I kamp mod sugardating

Det kirkelige sociale initiativ Diaconia har gennemført en fælleskristen kampagne for at advare mod sugardating. Billedet viser nogle af de medvirkende foran en af plakaterne.
Foto: Diaconia.

Den såkaldte sugardating griber om sig i Spanien. Landets evangeliske kirker er derfor gået sammen for at forhindre, at især unge piger udsættes for tvang og seksuelt misbrug.

Gennem sugardating loves især piger lettjente penge, hvis de siger ja til «stævnemøder» med rige og meget ældre mænd. Det ligger ofte i kortene, at seksuelle tjenester er en del af aftalen. Betalingen kan være fristende rent økonomisk, og det er let at finde ”kunderne” på nettet.

Men denne virksomhed ønsker den spanske føderation for evangeliske aktører, Ferede, at bekæmpe. I sommer har de kørt en kampagne for at sætte søgelys på forhold, de mener er meget skadelige, og som åbner for seksuelt misbrug under dække af ”en frivillig aftale”.

Griber om sig

Feredes sociale arbejde, som kaldes Diaconía, har iværksat kampagnen, som kaldes både offensiv og udfordrende: «Vil du være sugarbaby?» lyder spørgsmålet øverst på plakaten, hvor det visuelle blikfang er et billede af en tyk stak dollars.

Hensigten er, at offentligheden skal blive klar over, hvad der sker med mange unge kvinder og mænd i Spanien, hvor denne type virksomhed i stigende grad griber om sig, oplyser Evangelical Focus.

En enkelt søgning foretaget af Kristelig Pressekontor viser, at flere tusinde personer opsøger forskellige hjemmesider for at lave aftaler som ”sugar-daddys” eller ”sugar-mommies”.

Diaconías reklameplakater findes i forskellige varianter, blandt andet på lystavlerne på metrostationer. «Sugardating kan være en indgangsport til seksuel udnyttelse,» lyder et af budskaberne. Via en QR-kode kan forbipasserende høre historien om «Marta», som er en af de piger, der er blevet draget ind i virksomheden.

Første modkampagne

– Vi tror, at dette er første gang, der gennemføres en sådan kampagne for at advare mod sugar-dating, siger Eva Márquez, som er leder for Diaconías indsats mod menneskehandel.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Til hjemmesiden Protestante Digital siger hun, at sugardating bidrager til at normalisere asymmetriske relationer ved at 40-50-årige lokker unge til sig ved hjælp af penge. Diaconía bruger på en måde de samme virkemidler som de brancher, de ønsker at bekæmpe, med spørgsmålet «Vil du være sugarbaby?»

En tilsvarende ordlyd bruges af sugardating-aktører på platforme som hjemmesider og mobil-apps, hvor der loves hurtige penge og et guldrandet liv gennem aftaler med velhavende kunder.

– Sugardating er magtmisbrug, fastslår Anne Louise Skoland, der er daglig leder i ressourcecenteret Vake. Privatfoto

Magtmisbrug

Anne Louise Skoland, som er daglig leder i norske Vake, et kirkeligt ressourcecenter mod seksuelle overgreb, har hidtil ikke beskæftiget sig med sugardating. Vake arbejder mest med sager i kristne sammenhænge, og Anne Louise Skoland er usikker på, hvor udbredt sugardating er i Norge. Men man er godt klar over, at alder, magt og økonomi spiller ind, når der opstår dårlige seksuelle relationer og overgreb.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Mismatch i magtrelationer og alder, hvor den ældste er den med mest magt, og den som misbruger sin position, det kender vi meget til, siger hun til KPK.

Alligevel antyder hun, at der måske er mindre sugardating i et land som Norge, som er et relativt egalitært samfund, end i lande med større sociale forskelle.

Kan være ulovligt

Journalisten Milda Melland, som i 2021 lavede et program om sugar-dating for TV Norge, talte med omkring 100 norske kvinder fra 19-30 år, som var eller havde været sugarbabes. Hun konkluderer overfor TV2, at pigerne ikke kun fik glamourøse erfaringer, og at en del af det, de var med til, må regnes som prostitution.

Psykolog Svein Øverland udtalte i samme artikel:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Det er frivilligt, men det er en transaktion: du bytter noget mod noget andet. Det er sådan set noget, man skal være meget forsigtig med, siger han og mener, at mange vil angre:

– De ender med at gøre ting, de ikke ønsker. Det er ikke nødvendigvis farligt, men noget, de får en dårlig smag i munden af og skammer sig over. At kalde det prostitution vil være å gå for langt, og det er ikke alle, som giver sex, men de giver nærhed eller lignende, siger han.

En jurist på hjemmesiden ung.no, som Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet står bag, forklarer: «Hvis sugardaddy/sugarbaby-forholdet indebærer køb og salg af seksuelle tjenester, så vil der være tale om prostitution. I Norge er det ulovligt at købe (…), mens det ikke er ulovligt at sælge seksuelle tjenester. Dette vil sige, at du ikke kan straffes for at sælge seksuelle tjenester, uafhængig af om du er under eller over 18 år. Sugardaddyen kan imidlertid straffes, hvis han køber seksuelle tjenester.»

Ung.no har fået en masse spørgsmål om sugardating, hvilket tyder på, at et større antal unge er involveret i dette eller overvejer det – også i Norge.

Øget prostitution

På sin hjemmeside forklarer Diaconía, at sugardating ikke er en måde at skaffe sig en partner på, og at det heller ikke er prostitution i klassisk forstand. Men der har været øget prostitution i Spanien i flere år, og det har medført stadig værre sociale problemer. Sugardating er mindre åbenlyst end gadeprostitution og bordeldrift. Sugardation fremstilles som en frivillig aftale mellem voksne mennesker, ofte mellem en ung kvinde og en velhavende forretningsmand, men også med andre kønskonstellationer.

Diaconía har længe fordømt menneskehandel og seksuel udnyttelse i Spanien. De mener, at sugardating dækker over en ødelæggende relation, og at det endda handler om seksuel udnyttelse og prostitution. Desuden kan det føre til mere alvorlig seksuel udnyttelse senere.

Evangelical Focus skriver, at Spanien er nummer fem på listen over lande, hvor sugardating er mest udbredt, men der tales kun lidt om det. Da Diaconía startede kampagnen, interviewede flere medier piger for at høre, om de havde fået tilbud om blive sugarbabes. En ret høj procentdel svarede, at de var blevet kontaktet om dette via sociale medier.

– Det er ikke mange, som går med til det, men tilbuddet er blevet mere og mere synligt, siger Márquez, som mener, at det er vigtigt at starte en debat og få myndighederne engageret.