bibelundervisning for flygtningene i Danmark hver fredag, så jeg sagde ja til det. Præstens søn, Daud, som er rigtig god til engelsk, skulle oversætte det, jeg sagde, til urdu.
Efter undervisningen kom flere af kvinderne op til skærmen og bad om forbøn.”

Tjenesten vokser

Den ene fredag tog den anden, og Stella underviser stadig. En dag spurgte Daud, om Stella ville være med til at starte et sycenter, hvor kvinderne kunne lære et håndværk. På den måde behøvede de kristne kvinder ikke arbejde hos muslimske familier, der udnyttede dem. Stella bad meget over det:

”En dag kom jeg ned i menighedshuset her i Allerød, hvor jeg skulle have café og gospelkor med vores iranske flygtninge. Jeg sad så og snakkede med en ældre iraner om det. Lige pludselig spurgte han, hvad det ville koste. Jeg fortalte ham beløbet. Han sagde, at han lige nøjagtig havde det beløb, og at jeg skulle sende pengene, så sycentret kunne starte. Det var jo slet ikke derfor, jeg fortalte ham det. Han var som afvist asylansøger én af Danmarks fattigste mænd. Men han havde pengene, og dem ville han gerne give”.

Stella tog imod pengene og sendte dem til Pakistan: ”En uge efter fik jeg et billede, hvor de klippede snoren til sycentret”. Stella og hendes mand har nu besøgt Pakistan tre gange, og arbejdet er fortsat med at vokse. I dag har de også startet to skoler for fabriksarbejderbørn og køber bibler i Pakistan til kristne i landet.

I brand for evangeliet

Meget af den tid, hvor Stella har arbejdet for Dauds fars kirke i Pakistan, har Daud selv boet i Filippinerne. Men han og Stella har næsten dagligt haft kontakt. Når han skal fortælle om sit liv siger han: ”Jeg brænder for at bringe evangeliet til alle nationer. Bibelen siger jo ”Gå ud i hele verden og forkynd evangeliet, prædik de gode nyheder om Jesus Kristus”.

Mine forældre evangeliserer i Pakistan, og da jeg var 13 år gammel, startede jeg også i tjenesten. Jeg prædikede til flere evangeliseringsmøder, og mange gav deres liv til Jesus.” Dauds forældre har været en stor støtte for ham, og de opmuntrede ham i at være evangelist: ”Jeg voksede dag for dag i tjenesten for Gud i Pakistan og nåede millioner af mennesker. Der var en dyb længsel i dem efter Gud.”

Modstand

Daud fortsætter: ”Men jo mere arbejde du får, jo flere problemer får du også. Jeg var mit lands yngste prædikant, og folk sagde: Han er skør. Så jeg begyndte at få problemer, og der kom falske anklager mod mig. Men det stoppede ikke Guds plan. For Gud ville ikke bare, at jeg skulle blive på ét sted. Han ville, at jeg skulle gå til hele verden.

Jeg blev så inviteret til at komme til Filippinerne til en konference som international taler. På det tidspunkt var jeg 16-17 år. Det var første gang jeg rejste udenlands, og jeg rejste alene.” Selvom det kunne have gjort ham usikker og bange, oplevede han, at Helligånden var med ham:

”Fordi jeg rejste for at prædike evangeliet, frygtede jeg ikke. Jeg vidste hvor mange problemer jeg selv og min familie stod overfor, fordi jeg forkyndte evangeliet. Men det stoppede ikke min længsel efter at nå de unåede. Efter at have prædiket ved den internationale konference i Filippinerne vendte jeg tilbage til Pakistan. Derefter tog jeg til Singapore og tilbage til Pakistan. Det var forunderligt at prædike ind i en anden kultur.”

Daud flytter til Filippinerne

”Mine problemer i Pakistan som evangelist blev større og større, for det er ikke let at være kristen der. Men det var meget vigtigt for mig at fortælle om Jesus. Så efterhånden som problemerne voksede, besluttede mine forældre og jeg, at jeg skulle rejse tilbage til Filippinerne, hvor jeg kunne fortsætte missionsarbejdet.”

I Filippinerne oplevede Daud, at hans tjeneste voksede – ikke bare i Filippinerne, men også hjemme i Pakistan: ”Man kan tro, det er svært at arbejde for Pakistan, når man ikke selv er der. Men det har faktisk været let”.

Det var også fra Filippinerne at kontakten og samarbejdet med Stella voksede: ”Sommetider talte og bad vi sammen to gange om dagen og i timevis”. De havde endnu ikke mødt hinanden. Det var Daud, der organiserende Stellas første tur til Pakistan, men han var der ikke selv. Først anden gang mødtes de endelig.

Bibler til Pakistan

Daud kommer også ind på betydningen af, at Stella har været med til at købe bibler og give dem gratis til kristne i Pakistan: ”Bibler er meget vigtige. Mange steder i verden er det almindeligt for kristne at have bibler, men det er det ikke i Pakistan. De fleste kristne dér har ikke en bibel. De ved end ikke, hvordan sådan én ser ud. Men de ønsker sig bibler.”

Stella fortæller også, at mange kristne i Pakistan blot er kristne af fødsel og derfor kalder sig kristne, men de ved faktisk ikke ret meget om, hvad det vil sige.

9 PM prayer

Under coronaen lukkede meget ned. Men Daud og Stella fandt en ny vej. De startede, det de kaldte ”9 PM prayer”, et dagligt online møde på Facebook, hvor folk kan skrive ind og få forbøn. Det var et sådant møde Stella skulle have umiddelbar efter interviewet med Udfordringen i juli sidste år.

Stella og Daud har her bedt for mange mennesker, bl.a. for flere med corona, som er blevet helbredt. For som Daud siger”Covid-19 er kraftløs overfor Gud den almægtige”.

I dag prædiker Daud og Stella sammen i forskellige kirker og fortsætter deres online tjeneste.

Til Danmark

Daud oplevede nu, at det var tid for ham at gå til den vestlige verden og forkynde evangeliet her. Gennem Stellas arbejde i KFUMs Soldatermission, fik Daud også arbejde. Selvom det var coronatid, og det er meget svært for mennesker fra Pakistan at få arbejdsvisum i Danmark, åbnede Gud mirakuløst døren for ham.

I dag prædiker Daud og Stella sammen i forskellige kirker og fortsætter deres online tjeneste: ”Det har været fantastisk ikke bare at tale sammen på skærmen, men side om side at kunne fortælle om vores fælles passion for Pakistan”, siger Stella. Daud har i dag fået en familie i Danmark. Ikke blot er han blevet en del af Stellas familie, han er netop blevet gift med en dansk kvinde, der – som ham selv – har tjent Gud i Filippinerne.