Birgitte slap fri af håbløshed

Tilbage i 2018 var jeg en udmattet alkymist – fortsat søgende og bærende på en tung og uforløst smerte. En smerte, der talte til mig og fortalte, at jeg ikke hørte til her på jorden, og som gav mig en længsel efter at dø.

Hver evig eneste morgen tikkede denne stemme og smertefulde tilstand ind i mit system. Hver morgen tog jeg en maske på, der skjulte smerten, angsten og ubehaget.
Omgivet af ægtemand, skønne børn, dejlig familie og venner samt et krævende og spændende job i medicinalindustrien, levede jeg side om side med en længsel om at dø og slippe væk fra denne jord.

Årene gik, mine børn blev ældre, jeg blev ældre, og smerten blev ældre og stærkere, og på intet tidspunkt havde jeg bevidsthed om, at noget var galt. Hvad stemmen sagde til mig var min sandhed.

Glæde blev til sorg

En smuk sommerdag i august 2018 skulle blive en skelsættende dag for mig.
Jeg husker, at solen skinnede. Min højgravide og lykkelige datter Frederikke sad overfor mig på en café i Vedbæk. Frederikke fortalte, at ”han skulle hedde Svend”, som i øvrigt betyder ”Guds lille hjælper”.

Jeg skjulte bag en smilende maske en indre dialog og en erkendelse om, at nu kunne jeg aldrig komme fra dette liv før tid, for så ville jeg påføre Frederikke en dyb sorg, som hun ville give videre til lille Svend, og det kunne jeg ikke bære at tænke på.
På trods af den store glæde ved at blive mormor i september 2018 og at opleve Frederikke blive mor, samt min datter Caroline blive moster, oplevede jeg, at mørket tog til omkring mig, og det blev trægt for mig at være til i samtlige områder af mit liv.

Og så skete det… Natten til den 14. november 2018. Jeg kunne ikke klare presset mere. Jeg havde ikke flere kræfter tilbage. Jeg var i en dyb depression. Jeg gav op. Jeg krakelerede og gik i 1000-vis af stykker.

Gud kom til mig

Gud kom, og som en altomfavnende bevidsthed, kraft og styrke, uden lige, var han hos mig. GUD viste mig sommerdagen i august og min indre dialog. GUD gav mig bevidsthed om, at det var en dæmon. GUD fjernede dæmonen.
Der blev stille i mit indre. Jeg var forandret. Mit hjerte var blødt og levende. Min hjerne kogte. Jeg var overvældet. Jeg græd. Jeg var sårbar og levende. Jeg forstod alt – og intet.
Jeg var påvirket og overvældet af oplevelsen med Gud i flere måneder efter og ude af stand til at arbejde. Jeg havde en følelse af, at Jesus var hos mig dag og nat.

Oprydning

En stor oprydning i mit liv fandt sted. Farvel tarotkort, drømmefangere, krystaller, Ayahuasca, clairvoyance, spirituelle bøger, Buddha‘er og afguder, som havde været en stor del af mit liv i mange år. Ind i mit liv kom i stedet Bibelen og film om Jesus og Gud.

Hjælp af katolsk præst

Jeg opsøgte en katolsk præst i København, Lars Messerschmidt, der arbejder med dæmonuddrivelse, for at få klarhed og indsigt. Fra januar 2019 til Corona ramte Danmark i marts 2020, så vi hinanden en gang om måneden i 3 timer.
Lars har været en ualmindelig stor hjælp, og jeg er ham dybt taknemmelig for alt den healing, jeg oplevede fra Gud, når vi mødtes. Selv meget levende drømme om djævlen, som jeg oplevede i en periode, hjalp Lars mig med at tyde og forstå, og det gav ro og tryghed. I samværet lærte jeg, at livet med Gud går gennem Jesus, og at jeg altid er beskyttet i Jesus’ navn.

Livet med GUD

Der er et liv før og et andet liv efter mødet med GUD. Jeg er forandret for altid. Jeg er helt befriet fra stemmen og smerten.
Gud er min store læremester. Jeg øver mig i at slippe kontrollen og dele alt med Gud. Jeg deler både, når jeg får bevidsthed om, at jeg er en synder, og derfor beder Gud give mig mod og styrke til at ændre karakter, og når jeg gør gode gerninger og har gode tanker. Jeg føler mig velsignet og er dybt taknemmelig.

Som Alkymisten, der rejste verden rundt for at finde fred i livet og til sidst vendte hjem for at finde freden i sin egen baghave, var jeg som en eskapist, der konstant var søgende for at finde fred.
Jeg gik fra en interesse til en anden interesse, kun for at aflede opmærksomheden fra smerten i mit indre, og fordi jeg aldrig følte mig tilstrækkelig.

Fandt en menighed

Gud åbnede mine øjne, gjorde mit hjerte blødt, holdt mig i hånden og førte mig til en kirke, der bogstaveligt talt lå side om side med min lejlighed i Nærum Hovedgade oven på Blomster Poul.
I Adventistkirken i Nærum gik alt op i en højere enhed.
Tak til alle jer i menigheden for at byde mig indenfor og lade mig føle mig hjemme hos jer.